Spørgsmål og svar om stu

Stu er en ungdomsuddannelse rettet mod unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, uanset om der ydes specialpædagogisk eller anden støtte.

Gruppen af unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade.

Det er dog ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, der er afgørende for, at den unge er i målgruppen for stu.

En ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende til at få et tilbud om et uddannelsesforløb.

Se også afsnit 5 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

En gennemført FGU, er ikke til hinder for, at en ung efterfølgende kan optages på stu, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det beror på en konkret vurdering, om den unge er i målgruppen til stu.

Stu er for unge mellem undervisningspligtens ophør og det fyldte 25 år. Undervisningspligten skal være afsluttet, før den unge kan begynde på ungdomsuddannelsen. De unge, der vælger at gå i 10. klasse, skal først have tilbuddet derefter.

Undervisningspligten ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen.

Den unge kan modtage tilbuddet indtil det fyldte 25 år.

Se også afsnit 6 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Unge under 25 år, som er i stu-målgruppen, har retskrav på stu. Et stu-tilbud kan gives fra det tidspunkt, hvor den unge afslutter sin undervisningspligt (se folkeskolelovens § 34). Unge, der vælger at gå i 10. klasse, skal først have tilbuddet derefter. Den unge kan modtage tilbuddet, indtil den unge fylder 25 år.

Når tilbuddet gives i forbindelse med afslutning af folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole mv., skal tilbuddet gives i så god tid, at den unge kan påbegynde stu i fortsættelse af denne undervisning.

Læs nærmere i kapitel 4 og 6 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Folkeregisterkommunen har ansvaret for at orientere om, visitere til og tilbyde stu. Hvis den unge går i skole i en anden kommune, og skolekommunen i forbindelse med uddannelsesvejledning bliver opmærksom på, at en elev kan være i målgruppen for stu, bør skolekommunen orientere den unges folkeregisterkommune eller hjælpe den unge til at angive ønske om stu via optagelse.dk, så den unges folkeregisterkommune kan foretage en målgruppevurdering og visitere til stu. Folkeregisterkommunen skal inddrage relevante udtalelser eller vurderinger fra skolekommunen. 
Se dog særregel vedrørende ansvar for stu for anbragte unge og unge i botilbud under spørgsmål-svar under Finansiering af stu.

Nej, der er i stu-lovgivningen ikke krav til, hvordan kommunen internt tilrettelægger sin proces i forbindelse med tilbud om stu. Dog gælder krav i fx forvaltningsloven, offentlighedsloven mv. i forbindelse med, at kommunen træffer afgørelse.

I henhold til loven, er det kommunalbestyrelsen, der skal visitere til og tilbyde stu, og dermed kommunalbestyrelsen, der har ansvaret, uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret ansvaret til en eller flere medarbejdere eller et visitationsudvalg.

Læs mere i afsnit 22 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt give den unge mulighed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder. Det vil sige, at den unge skal have tilbudt mindst to relevante uddannelsessteder. Dette indebærer, at det ikke er nok, at der har været dialog om to uddannelsessteder, eller der i den interne proces i kommunen er foreslået to uddannelsessteder. Der kræves, at de to relevante uddannelsessteder er tilbudt den unge.

Forpligtelsen indebærer, at de givne tilbud skal være relevante for den unges behov for fx specialisering, muligheder og ønsker, som afdækkes i dialogen om de forskellige valgmuligheder med den unge. 

Fremsætter den unge ønske om et bestemt uddannelsestilbud, bør dette tages med i kommunalbestyrelsens overvejelser og vurderes nærmere.   Hvis den unges ønske ikke imødekommes, skal dette begrundes i henhold til forvaltningslovens regler herom og kommunalbestyrelsens afgørelse kan klages. Fra 1. januar 2025 har den unge krav på at få sit ønske om uddannelsessted opfyldt, forudsat betingelserne er opfyldt. Se nærmere nedenfor.

Der er dog tilfælde, hvor kommunen ikke er forpligtet til at give den unge flere valgmuligheder. Se spørgsmål om betydningen af ekstraordinært specialiserede behov og uforholdsmæssigt dyrere tilbud.

