Hovedreglen er, at den kommune, hvor den unge har folkeregisteradresse, er handlekommune, dvs. vejleder om, træffer afgørelser om, visiterer mv. til stu.
Folkeregisterkommunen har også betalingsforpligtelsen, dvs. skal betale for stu.
Afgørelseskompetencen og betalingsforpligtelsen følges således ad.
Se dog undtagelser nedenfor.
Flytning:
Hvis den unge flytter, og dermed skifter folkeregisteradresse til en anden kommune, er det den nye folkeregisterkommune, der overtager handle- og betalingsforpligtelsen. Hvis den oprindelige folkeregisterkommune fortsætter med at betale for stu, kan den oprindelige folkeregisterkommune kræve refusion fra den nye folkeregisterkommune for udgifterne.
Botilbud:
Hvis den unge flytter i et botilbud, der er nævnt i § 9, stk. 3 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er det den kommune, som har visiteret til botilbuddet, som er handlekommune og skal betale for stu. Se stu-lovens § 5 a, stk. 3.
Anbragt uden for hjemmet:
Hvis den unge anbringes uden for hjemmet, er det den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, som er handlekommune og skal betale for stu. Se stu-lovens § 5 a, stk. 3.
Når den unge fylder 18 år, ophører anbringelsen, og dermed gælder hovedreglen om, at det er den unges folkeregisterkommune, som er handlekommune og skal betale for stu.
Ungestøtte:
Hvis en ung, der har været anbragt uden for hjemmet, får bevilget ungestøtte efter barnets lov §114 eller § 120 , når den unge fylder 18 år, gælder hovedreglen om, at det er den unges folkeregisterkommune, som er handlekommune for stu og skal betale for stu.
Hovedreglen finder anvendelse, da undtagelsen i stu-lovens § 5 a, stk. 3 kun omfatter botilbud og anbringelse, men ikke ungestøtte efter en anbringelse