Hop til indhold

Målgruppe og optagelse

STU har til formål at give alle unge mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsen skal sigte mod progression i den enkelte unges udvikling, og den unge skal igennem uddannelsen opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. 

STU er en ungdomsuddannelse rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, uanset om der ydes specialpædagogisk eller anden støtte.

En ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende til at få et tilbud om et uddannelsesforløb.  

Unge, som er i STU-målgruppen, har retskrav på STU. Et STU-tilbud skal gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Den unge kan modtage kommunens tilbud, indtil den unge fylder 25 år. Uddannelsen er normeret til tre år og skal afsluttes senest fem år efter, at den er påbegyndt.  

Reglerne om undervisningspligtens ophør er reguleret i folkeskolelovens § 34, stk. 1. Det følger af bestemmelsen, at undervisningspligten ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jævnfør folkeskolelovens § 33, stk. 2-9.

Bopælskommunen har ansvaret for at orientere om og visitere til STU. Ved bopælskommune forstås den kommune, hvor den unge har folkeregisteradresse.

Forløbsplan og uddannelsesplan

Det er den kommunale ungeindsats’ opgave at udarbejde en uddannelsesplan for alle unge under 25 år. Uddannelsesplanen udarbejdes af kommunen i samarbejde med den unge. Uddannelsesplanen fungerer som det overordnede styringsredskab i forhold til at få den unge i uddannelse, for eksempel STU og på sigt i videre uddannelse  eller beskæftigelse.

Uddannelsesplanen skal understøtte, at der bliver tilrettelagt et realistisk og sammenhængende forløb med udgangspunkt i den unges behov. Dette skal ske via klare mål for den unges uddannelse samt overblik over aftalte indsatsområder og understøttende aktiviteter.

Uddannelsesplanen skal tillige indeholde oplysning om den unges behov for social støtte eller behandling. Uddannelsesplanen danner dermed grundlaget for den forløbsplan, der skal udarbejdes for det konkrete STU-forløb. 

Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at den unge er i målgruppen for STU, udarbejder kommunen efter samråd med den unge og forældrene en 3-årig individuel forløbsplan. Forløbsplanen udarbejdes på baggrund af den unges ønsker og behov og med en samlet målsætning for uddannelsen.  Forløbsplanen danner baggrund for tilrettelæggelsen af elevens forløb på STU.

Forløbsplanen skal justeres efter behov og mindst én gang årligt.

Det der i den gældende lov og bekendtgørelse om STU, benævnes uddannelsesplan, fungerer således i praksis som en forløbsplan 

Indhold og forløb

STU skal planlægges og tilrettelægges individuelt ud fra den unges behov og forudsætninger. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb med sammenhæng og progression i forløbet for at sikre en kontinuerlig og integreret faglig, social og personlig udvikling.

Forløbet planlægges af kommunen i samråd med den unge og dennes forældre/værge. Der udarbejdes herefter en individuel forløbsplan for uddannelsen, jævnfør lovens § 4, stk. 2, om uddannelsesplan. Planen skal indeholde oversigter over aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes, og eventuelt elementer, der leveres af skoler og institutioner m.v. Denne plan for indholdet i STU-forløbet skal således omfatte mere detaljerede institutionsnære forhold end den gennemgående og mere langsigtede uddannelsesplan efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som alle unge skal have med udgangen af grundskolen. Uddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger for at afklare den unges forudsætninger. Formålet er at sikre, at den unges uddannelsesplan er individuelt tilpasset den unges behov.

Det endelige indhold af planen for STU-forløbet godkendes af kommunen.

I STU-elevers plan for uddannelsen kan der indgå elementer af ordinære forløb. Ved ordinære forløb forstås, at eleven deltager i eksisterende forløb på forskellige skoler. Planen kan indeholde elementer fra:

  1. efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud for unge
  2. frie fagskoler og folkehøjskoler
  3. institutioner for erhvervsrettet uddannelse
  4. daghøjskoler
  5. værksteder og andre institutioner. 