Bemærk, at kommunalbestyrelsen har pligt til at begrunde og partshøre i forbindelse med valg af uddannelsessted.

Læs mere i afsnit 12 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at give den unge flere valgmuligheder i de tilfælde, hvor en ung har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og der kun er ét uddannelsessted, der kan imødekomme den unges behov, uden at den unge får urimelig lang befordrings- eller ventetid.

Kommunalbestyrelsen skal dog inddrage både kommunens egne og andre kommuners uddannelsessteder samt private uddannelsessteder i vurderingen af, om det er muligt at give den unge mere end ét tilbud.

Ved ekstraordinært specialiserede behov forstås, at den unge har omfattende og komplekse kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser, der kræver særlige fysiske rammer og særlige personalemæssige kompetencer.

Ved en urimelig lang befordrings- og ventetid forstås, at befordrings- og ventetiden er så lang, at kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge vurderer, at det vil have en negativ indvirkning på den unges mulighed for at følge uddannelsen, for at opretholde en hverdag ved siden af sin uddannelse og ikke at blive belastet unødigt fysisk eller psykisk i forhold til sine funktionsnedsættelser. Kommunalbestyrelsen skal således foretage en konkret og individuel vurdering.

Læs mere i stu-vejledningens afsnit 12.2 (retsinformation.dk)

Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at give den unge mulighed for at vælge et uddannelsessted, der er uforholdsmæssigt dyrere end et andet uddannelsessted, der matcher den unges behov, hvilket kan medføre, at den unge ikke kan vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder.

Ved at et uddannelsessted ikke er uforholdsmæssigt dyrere, forstås, at de to uddannelsessteder prismæssigt skal ligge på niveau, når der ses på de samlede udgifter, herunder til f.eks. befordring og botilbud. Der ligger således heri ikke et krav om, at der slet ikke må være prisforskel. I kommunalbestyrelsens vurdering skal indgå en konkret og individuel vurdering af den unges behov, relevante uddannelsessteder, der kan matche den unges behov, og en prissammenligning af de pågældende tilbud. 

Kommunen skal dog altid afsøge, om det er muligt at finde mindst to passende tilbud til den unge – også selv om det kræver, at kommunen indgår aftaler med private uddannelsessteder, eller uddannelsessteder i andre kommuner. Og kommunen skal altid give mindst ét tilbud, der matcher den unges behov, uanset hvor i landet tilbuddet ligger og prisen herfor.

Kommunalbestyrelsen må aldrig vælge et uddannelsessted alene ud fra prisen, og der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af den unges behov sammenholdt med uddannelsesstedets tilbud.

Læs mere i stu-vejledningen afsnit 12.3 (retsinformation.dk)

Fra 1. januar 2025 har den unge et retskrav på at få sit ønske om uddannelsessted opfyldt, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Betingelserne er:

1. Uddannelsesstedet er registreret på Børne- og Undervisningsministeriets portal.
2. Kommunalbestyrelsen, efter dialog med den unge, vurderer at det tilbud, uddannelsesstedet kan give den unge, matcher den unges behov, ønsker og interesser samt behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud.
3. Prisen for det alternative tilbud overstiger efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke i uforholdsmæssig grad prisen for kommunalbestyrelsens tilbud.
4. Uddannelsesstedet indebærer ikke, efter kommunalbestyrelsens vurdering efter dialog med den unge, en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge.

Det er op til kommunen, om kommunens unge optages løbende, eller der oprettes halv- eller helårligt optag. Beslutning om halv- eller helårlig optagelse skal offentliggøres.

Social- og Ældreministeriet har oplyst, at der heller ikke i servicelovens § 107 er krav om, at botilbud skal tildeles på bestemte tidspunkter. 
Der er således ikke lovgivningsmæssige barrierer for, at den enkelte kommune tilrettelægger tildeling af et stu-tilbud og tildeling af botilbud, så de to ting tidsmæssigt passer sammen.

