Hop til indhold

Ny STU-lovgivning

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:11

Den nye stu-lovgivning ændrer ikke på målgruppen for stu. Målgruppen er fortsat unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Ændringen i den nye formålsbestemmelse omhandler tilrettelæggelse af uddannelsen for den del af målgruppen, der har potentiale for at indgå på arbejdsmarkedet eller i videre uddannelse efter stu. For den del af målgruppen skærpes fokus på, at uddannelsen understøtter udviklingen af de unges kompetencer til at kunne fortsætte i arbejde på særlige eller ordinære vilkår eller videre uddannelse efter stu. 

Uddannelsen skal stadig samtidig opfylde det brede formål om at give de unge personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, som gælder for hele stu-målgruppen

 

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:11

Kommunalbestyrelsen skal indgå kvalitetsaftaler med uddannelsessteder om at tilrettelægge uddannelsen for en eller flere af de unge, som kommunalbestyrelsen har ansvar for at give tilbud om stu. Kommunens egne uddannelsessteder er ikke omfattet af kravet om kvalitetsaftaler. Reglerne om kvalitetsaftalerne træder i stedet for de hidtidige regler om overenskomster med uddannelsesstederne.

Kravene til kvalitetsaftalerne er i den nye lovgivning skrevet direkte i stu-loven (§ 5, stk. 2 og 3) og omfatter en beskrivelse af opgavefordeling, af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang, af økonomiske vilkår samt angivelse af eventuelle kvalitetsparametre for institutionens opgaveudførelse. Herudover skal aftalen indeholde krav om, at institutionen giver kommunalbestyrelsen de oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner nødvendige om varetagelsen af opgaven.

Overgangen til kvalitetsaftaler sker gradvist. Fra den 1. august 2023 skal kommunalbestyrelsen indgå kvalitetsaftaler i forbindelse med nye aftaler om tilrettelæggelse af stu-forløb, eller hvis en eksisterende aftale skal fornys.

Fra den 1. januar 2025 skal alle aftaler mellem kommunalbestyrelser og uddannelsessteder, bortset fra kommunens egne, være indgået i form af kvalitetsaftaler efter de nye regler.

 

Opdateret 12/10 2023 kl. 11:01

Reglerne om ressourcepapir gælder for unge, der pr. 1. august 2023 har mindst 12 måneder tilbage til uddannelsens afslutning. Det vil sige for unge, der afslutter uddannelsen den 1. august 2024 eller senere.

For unge, der pr. 1. august 2023 har mindre end 12 måneder tilbage, og som dermed afslutter uddannelsen senest den 31. juli 2024, finder de hidtidige regler om kompetencepapir anvendelse. 

Opdateret 11/10 2023 kl. 15:20

Skabelonen til det nye uddannelsesbevis finder anvendelse fra 1. oktober 2023. 

Dog gælder for elever, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2023, at skabelonen til det nye uddannelsesbevis først skal anvendes, hvis uddannelsen afsluttes den 1. november 2023 eller senere. Der tages således højde for, at der allerede kan være påbegyndt eller udarbejdet et kompetencepapir efter de hidtidige regler. 

 

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:11

Fra 1. august 2023 skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt give den unge mulighed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder. Det vil sige, at kommunen skal præsentere den unge for minimum to tilbud, som den unge kan vælge imellem. Der er dog tilfælde, hvor kommunen ikke er forpligtet til at give den unge flere valgmuligheder. Se spørgsmål om betydningen af ekstraordinært specialiserede behov og pris.

Bemærk, at kommunalbestyrelsen har pligt til at begrunde og partshøre i forbindelse med valg af uddannelsessted.

 

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:12

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at give den unge flere valgmuligheder i de tilfælde, hvor en ung har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og der kun er ét uddannelsessted, der kan imødekomme den unges behov, uden at den unge får urimelig lang befordrings- eller ventetid.

Ved ekstraordinært specialiserede behov forstås, at den unge har omfattende og komplekse kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser, der kræver særlige fysiske rammer og særlige personalemæssige kompetencer. 

Ved en urimelig lang befordrings- og ventetid forstås, at befordrings- og ventetiden er så lang, at kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge vurderer, at det vil have en negativ indvirkning på den unges mulighed for at følge uddannelsen, for at opretholde en hverdag ved siden af sin uddannelse og ikke at blive belastet unødigt fysisk eller psykisk i forhold til sine funktionsnedsættelser. Kommunalbestyrelsen skal således foretage en konkret og individuel vurdering.

