Læs de første råudkast til fagplaner for folkeskolens fag og børnehaveklassen.
Råudkastene er udarbejdet af fagudvalg for hvert fag, som består af lærere og fag-didaktikere. Med udkastene skitserer fagudvalgene deres foreløbige bud på dele af fagplanernes indhold.
Råudkastene giver indblik i de første drøftelser, fagudvalgene har haft om fagenes formål, hvad der karakteriserer fagene og hvilke indholdsområder, de kan indeholde. Råudkastene tegner dermed et foreløbigt billede af, hvordan fagudvalgene på nuværende tidspunkt ser, at et fornyet og slanket indhold (kernestof) for deres fag kan se ud.
Fagudvalgene vil i deres videre arbejde med udviklingen af udkast til fagplaner have fokus på, at udkast er formuleret i et lettilgængeligt, pædagogisk og enkelt sprog og med fokus på kernestoffet i fagene.
Råudkastene offentliggøres, så lærere, fag- og videnspersoner og andre med interesse for folkeskolens fag kan give feedback på udkast til fagplanerne tidligt i processen.
Råudkastene offentliggøres af Børne- og Undervisningsministeriet og fagudvalgene. De er ikke politisk godkendt.
Sådan er udkastene bygget op
Råudkastene er lavet på baggrund af en skrivevejledning, der hjælper fagudvalgene med at omsætte det fælles format for fagplanerne og intentionerne med Fagfornyelsen til fagplaner for de enkelte fag og børnehaveklassen.
Udkastene varierer i forhold til hvor meget indhold, der er udfoldet og hvordan fagudvalgene har struktureret det foreløbige indhold i faget.
Udkastene indeholder følgende afsnit:
- Folkeskolens formål (§ 1 i folkeskoleloven)
- En foreløbig skitse til afsnit om fagets formål.
- En foreløbig skitse til afsnit om fagets karakter.
- Første udkast til en overordnet beskrivelse af fagets indholdsområder og deres indbyrdes sammenhæng.
- Første udkast til beskrivelse af indhold og mål for mindst ét af fagets indholdsområder og eventuelt skitse til indhold under de øvrige indholdsområder.
Afsnittet ”Undervisning og evaluering” og udkast til undervisningsvejledninger afventer fagudvalgenes videre arbejde.
Find skrivevejledningen til folkeskolens fagplaner
Feedback på udkastene
Udkastene bliver undervejs i udviklingsprocessen afprøvet af lærere og børnehaveklasseledere i et udviklingsprogram, hvor lærere og børnehaveklasseledere fra mere end 140 skoler læser og giver feedback til arbejdet med fagplanerne.
Alle folkeskoler, frie grundskoler og øvrige aktører med interesse for folkeskolens fag kan også i efteråret 2025 læse de offentliggjorte råudkast til fagplaner og give feedback til Fagfornyelsen og udviklingen af fagplanerne i en åben bidragsrunde.
Fagudvalgene og STUK vil desuden inddrage og gå i dialog med blandt andre lærere, elever, fag- og videnspersoner og interesseorganisationer i efteråret 2025. Fagudvalgene vil også bruge råudkastene som grundlag for deres videre samarbejde om, hvordan fagplanerne kan understøtte relevante sammenhænge og snitflader mellem fagene.
Fagudvalgene arbejder videre og inddrager feedbacken i deres fortsatte arbejde. Næste udkast bliver offentliggjort i løbet af 2026.
Læs mere om den åbne bidragsrunde og hvordan du kan give feedback til fagudvalgenes videre arbejde.
Udkast til fagplaner for de enkelte fag
I fold-ud-vinduerne herunder kan du se de foreløbige råudkast til fagplanerne for de enkelte fag fra september 2025. Det er politisk besluttet, at offentliggørelse og afprøvning af råudkast i tysk, fransk og engelsk er udskudt.
Du kan desuden finde korte opsamlinger på fagudvalgenes arbejde i 2024. Opsamlingerne fra 2024 giver indblik i de indledende drøftelser, som hvert fagudvalg havde om deres fag, inden de kendte det nye format for folkeskolens fagplaner. Opsamlingerne er ikke nødvendigvis udtryk for endelige forståelser eller beslutninger, der afspejler sig i råudkastene.
Humanistiske fag
Engelsk
Råudkast er ikke offentliggjort, se overfor.
Opsamling på drøftelser i fagudvalg for engelsk i 2024 (pdf)
Fransk
Råudkast er ikke offentliggjort, se ovenfor.
Opsamling på drøftelser i fagudvalg for fransk i 2024 (pdf)
Tysk
Råudkast er ikke offentliggjort, se ovenfor.
Opsamling på drøftelser i fagudvalg for tysk i 2024 (pdf)