Læs mere i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Det er kommunen, som træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet i forbindelse med tilbuddet om stu. Kommunen sørger for, at befordringen finder sted på den mest hensigtsmæssige måde.

Læs mere i afsnit 18 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Ja, ifølge Beskæftigelsesministeriet (STAR) kan stu godt indgå som en del af et ressourceforløb.

Det følger af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), at et ressourceforløb kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Kommunen har mulighed for at give tilbud om stu efter bestemmelserne i § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering.

Det er dog en forudsætning, at personen opfylder de almindelige betingelser for stu efter stu-loven, herunder at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen for stu. Endvidere skal stu-forløbet følge stu-lovgivningens krav om tilrettelæggelse m.v.

Læs LAB-loven (retsinformation.dk)

Læs stu-loven (retsinformation.dk)

Et botilbud gives efter den sociale lovgivning og ikke som en del af stu. Dog kan et stu-forløb tilrettelægges, så den unge modtager botræning som del af undervisningen.

Ja, udgifter til botilbud kan indgå i prissammenligningen.

Det kan være, hvis den unge af sociale årsager har ret til botilbud efter serviceloven, og valget mellem flere tilbud om stu også indebærer valg mellem forskellige botilbud. Det kan for eksempel være, hvis det er et hensyn efter enten stu-loven eller serviceloven, at de to dele af indsatsen for den unge er samlokaliseret eller skal ligge i en given afstand fra hinanden.

De konkrete udgifter til botilbud kan være forskellige, og intentionen er, at kommunerne skal kunne tage højde for dette i sammenligningen af udgiften til stu.

Udgifter til botilbud kan også indgå i prissammenligningen, hvis et botilbud er en forudsætning for et givent uddannelsessted, fx grundet stor geografisk afstand.

Den unge har ret til at søge stu igen, selv om der tidligere er givet afslag. Ved en ny ansøgning vil kommunen skulle træffe afgørelse på det nu foreliggende grundlag og dermed vurdere, om den unges forhold har ændret sig sådan, at det giver anledning til en ny afgørelse, eller der skal træffes den samme afgørelse igen.

Der er ingen regler for, hvor mange gange man kan blive målgruppevurderet til stu, da en ung kan udvikle sig i, således at nye oplysninger kan medføre en anden målgruppevurdering.

En ung kan afvises ift. stu, hvis den unge har et behandlingsmæssigt behov, fx psykiatrisk behandling eller misbrugsbehandling, hvor det vurderes, at behandlingen inden for en overskuelig tid vil indebære, at den unge ikke er i målgruppen for stu.

Den unge kan deltage i behandling sideløbende med stu eller under midlertidig afbrydelse af stu-forløbet. Selv om den unge vurderes at være i målgruppen til stu, kan kommunen også vejlede om behandlingstilbud inden stu med henblik på, at den unge efterfølgende kan få bedre udbytte af sin ungdomsuddannelse ift. formålet om at udvikle sig personligt, socialt og fagligt med henblik på en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

Læs mere om målgruppe og midlertidig afbrydelse i kapitel 5 og 16 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Stu skal planlægges og tilrettelægges individuelt ud fra den unges behov, ønsker og forudsætninger. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb med sammenhæng og progression i forløbet for at sikre en kontinuerlig og integreret faglig, social og personlig udvikling.

Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at den unge er i målgruppen for stu, udarbejder kommunen i forbindelse med tilbud om stu i dialog med den unge en 3-årig individuel forløbsplan. Forløbsplanen udarbejdes på baggrund af den unges ønsker og behov og med en samlet målsætning for uddannelsen.  Forløbsplanen er grundlaget for tilrettelæggelsen af elevens forløb på stu.

Forløbsplanen skal justeres efter behov og mindst én gang årligt.

Læs mere i afsnit 13.2 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Det er den kommunale ungeindsats’ opgave at udarbejde en uddannelsesplan for alle unge under 25 år. Uddannelsesplanen fungerer som det overordnede styringsredskab i forhold til at få den unge i uddannelse eller beskæftigelse. Hvis den unge som led i sin uddannelsesplan skal påbegynde stu, er uddannelsesplanen grundlaget for den forløbsplan, der skal udarbejdes for det konkrete stu-forløb. Uddannelsesplanen skal blandt andet indeholde oplysninger om den unges behov for social støtte eller behandling.