 

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:12

Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at give den unge mulighed for at vælge et uddannelsessted, der er uforholdsmæssigt dyrere end et andet uddannelsessted, der matcher den unges behov, hvilket kan medføre, at den unge ikke kan vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder.

Ved at et uddannelsessted ikke er uforholdsmæssigt dyrere, forstås, at de to uddannelsessteder prismæssigt skal ligge på niveau, når der ses på de samlede udgifter, herunder til f.eks. befordring og botilbud. Der ligger således heri ikke et krav om, at der slet ikke må være prisforskel. I kommunalbestyrelsens vurdering skal indgå en konkret og individuel vurdering af den unges behov, relevante uddannelsessteder, der kan matche den unges behov, og en prissammenligning af de pågældende tilbud. 

Kommunen skal dog altid afsøge, om det er muligt at finde mindst to passende tilbud til den unge – også selv om det kræver, at kommunen indgår aftaler med private uddannelsessteder, eller uddannelsessteder i andre kommuner. Og kommunen skal altid give mindst ét tilbud, der matcher den unges behov, uanset hvor i landet tilbuddet ligger og prisen herfor.

Kommunalbestyrelsen må aldrig vælge et uddannelsessted alene ud fra prisen, og der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af den unges behov sammenholdt med uddannelsesstedets tilbud.

 

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:12

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) fastsætter det nærmere indhold i forløbsplan, ressourcepapir og uddannelsesbevis i ny bekendtgørelse.

Det forventes, at den nye bekendtgørelse og de obligatoriske skabeloner træder i kraft 1. oktober 2023. Indtil den nye bekendtgørelse træder i kraft, gælder de nuværende skabeloner.

 

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:12

1. januar 2025, hvor portalen med stu-tilbud er færdigetableret og træder i kraft.

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:12

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) udsender en vejledende skabelon til kvalitetsaftalen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at bruge skabelonen eller tage udgangspunkt i skabelonen som model for en kvalitetsaftale.

STUK udsender den vejledende skabelon snarest muligt efter lovens ikrafttræden.

 

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:12

Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar, at kommunen har en kvalitetsaftale med de uddannelsessteder, som kommunen samarbejder med om stu, og at kvalitetsaftalen lever op til lovens krav. Det er ikke reguleret, hvorvidt flere kommuner kan indgå den samme kvalitetsaftale, hvis der kan opnås enighed om indholdet i kvalitetsaftalen mellem kommunerne og med de uddannelsessteder, aftalen indgås med. Det vil dog være en forudsætning, at den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for sine stu-tilbud er tydeligt, og at det fremgår klart af aftalen, hvem den er indgået mellem. 

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:13

Ja, udgifter til botilbud kan indgå i prissammenligningen.

Det kan være, hvis den unge af sociale årsager har ret til botilbud efter serviceloven, og valget mellem flere tilbud om stu også indebærer valg mellem forskellige botilbud. Det kan f.eks. være, hvis det er et hensyn efter enten stu-loven eller serviceloven, at de to dele af indsatsen for den unge er samlokaliseret eller skal ligge i en given afstand fra hinanden.

De konkrete udgifter til botilbud kan være forskellige, og intentionen er, at kommunerne skal kunne tage højde for dette i sammenligningen af udgiften til stu.

Udgifter til botilbud kan også indgå i prissammenligningen, hvis et botilbud er en forudsætning for et givent uddannelsessted, fx grundet stor geografisk afstand.

 

Opdateret 14/08 2023 kl. 14:13

Unge, der har påbegyndt stu før den 1. oktober 2023, hvor den nye skabelon til forløbsplan træder i kraft, og således har en forløbsplan, der er udarbejdet i den hidtidige skabelon til forløbsplanen (før ændringen af stu-loven benævnt uddannelsesplan), fortsætter med denne forløbsplan.

Der skal dog udarbejdes forløbsplan i den nye skabelon, hvis den unge afbryder og genoptager uddannelsen, efter den nye skabelon træder i kraft.

 

Målgruppe og optagelse

Opdateret 10/11 2021 kl. 12:28

STU har til formål at give alle unge mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsen skal sigte mod progression i den enkelte unges udvikling, og den unge skal igennem uddannelsen opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. 

Opdateret 10/11 2021 kl. 12:28

STU er en ungdomsuddannelse rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, uanset om der ydes specialpædagogisk eller anden støtte.

En ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende til at få et tilbud om et uddannelsesforløb.  

Opdateret 10/11 2021 kl. 12:28

Unge, som er i STU-målgruppen, har retskrav på STU. Et STU-tilbud skal gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Den unge kan modtage kommunens tilbud, indtil den unge fylder 25 år. Uddannelsen er normeret til tre år og skal afsluttes senest fem år efter, at den er påbegyndt.  

Reglerne om undervisningspligtens ophør er reguleret i folkeskolelovens § 34, stk. 1. Det følger af bestemmelsen, at undervisningspligten ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jævnfør folkeskolelovens § 33, stk. 2-9.

Opdateret 10/11 2021 kl. 12:28

Bopælskommunen har ansvaret for at orientere om og visitere til STU. Ved bopælskommune forstås den kommune, hvor den unge har folkeregisteradresse.

Opdateret 11/08 2021 kl. 13:11

En gennemført FGU, er ikke til hinder for, at en ung efterfølgende kan optages på STU, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det vil bero på en konkret vurdering, om den unge er i målgruppen til STU.

Opdateret 13/09 2022 kl. 10:16

Det er op til kommunen, om kommunens unge optages løbende, eller der oprettes halv- eller helårligt optag, jf. STU-lovens § 2, stk. 5, STU bekendtgørelsens § 4, stk. 3, og STU-vejledningen. Beslutning om halv- eller helårlig optagelse skal offentliggøres.

Social- og Ældreministeriet har oplyst, at der heller ikke i servicelovens § 107 er krav om, at botilbud skal tildeles på bestemte tidspunkter. 

Der er således ikke lovgivningsmæssige barrierer for, at den enkelte kommune tilrettelægger tildeling af et STU-tilbud og tildeling af botilbud, så de to ting tidsmæssigt passer sammen.

Forløbsplan og uddannelsesplan

Opdateret 20/05 2020 kl. 15:46

Det er den kommunale ungeindsats’ opgave at udarbejde en uddannelsesplan for alle unge under 25 år. Uddannelsesplanen udarbejdes af kommunen i samarbejde med den unge. Uddannelsesplanen fungerer som det overordnede styringsredskab i forhold til at få den unge i uddannelse, for eksempel STU og på sigt i videre uddannelse  eller beskæftigelse.

Uddannelsesplanen skal understøtte, at der bliver tilrettelagt et realistisk og sammenhængende forløb med udgangspunkt i den unges behov. Dette skal ske via klare mål for den unges uddannelse samt overblik over aftalte indsatsområder og understøttende aktiviteter.

Uddannelsesplanen skal tillige indeholde oplysning om den unges behov for social støtte eller behandling. Uddannelsesplanen danner dermed grundlaget for den forløbsplan, der skal udarbejdes for det konkrete STU-forløb. 

Opdateret 20/05 2020 kl. 15:47

Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at den unge er i målgruppen for STU, udarbejder kommunen efter samråd med den unge og forældrene en 3-årig individuel forløbsplan. Forløbsplanen udarbejdes på baggrund af den unges ønsker og behov og med en samlet målsætning for uddannelsen.  Forløbsplanen danner baggrund for tilrettelæggelsen af elevens forløb på STU.

Forløbsplanen skal justeres efter behov og mindst én gang årligt.

Det der i den gældende lov og bekendtgørelse om STU, benævnes uddannelsesplan, fungerer således i praksis som en forløbsplan 

Indhold og forløb

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:13

STU skal planlægges og tilrettelægges individuelt ud fra den unges behov og forudsætninger. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb med sammenhæng og progression i forløbet for at sikre en kontinuerlig og integreret faglig, social og personlig udvikling.

Opdateret 13/09 2022 kl. 10:17

Forløbet planlægges af kommunen i samråd med den unge og dennes forældre/værge. Der udarbejdes herefter en individuel forløbsplan for uddannelsen, jævnfør lovens § 4, stk. 2, om uddannelsesplan. Planen skal indeholde oversigter over aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes, og eventuelt elementer, der leveres af skoler og institutioner m.v. Denne plan for indholdet i STU-forløbet skal således omfatte mere detaljerede institutionsnære forhold end den gennemgående og mere langsigtede uddannelsesplan efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som alle unge skal have med udgangen af grundskolen. Uddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger for at afklare den unges forudsætninger. Formålet er at sikre, at den unges uddannelsesplan er individuelt tilpasset den unges behov.