Udgangspunktet er, at avu, FVU og OBU er forbeholdt personer, som er fyldt 25 år, mens STU er for unge indtil det fyldte 25 år. 
Der er dog fastsat en undtagelsesbestemmelse, hvorefter en ung under 25 år kan følge fag på avu, FVU og OBU, hvis den unge er i gang med en ungdomsuddannelse og har behov for supplerende fag. Eftersom STU er en ungdomsuddannelse, kan en STU-elev ved siden af sin STU-uddannelse deltage i hhv. avu, FVU og OBU. 

Ved optagelse på FVU og OBU skal de lovbestemte optagelsesprocedurer anvendes. Det er som led heri vigtigt at vurdere, hvorvidt den unge er i målgruppen, og om den unge kan drage nytte af undervisningsindholdet. 

Det er kommunen, der beslutter, om en institution kan blive godkendt som STU-udbyder. Det er ligeledes kommunen, som kan besvare forespørgsler om specifikke STU-tilbud.

Kontakt kommunen for at høre nærmere om godkendelsesproceduren eller de forskellige STU-tilbud.

Som STU-elev er det ikke muligt at tage folkeskolens afgangsprøve (FP 9 eller FP10) som et led i STU.

Et tilbud om STU gives efter undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole mv., efter undervisningspligten er ophørt, så skal tilbuddet om STU først gives i forbindelse med denne undervisnings afslutning.

Varighed og pauser

STU er normeret til tre år. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed, skal mindst udgøre 840 timer årligt. En undervisningstime svarer til 60 minutters undervisning.
Det betyder, at den unge har retskrav på 3 x 840 timer, men ikke pligt til at modtage alle timer.

En ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende til at få et tilbud om et uddannelsesforløb.

Den nærmere placering af timer vil fremgå af forløbsplanen for uddannelsen. 

Det er muligt at afbryde uddannelsen midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde. Det er kommunen, som godkender den unges anmodning om afbrydelse.

Anmodning om genoptagelse skal ske, inden den unge fylder 25 år. Ved genoptagelse kan kommunen vælge at foretage en ny målgruppevurdering. 

Afslutningen og muligheder efter STU

Ved afslutning af STU indkalder kommunen den unge til en afslutningssamtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Samtalen skal normalt foregå en måned før afslutningen af uddannelsen. Efter samtalen udarbejder kommunen et kompetencepapir til den unge.

Formålet med kompetencepapiret er at beskrive den unges opnåede kompetencer og ønsker efter afslutning af STU. Herudover indeholder kompetencepapiret en vurdering af, hvorvidt den unge har opfyldt målene for hele uddannelsen og de enkelte uddannelsesdele.

Det følger af best practice-katalog fra januar 2019, at en god udslusning skabes ved et godt samarbejde mellem eleven, forældre, STU-institutionen og kommunen, herunder socialforvaltningen og jobcentre. Det bemærkes, at kataloget er udarbejdet før den kommunale ungeindsats blev etableret, jævnfør lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som trådte i kraft den 1. august 2019.

Fra dette tidspunkt samles UU-, jobcenter- og socialforvaltningsopgaver for unge op til 25 år, og det anføres i best practice-kataloget, at en del af de gode eksempler stammer fra kommuner, som allerede på daværende tidspunkt har ladet sig inspirere af den forestående kommunale ungeindsats (KUI). De forskellige aktører betoner således generelt vigtigheden af det tværfaglige samarbejde tidligt og løbende som vejen til et bedre udslusningsforløb for eleverne, hvilket også er relevant i forhold til de medarbejdere, som skal hjælpe de unge videre efter endt STU, så disse medarbejdere allerede får kendskab til den unge, deres muligheder og behov tidligt i STU-forløbet.

Læs nærmere i Best practice-kataloget, som tjener som inspiration til udvikling af praksis for kommunale medarbejdere og udbydere af STU.

En ung under 25 år, som har gennemført STU, kan efter anmodning målgruppevurderes til FGU.

Udgangspunktet er, at avu, FVU og OBU er forbeholdt personer, som er fyldt 25 år.