Det ressourcepapir, der udarbejdes for den unge, inden afslutningen af stu, danner grundlag for en eventuel revision af den unges uddannelsesplan.

Læs mere om uddannelsesplanen

Unge, der har påbegyndt stu før den 1. oktober 2023,  og har en forløbsplan, der er udarbejdet i den hidtidige skabelon til forløbsplanen (før ændringen af stu-loven benævnt uddannelsesplan), fortsætter med denne forløbsplan.

Der skal dog udarbejdes forløbsplan i den nye skabelon, hvis den unge afbryder og genoptager uddannelsen.

Læs mere om skabelonerne under Uddannelsens indhold og varighed

Der er ikke bestemte krav til specifikke færdigheder eller kompetencer, eleverne skal opnå i stu, og der er derfor ikke prøver på stu.

Der kan dog indgå prøver som led i elementer af ordinær undervisning som fx almen voksenuddannelse (avu), hf-enkeltfag eller arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Se også spørgsmål om elementer af ordinær undervisning.

I stu-elevers forløbsplan kan der indgå elementer af ordinær undervisning. Ved ordinær undervisning forstås, at eleven deltager i eksisterende undervisning på forskellige skoler.

Forløbsplanen kan indeholde elementer af ordinær undervisning fra:

• frie fagskoler og folkehøjskoler
• institutioner for erhvervsrettet uddannelse
• Voksenuddannelsescentre (VUC)

Udgangspunktet er, at avu, FVU og OBU er forbeholdt personer, som er fyldt 25 år, mens stu er for unge indtil det fyldte 25. år. Der er dog fastsat en undtagelsesbestemmelse, hvorefter en ung under 25 år kan følge fag på avu, FVU og OBU, hvis den unge er i gang med en ungdomsuddannelse og har behov for supplerende fag. Eftersom stu er en ungdomsuddannelse, kan en stu-elev ved siden af sin stu deltage i hhv. avu, FVU og OBU. Den unge kan også som led i sin stu deltage i avu, FVU og OBU, hvis det indgår i den unges forløbsplan. Deltagelse i OBU forudsætter dog, at den unge ikke allerede får ordblindehjælp i stu-regi, da OBU er et sekundært tilbud.

Det er VUC, der vurderer, om eleven opfylder betingelserne for at deltage i undervisning og for at aflægge prøve.

Ved optagelse på FVU og OBU skal de lovbestemte optagelsesprocedurer anvendes. Det er derfor vigtigt at vurdere, hvorvidt den unge er i målgruppen, og om den unge kan drage nytte af undervisningsindholdet.

Som stu-elev er det ikke muligt at tage folkeskolens afgangsprøve (FP 9 eller FP10) som et led i stu.

Et tilbud om stu gives efter undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole mv., efter undervisningspligten er ophørt, skal tilbuddet om stu først gives i forbindelse med denne undervisnings afslutning.

Hvis den unge mangler sin afgangsprøve fra folkeskolen, kan der i stu indgå prøver i almen voksenuddannelse (avu), der svarer til niveauet i folkeskolens afgangsprøve. Se forrige spørgsmål om avu, FVU og OBU som del af stu.

Tilrettelæggelsen af stu følger stu-loven, uanset hvilken lov uddannelsen er bevilget efter, så det har ikke betydning for uddannelsens indhold.

Det gælder også med hensyn til, hvor meget praktik der kan indgå i den unges uddannelse. Ifølge stu-loven fastsættes mængden af praktik for den enkelte unge som led i den individuelle forløbsplan, og dette tilsidesætter bestemmelserne om varighed af praktikperiode i LAB-loven (§91, stk. 2), selv om stu er bevilget efter LAB-loven.