Det endelige indhold af planen for STU-forløbet godkendes af kommunen.

Opdateret 13/09 2022 kl. 10:11

I STU elevers plan for uddannelsen kan der indgå elementer af ordinære forløb. Ved ordinære forløb forstås, at eleven deltager i eksisterende forløb på forskellige skoler. Planen kan indeholde elementer fra:

  1. efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud for unge
  2. frie fagskoler og folkehøjskoler
  3. institutioner for erhvervsrettet uddannelse
  4. daghøjskoler
  5. værksteder og andre institutioner, herunder VUC. I VUC-regi vil en STU-elev som led i sin STU kunne deltage i elementer af f.eks. avu, FVU og hf-enkeltfag. 

Opdateret 17/08 2021 kl. 13:37

Udgangspunktet er, at avu, FVU og OBU er forbeholdt personer, som er fyldt 25 år, mens STU er for unge indtil det fyldte 25 år. Der er dog fastsat en undtagelsesbestemmelse, hvorefter en ung under 25 år kan følge fag på avu, FVU og OBU, hvis den unge er i gang med en ungdomsuddannelse og har behov for supplerende fag. Eftersom STU er en ungdomsuddannelse, kan en STU elev ved siden af sin STU uddannelse deltage i hhv. avu, FVU og OBU. Den unge kan også som led i sin STU deltage i avu, FVU og OBU, hvis det indgår i den unges forløbsplan. Deltagelse i OBU forudsætter dog, at den unge ikke allerede får ordblindehjælp i STU regi, da OBU er et sekundært tilbud. 

Ved optagelse på FVU og OBU skal de lovbestemte optagelsesprocedurer anvendes. Det er som led heri vigtigt at vurdere, hvorvidt den unge er i målgruppen, og om den unge kan drage nytte af undervisningsindholdet. 

 

Opdateret 13/09 2022 kl. 10:17

Det er kommunen, der beslutter, om en institution kan blive godkendt som STU-udbyder. Det er ligeledes kommunen, som kan besvare forespørgsler om specifikke STU-tilbud.

Kontakt kommunen for at høre nærmere om godkendelsesproceduren eller de forskellige STU-tilbud.

Opdateret 08/06 2020 kl. 09:18

Som STU-elev er det ikke muligt at tage folkeskolens afgangsprøve (FP 9 eller FP10) som et led i STU.

Et tilbud om STU gives efter undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole mv., efter undervisningspligten er ophørt, så skal tilbuddet om STU først gives i forbindelse med denne undervisnings afslutning.

Opdateret 13/09 2022 kl. 10:18

Ja, ifølge Beskæftigelsesministeriet (STAR) kan STU godt indgå som en del af et ressourceforløb. 

Det følger af § 113 i LAB loven, at et ressourceforløb kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Kommunen har mulighed for at give tilbud om STU efter bestemmelserne i § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering. 

Det er dog en forudsætning, at personen opfylder de almindelige betingelser for STU efter STU-loven, herunder at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen for STU. Endvidere skal STU forløbet følge STU lovgivningens krav om tilrettelæggelse m.v. 

Læs LAB-loven her (retsinformation.dk)

Læs STU-loven her (retsinformation.dk)

Opdateret 10/11 2021 kl. 12:35

Tilrettelæggelsen af STU følger STU-loven, uanset hvilken lov uddannelsen er bevilget efter, så det har ikke betydning for uddannelsens indhold.

Det gælder også med hensyn til, hvor meget praktik der kan indgå i den unges uddannelse. Ifølge STU-loven fastsættes mængden af praktik for den enkelte unge som led i den individuelle uddannelsesplan, og dette tilsidesætter bestemmelserne om varighed af praktikperiode i LAB-loven, selv om STU er bevilget efter LAB-loven. 

Bestemmelserne om praktik fremgår af LAB-lovens § 91, stk. 2, og STU-lovens § 9, stk. 2.

Varighed og pauser

Opdateret 19/12 2019 kl. 13:20

STU er normeret til tre år. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed, skal mindst udgøre 840 timer årligt. En undervisningstime svarer til 60 minutters undervisning.
Det betyder, at den unge har retskrav på 3 x 840 timer, men ikke pligt til at modtage alle timer.

En ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende til at få et tilbud om et uddannelsesforløb.

Den nærmere placering af timer vil fremgå af forløbsplanen for uddannelsen. 