En ung under 25 år, som har gennemført en ungdomsuddannelse som fx STU, kan dog tage avu, hvis den unge ønsker faglig opkvalificering. 

En ung under 25 år kan ligeledes tage FVU og OBU, hvis den unge vurderes at være i målgruppen for FVU og OBU, det vil sige har behov for henholdsvis FVU og OBU, og hvis den unge kan drage nytte af undervisningsindholdet.  

Betaling af STU, ydelser og befordring

Bopælskommunen betaler for STU, det vil sige den kommune, hvor den unge har folkeregisteradresse, da det er den kommune, der visiterer til STU. Visitationskompetencen og finansieringsansvaret følges således ad.

Hvis den unge som led i sit STU-tilbud midlertidigt flytter til en anden kommune, for eksempel i et botilbud eller som led i anbringelse uden for hjemmet, er det stadig bopælskommunen, der har betalingsforpligtelsen, i det omfang bopælskommunen har medvirket til at etablere STU-forløbet. Opholdskommunen kan derfor kræve udgifter til STU refunderet fra bopælskommunen. 

Hvis den unge flytter varigt, det vil sige skifter folkeregisteradresse, til en anden kommune, er det fortsat den oprindelige bopælskommune, der skal betale, hvis den unge fortsætter i det samme STU-forløb. Den oprindelige bopælskommune kan kræve godtgørelse fra den nye kommune for udgifter til undervisningen. 

STU-loven indeholder ingen muligheder for, at en kommune kan klage til Styrelsen for Kvalitet og Undervisning over en anden kommunes afvisning af at betale for udgifter, der er forbundet med STU.

Ankestyrelsen har oplyst, at kommunerne heller ikke kan klage dertil over uenigheder om mellemkommunal udligning vedrørende STU. (Derimod kan Ankestyrelsen som tvistløsningsorgan behandle en uenighed mellem to kommuner om betalingsforpligtelsen ved anbringelse uden for hjemmet efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, selv om den unge samtidig er visiteret til STU).

En kommune, der er uenig med en anden kommune om forpligtelsen til at betale for STU, er således henvist til at anlægge sag ved domstolene, hvis enighed ikke kan opnås. 

Det er kommunen, som træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet. Kommunen sørger for, at befordringen finder sted på den mest hensigtsmæssige måde. 

Hvis den unge selv sørger for befordring, kan kommunen bidrage med et månedligt beløb.

Ungdomsuddannelsen erstatter ikke hidtidige forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser. Unge, der er i gang med en STU-uddannelse, kan få uddannelseshjælp.

Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne. Det betyder, at STU-elever er ligestillede med unge studerende, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

Klage

Kommunen har det endelige ansvar for uddannelsestilbuddet. Uanset om uddannelsen foregår på en af kommunens egne uddannelsesinstitutioner eller på en anden institution, kan ethvert spørgsmål om gennemførelsen af uddannelsen indbringes for den ansvarlige kommune.

Den unge kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning over kommunens afgørelser om

  • hvorvidt den unge er i målgruppen for STU, 
  • indholdet i ungdomsuddannelsen,
  • afslag på anmodning om at afbryde eller holde pause fra ungdomsuddannelsen,
  • afslag på anmodning om fravigelse af alderskravet ved genoptagelse af uddannelsen og
  • afbrydelse af ungdomsuddannelsen.

Klagenævnet vil i forbindelse med behandlingen tage stilling til, om de formelle sagsbehandlingsregler er overholdt, herunder partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Klagenævnet kan hjemvise en klage, det vil sige bede kommunen om at se på uddannelsestilbuddet igen, hvis nævnet ikke finder, at kommunens tilbud er godt nok, men nævnet kan ikke pålægge kommunen at give den unge et bestemt tilbud. 

Den unge kan ikke klage over ikke at have fået et valg mellem flere forskellige uddannelsestilbud. Klagenævnet kan heller ikke tage stilling til kommunens afgørelser om befordring og mellemkommunale betalingsforhold.

Sidst opdateret: 20. maj 2020