Stu-lovgivningen angiver kun det årlige undervisningstimetal, der minimum skal være til rådighed for eleverne. Det er op til den lokale tilrettelæggelse, eventuelt fastsat i kvalitetsaftale mellem kommune og uddannelsessted, hvordan undervisningstimerne fordeles hen over året.

For stu-elever, der modtager uddannelseshjælp, gælder feriereglerne i Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS). Modtagere af uddannelseshjælp har efter at have modtaget uddannelseshjælp i 12 sammenhængende måneder ret til 4 ugers ferie med uddannelseshjælp, og en ferieperiode må højst vare 2 sammenhængende uger.

Reglerne om ferie i forbindelse med uddannelseshjælp hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Kommunalbestyrelsen skal indgå kvalitetsaftaler med de uddannelsessteder, hvor kommunalbestyrelsen har givet en eller flere unge tilbud om stu. Kommunens egne uddannelsessteder er ikke omfattet af kravet om kvalitetsaftale, men skal have kvalitetsaftale med andre kommuner, som de modtager elever fra.

Kravene til kvalitetsaftalerne fremgår af stu-lovens § 5, stk. 2 og 3 og omfatter en beskrivelse af opgavefordeling, af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang, af økonomiske vilkår samt angivelse af eventuelle kvalitetsparametre for institutionens opgaveudførelse. Herudover skal aftalen indeholde krav om, at institutionen giver kommunalbestyrelsen de oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner nødvendige om varetagelsen af opgaven.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har udsendt en vejledende skabelon til kvalitetsaftalen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at bruge skabelonen eller tage udgangspunkt i skabelonen som model for en kvalitetsaftale.

Læs mere om den vejledende skabelon til kvalitetsaftaler og kvalitetsguide

Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar, at kommunen har en kvalitetsaftale med de uddannelsessteder, som kommunen samarbejder med om stu, og at kvalitetsaftalen lever op til lovens krav. Flere kommuner kan indgå en samlet kvalitetsaftale, hvis der kan opnås enighed om indholdet i kvalitetsaftalen mellem alle kommunerne og med de uddannelsessteder, aftalen indgås med. Det vil dog være en forudsætning, at den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for sine stu-tilbud er tydeligt, og at det fremgår klart af aftalen, hvem den er indgået mellem.

Der er ikke i stu-lovgivningen fastsat noget om tilsyn, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører ikke tilsyn med stu, hverken uddannelsesstederne eller kommunernes administration af stu.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at den unge får det forløb, som er aftalt i forløbsplanen, og at uddannelsesstedet lever op til aftalerne i kvalitetsaftalen. Det kan indgå i kvalitetsaftalen, hvordan kommunalbestyrelsen fører ”tilsyn” med forløbene og uddannelsesstedet.

En stu-udbyder kan være et offentligt eller privat uddannelsessted.

Stu-udbydere, der ikke er kommunens egne uddannelsessteder, skal have en kvalitetsaftale med kommunalbestyrelsen om at tilrettelægge stu. Der er ikke nogen central godkendelse af uddannelsesstederne i Børne- og Undervisningsministeriet.

Der kan i det enkelte forløb indgå elementer af ordinær undervisning ved andre uddannelsesinstitutioner, der er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet.

Det er kommunen, der aftaler de konkrete stu-forløb med den enkelte udbyder. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at det forløb, som uddannelsesstedet tilbyder den enkelte unge, lever op til kravene i lovgivningen, herunder de elementer, der er fastlagt i den unges forløbsplan.

Fra 1. januar 2025 skal udbydere være registreret på en Børne- og Undervisningsministeriets portal med overblik over uddannelsessteder.

Se Stu-overblik

Stu skal planlægges som et sammenhængende og koordineret forløb for hele den tre-årige uddannelse. Uddannelsen kan godt tilrettelægges, så den undervejs foregår på forskellige uddannelsessteder. De forskellige planlagte uddannelsessteder udfyldes i forløbsplanen.

Der kan også skiftes uddannelsessted undervejs, hvis den unge og kommunen bliver enige om, at det er relevant som justering af forløbsplanen.