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:19

Det er muligt at afbryde uddannelsen midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde. Det er kommunen, som godkender den unges anmodning om afbrydelse.

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:19

Anmodning om genoptagelse skal ske, inden den unge fylder 25 år. Ved genoptagelse kan kommunen vælge at foretage en ny målgruppevurdering. 

Afslutningen og muligheder efter STU

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:20

Ved afslutning af STU indkalder kommunen den unge til en afslutningssamtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Samtalen skal normalt foregå en måned før afslutningen af uddannelsen. Efter samtalen udarbejder kommunen et kompetencepapir til den unge.

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:23

Formålet med kompetencepapiret er at beskrive den unges opnåede kompetencer og ønsker efter afslutning af STU. Herudover indeholder kompetencepapiret en vurdering af, hvorvidt den unge har opfyldt målene for hele uddannelsen og de enkelte uddannelsesdele.

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:25

Det følger af best practice-katalog fra januar 2019, at en god udslusning skabes ved et godt samarbejde mellem eleven, forældre, STU-institutionen og kommunen, herunder socialforvaltningen og jobcentre. Det bemærkes, at kataloget er udarbejdet før den kommunale ungeindsats blev etableret, jævnfør lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som trådte i kraft den 1. august 2019.

Fra dette tidspunkt samles UU-, jobcenter- og socialforvaltningsopgaver for unge op til 25 år, og det anføres i best practice-kataloget, at en del af de gode eksempler stammer fra kommuner, som allerede på daværende tidspunkt har ladet sig inspirere af den forestående kommunale ungeindsats (KUI). De forskellige aktører betoner således generelt vigtigheden af det tværfaglige samarbejde tidligt og løbende som vejen til et bedre udslusningsforløb for eleverne, hvilket også er relevant i forhold til de medarbejdere, som skal hjælpe de unge videre efter endt STU, så disse medarbejdere allerede får kendskab til den unge, deres muligheder og behov tidligt i STU-forløbet.

Læs nærmere i Best practice-kataloget, som tjener som inspiration til udvikling af praksis for kommunale medarbejdere og udbydere af STU.

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:26

En ung under 25 år, som har gennemført STU, kan efter anmodning målgruppevurderes til FGU.

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:27

Udgangspunktet er, at avu, FVU og OBU er forbeholdt personer, som er fyldt 25 år.

En ung under 25 år, som har gennemført en ungdomsuddannelse som fx STU, kan dog tage avu, hvis den unge ønsker faglig opkvalificering. 

En ung under 25 år kan ligeledes tage FVU og OBU, hvis den unge vurderes at være i målgruppen for FVU og OBU, det vil sige har behov for henholdsvis FVU og OBU, og hvis den unge kan drage nytte af undervisningsindholdet.  

Betaling, ydelser, befordring og botilbud

Opdateret 04/01 2024 kl. 14:00

Hovedreglen er, at den kommune, hvor den unge har folkeregisteradresse, er handlekommune, dvs. vejleder om, træffer afgørelser om, visiterer mv. til stu. Se stu lovens § 2, stk. 1.

Folkeregisterkommunen har også betalingsforpligtelsen, dvs. skal betale for stu. Se stu lovens § 5, stk. 5.

Afgørelseskompetencen og betalingsforpligtelsen følges således ad.

Se dog undtagelser herfra nedenfor.

Flytning:

Hvis den unge flytter, og dermed skifter folkeregisteradresse til en anden kommune, er det den nye folkeregisterkommune, der overtager handle- og betalingsforpligtelsen. Hvis den oprindelige folkeregisterkommune fortsætter med at betale for stu, kan den oprindelige folkeregisterkommune kræve refusion fra den nye folkeregisterkommune for udgifterne.

Botilbud:

Hvis den unge flytter i et botilbud, der er omfattet af Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9, stk. 7, er det den kommune, som har visiteret til botilbuddet, som er handlekommune og skal betale for stu. Se stu lovens § 5 a, stk. 3.

Anbragt uden for hjemmet:

Hvis den unge anbringes uden for hjemmet, er det den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, som er handlekommune og skal betale for stu. Se stu lovens § 5 a, stk. 3.
Når den unge fylder 18 år, ophører anbringelsen, og dermed gælder hovedreglen om, at det er den unges folkeregisterkommune, som er handlekommune og skal betale for stu.