Stu er normeret til tre år. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed, skal mindst udgøre 840 timer årligt. En undervisningstime svarer til 60 minutters undervisning.

Det betyder, at den unge har retskrav på 3 x 840 timer, men ikke pligt til at modtage alle timer.

Der kan ikke gives afslag på stu med den begrundelse, at den unge ikke kan følge uddannelsens omfang på 840 timer.

Uddannelsen skal dog så vidt muligt tilrettelægges sådan, at den unge kan eller kan blive i stand til at deltage i det fulde antal timer.

Læs mere i afsnit 14 og 15 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Det er ikke muligt at forlænge uddannelsens varighed ud over de 3 år.

Da undervisningstimetallet er mindst 840 timer årligt, er der heller ikke mulighed for at reducere det årlige timetal med henblik på for eksempel at sprede timerne over mere end 3 år. Der er ikke noget til hinder for, at den unge tilbydes mere end 840 timer årligt.

Det er muligt for den unge at afbryde uddannelsen midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde. Det er kommunen, som godkender den unges anmodning om afbrydelse.

Uddannelsen skal dog færdiggøres senest 5 år, efter den er påbegyndt.

Anmodning om genoptagelse skal ske, inden den unge fylder 25 år. Dog kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde fravige alderskravet. Ved genoptagelse kan kommunen vælge at foretage en ny målgruppevurdering. 

Læs mere i afsnit 16 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Uddannelsen afsluttes med et uddannelsesbevis, der beskriver uddannelsens indhold og de mål og kompetencer, den unge har opnået, og indeholder en personlige udtalelse om eleven. Uddannelsesbeviset kan være vedlagt andre udtalelser, praktikevalueringer, prøvebeviser, certifikater eller andre relevante dokumenter. 

Inden afslutning af stu indkalder kommunen den unge til en afslutningssamtale om overgangen fra stu til videre uddannelse, beskæftigelse og/eller andre aktiviteter eller indsatser. Samtalen skal foregå senest tre måneder før afslutningen af uddannelsen. 

Ved uddannelsens afslutning får den unge et uddannelsesbevis.

Læs mere om Ressourcepapir og uddannelsesbevis

Ressourcepapiret er et redskab til at understøtte en god overgang fra stu.

Ressourcepapiret skal beskrive den unges ressourcer og støttebehov i forhold til egne ønsker for fremtiden. Derfor skal både den unge selv og de fagpersoner, der kender den unge, inddrages i at udarbejde ressourcepapiret.

Ressourcepapiret skal påbegyndes senest 12 måneder før uddannelsens afslutning, så overgangen fra stu kan planlægges og koordineres i god tid. Blandt andet kan ressourcepapiret være afsæt for dialog med relevante forvaltninger eller aktører, der skal varetage en opfølgende indsats efter stu.

Find skabelon og vejledning til ressourcepapir under Ressourcepapir og uddannelsesbevis

Hvis den unge afbryder sin uddannelsen, udstedes uddannelsesbevis for de dele af uddannelsen (som tilrettelagt i den unges individuelle forløbsplan), den unge har færdiggjort.

Hvis den unge afbryder uddannelsen midlertidigt, udstedes uddannelsesbevis for de færdiggjorte dele, hvis den unge anmoder om det.

Det følger af best practice-katalog fra januar 2019, at en god udslusning skabes ved et godt samarbejde mellem eleven, forældre, stu-institutionen og kommunen, herunder socialforvaltningen og jobcentre. Det bemærkes, at kataloget er udarbejdet før den kommunale ungeindsats blev etableret, jævnfør lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som trådte i kraft den 1. august 2019, men med eksempler fra kommuner, som allerede på daværende tidspunkt havde ladet sig inspirere af den forestående kommunale ungeindsats (KUI). De forskellige aktører betoner således generelt vigtigheden af det tværfaglige samarbejde tidligt og løbende som vejen til et bedre udslusningsforløb for eleverne, hvilket også er relevant i forhold til de medarbejdere, som skal hjælpe de unge videre efter endt stu, så disse medarbejdere allerede får kendskab til den unge, deres muligheder og behov tidligt i stu-forløbet.

Læs nærmere i best practice-kataloget, som tjener som inspiration til udvikling af praksis for kommunale medarbejdere og udbydere af stu.

En ung under 25 år, som har gennemført stu, kan efter anmodning målgruppevurderes til FGU.

Udgangspunktet er, at avu, FVU og OBU er forbeholdt personer, som er fyldt 25 år.

En ung under 25 år, som har gennemført en ungdomsuddannelse som fx stu, kan dog tage avu, hvis den unge ønsker faglig opkvalificering. 

En ung under 25 år kan ligeledes tage FVU og OBU, hvis den unge vurderes at være i målgruppen for FVU og OBU, det vil sige har behov for henholdsvis FVU og OBU, og hvis den unge kan drage nytte af undervisningsindholdet.  

Kommunalbestyrelsen i den unges folkeregisterkommune afholder udgiften til stu, herunder afklaringsforløb og supplerende undervisningstilbud. Se dog nedenfor om unge i botilbud og anbragte unge.

Hovedreglen er, at den kommune, hvor den unge har folkeregisteradresse, er handlekommune, dvs. vejleder om, træffer afgørelser om, visiterer mv. til stu.

Folkeregisterkommunen har også betalingsforpligtelsen, dvs. skal betale for stu.

Afgørelseskompetencen og betalingsforpligtelsen følges således ad.

Se dog undtagelser nedenfor.

Flytning:

Hvis den unge flytter, og dermed skifter folkeregisteradresse til en anden kommune, er det den nye folkeregisterkommune, der overtager handle- og betalingsforpligtelsen. Hvis den oprindelige folkeregisterkommune fortsætter med at betale for stu, kan den oprindelige folkeregisterkommune kræve refusion fra den nye folkeregisterkommune for udgifterne.

Botilbud:

Hvis den unge flytter i et botilbud, der er nævnt i § 9, stk. 3 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er det den kommune, som har visiteret til botilbuddet, som er handlekommune og skal betale for stu. Se stu-lovens § 5 a, stk. 3.

Anbragt uden for hjemmet:

Hvis den unge anbringes uden for hjemmet, er det den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, som er handlekommune og skal betale for stu. Se stu-lovens § 5 a, stk. 3.

Når den unge fylder 18 år, ophører anbringelsen, og dermed gælder hovedreglen om, at det er den unges folkeregisterkommune, som er handlekommune og skal betale for stu. 

Ungestøtte:

Hvis en ung, der har været anbragt uden for hjemmet, får bevilget ungestøtte efter barnets lov §114 eller § 120 , når den unge fylder 18 år, gælder hovedreglen om, at det er den unges folkeregisterkommune, som er handlekommune for stu og skal betale for stu.

Hovedreglen finder anvendelse, da undtagelsen i stu-lovens § 5 a, stk. 3 kun omfatter botilbud og anbringelse, men ikke ungestøtte efter en anbringelse

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har oplyst, at der ikke er ret til mellemkommunal refusion for udgifter til stu i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, da stu-loven ikke er oplistet i bestemmelserne i § 9 c.

Læs mere i stu-vejledningens afsnit 17 (retsinformation.dk)

Stu-loven indeholder ingen muligheder for, at en kommune kan klage til Styrelsen for Kvalitet og Undervisning over en anden kommunes afvisning af at betale for udgifter, der er forbundet med stu.

Ankestyrelsen har oplyst, at kommunerne heller ikke kan klage dertil over uenigheder om mellemkommunal udligning vedrørende stu. (Derimod kan Ankestyrelsen som tvistløsningsorgan behandle en uenighed mellem to kommuner om betalingsforpligtelsen ved anbringelse uden for hjemmet efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 3, selv om den unge samtidig er visiteret til stu).

En kommune, der er uenig med en anden kommune om forpligtelsen til at betale for stu, er således henvist til at anlægge sag ved domstolene, hvis enighed ikke kan opnås.