Opretholdt anbringelse:

Hvis en ung, der har været anbragt uden for hjemmet, får opretholdt sin anbringelse efter servicelovens § 76 a, når den unge fylder 18 år, er det folkeregisterkommunen, som er handlekommune og skal betale for stu. 

Efterværn:

Hvis en ung, der har været anbragt uden for hjemmet, får bevilget efterværn efter servicelovens § 76, stk. 3, når den unge fylder 18 år, gælder hovedreglen om, at det er den unges folkeregisterkommune, som er handlekommune og skal betale for stu.
Hovedreglen finder anvendelse, da undtagelsen i stu lovens § 5 a, stk. 3 kun omfatter botilbud og anbringelse, men ikke efterværn efter en anbringelse

Opdateret 13/09 2022 kl. 10:19

STU-loven indeholder ingen muligheder for, at en kommune kan klage til Styrelsen for Kvalitet og Undervisning over en anden kommunes afvisning af at betale for udgifter, der er forbundet med STU.

Ankestyrelsen har oplyst, at kommunerne heller ikke kan klage dertil over uenigheder om mellemkommunal udligning vedrørende STU. (Derimod kan Ankestyrelsen som tvistløsningsorgan behandle en uenighed mellem to kommuner om betalingsforpligtelsen ved anbringelse uden for hjemmet efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, selv om den unge samtidig er visiteret til STU).

En kommune, der er uenig med en anden kommune om forpligtelsen til at betale for STU, er således henvist til at anlægge sag ved domstolene, hvis enighed ikke kan opnås. 

Opdateret 19/12 2019 kl. 12:59

Det er kommunen, som træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet. Kommunen sørger for, at befordringen finder sted på den mest hensigtsmæssige måde. 

Hvis den unge selv sørger for befordring, kan kommunen bidrage med et månedligt beløb.

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:36

Ungdomsuddannelsen erstatter ikke hidtidige forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser. Unge, der er i gang med en STU-uddannelse, kan få uddannelseshjælp.

Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne. Det betyder, at STU-elever er ligestillede med unge studerende, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

Opdateret 10/11 2021 kl. 12:36

Hvis STU-eleven deltager i ordinært tilrettelagte forløb, får VUC taxameter hertil fra staten, og kommunen skal derfor ikke betale for undervisningen, jf. STU-lovens § 5, stk. 5, 1. pkt. Kommunen skal derimod betale deltagerbetalingen, hvis der er krav om deltagerbetaling, sådan som det f.eks. er tilfældet for deltagelse i undervisning og/eller prøver på avu.

Hvis STU-eleven deltager i et særligt tilrettelagt forløb på et VUC, skal kommunen betale for undervisningen, jf. STU-lovens § 5, stk. 3, og for VUC er det indtægtsdækket virksomhed, jf. § 5, stk. 4.

Opdateret 13/09 2022 kl. 10:15

Nej, et botilbud gives efter den sociale lovgivning og ikke som en del af STU. Noget andet er, at et STU forløb efter STU lovgivningen kan tilrettelægges, så den unge modtager botræning som del af undervisningen.

Klage

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:37

Kommunen har det endelige ansvar for uddannelsestilbuddet. Uanset om uddannelsen foregår på en af kommunens egne uddannelsesinstitutioner eller på en anden institution, kan ethvert spørgsmål om gennemførelsen af uddannelsen indbringes for den ansvarlige kommune.

Opdateret 19/12 2019 kl. 11:39

Den unge kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning over kommunens afgørelser om

  • hvorvidt den unge er i målgruppen for STU, 
  • indholdet i ungdomsuddannelsen,
  • afslag på anmodning om at afbryde eller holde pause fra ungdomsuddannelsen,
  • afslag på anmodning om fravigelse af alderskravet ved genoptagelse af uddannelsen og
  • afbrydelse af ungdomsuddannelsen.

Klagenævnet vil i forbindelse med behandlingen tage stilling til, om de formelle sagsbehandlingsregler er overholdt, herunder partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Klagenævnet kan hjemvise en klage, det vil sige bede kommunen om at se på uddannelsestilbuddet igen, hvis nævnet ikke finder, at kommunens tilbud er godt nok, men nævnet kan ikke pålægge kommunen at give den unge et bestemt tilbud. 

Den unge kan ikke klage over ikke at have fået et valg mellem flere forskellige uddannelsestilbud. Klagenævnet kan heller ikke tage stilling til kommunens afgørelser om befordring og mellemkommunale betalingsforhold.

Sidst opdateret: 2. oktober 2023