Hvis stu-eleven deltager i ordinært tilrettelagte forløb, får uddannelsesinstitutionen (VUC eller AMU-udbyder) taxametertilskud hertil fra staten, og kommunen skal derfor ikke betale for undervisningen. Kommunen skal derimod betale deltagerbetalingen, hvis der er krav om deltagerbetaling, sådan som det for eksempel er tilfældet for deltagelse i undervisning og/eller prøver på avu, jf. stu-lovens § 5, stk. 7.

Hvis eleven er omfattet af betalingsloven, skal kommunen dog også betale det tilskud, som VUC eller AMU-udbyderen ville få af staten.

Læs mere om betalingsloven

Hvis stu-eleven deltager i et særligt tilrettelagt forløb på en uddannelsesinstitution, skal kommunen betale for undervisningen, jf. stu-lovens § 5, stk. 5, da det sker som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 5, stk. 6.

Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i stu-uddannelsen.

Læs mere i afsnit 18 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de nødvendige undervisningsmidler til undervisningen stilles vederlagsfrit til rådighed for den unge. 

Specialpædagogisk støtte er en integreret del af stu i form af den særlige tilrettelæggelse.

Hvis den unge deltager i ordinær undervisning som led i stu, kan der i nogle tilfælde søges om tilskud til specialpædagogisk støtte (SPS) via den pågældende uddannelsesinstitution. 

I forbindelse med hjælpemidler skal der skelnes mellem hjælpemidler, der er nødvendige i forhold til gennemførelse af undervisningen/uddannelsen som for eksempel en it-rygsæk, og personlige hjælpemidler som for eksempel et høreapparat eller en kørestol. Personlige hjælpemidler bevilges efter reglerne i den sociale lovgivning.

Læs mere i afsnit 19 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)

Der knytter sig ikke nogen specifik forsørgelsesmæssig ydelse til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller sociale ydelser under stu bevilges efter andre lovgivninger. Det vil typisk være uddannelseshjælp, med mindre den unge bevilges førtidspension.

Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne. Det betyder, at stu-elever er ligestillede med unge studerende, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Reglerne om uddannelseshjælp og førtidspension hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Stu-elever er omfattet af statens erstatningsordning, når de deltager i ulønnet praktik eller erhvervstræning på en arbejdsplads som led i deres forløbsplan. Stu-elever er også omfattet af statens erstatningsordning, hvis de deltager i undervisning under arbejdspladslignende forhold på en FGU-institution (særligt tilrettelagt forløb som IDV) eller en institution for erhvervsrettet uddannelse (ordinært eller særligt tilrettelagt forløb).

Læs nærmere under Forsikring af elever på regulerede institutioner

Andre typer praktik og undervisning på stu-institutionen er ikke omfattet af statens erstatningsordning. Her vil det være den enkelte elevs egen ulykkes- og ansvarsforsikring, der skal dække eventuelle skader.

Der er ikke fastsat regler om ret til studiekort, hverken på stu eller andre ungdomsuddannelser. Det er derfor den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om og hvordan der udstedes studiekort til institutionens elever.

Det er op til de enkelte forretningsdrivende, kulturinstitutioner mv., hvilke studiekort de anerkender, og hvilke rabatter eller lignende de giver elever og studerende. I tilfælde hvor et studiekort fra en stu skal benyttes til studierabat, kan det ikke benyttes, hvis forudsætningen for studierabatten er, at uddannelsen er SU-berettiget.

Stu er ikke en af de ungdomsuddannelser, der er godkendt til Ungdomskort efter reglerne om befordringsrabat.

Alle unge mellem 16 og 19 år – også stu-elever – har mulighed for at købe et særligt Ungdomskort, der giver fri rejseret i det takst-område/den zone-gruppe, de bor i. Se nærmere på DSBs hjemmeside.

Kommunen har det endelige ansvar for uddannelsestilbuddet. Uanset om uddannelsen foregår på en af kommunens egne uddannelsesinstitutioner eller på et andet uddannelsessted, kan ethvert spørgsmål om gennemførelsen af uddannelsen rettes til den ansvarlige kommune.

Den unge kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning over en række af kommunens afgørelser.

Læs mere under Klager