Hop til indhold

I Danmark er der 10 års undervisningspligt. Til gengæld er der ingen skolepligt. Det betyder, at forældre selv har ret til at vælge, hvordan deres børn skal undervises.

Langt de fleste vælger folkeskolen til deres børn. Men der findes andre muligheder som hjemmeundervisning eller undervisning på en friskole eller en privat grundskole.

Hvornår skal barnet begynde i skole?

Der er undervisningspligt fra august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år.

Som hovedregel skal barnet efter at have fyldt seks år begynde i børnehaveklassen i en folkeskole eller påbegynde anden undervisning som alternativ til folkeskolen. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at børnene bliver indskrevet i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Kan barnet begynde i skole tidligere?

Forældre har mulighed for at lade deres barn begynde i børnehaveklasse et år tidligere – det vil sige i det kalenderår, hvor barnet fylder fem år.

Det kræver dog, at barnet fylder fem år inden den 1. oktober, og at barnet kan følge undervisningen i børnehaveklassen. Skolens leder kan, efter samråd med barnets forældre, afgøre, om barnet kan optages tidligt i børnehaveklassen. Afgørelsen sker ud fra en konkret vurdering af det pågældende barn - for eksempel på baggrund af en skolemodenhedsprøve eller en udtalelse fra lederen af børnehaven, som barnet har gået i. Der er ingen centralt fastsatte retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages.

Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole. 

Kan barnet begynde i skole senere?

Det er i nogle tilfælde muligt at lade barnet begynde i skole et år senere, end undervisningspligten indtræder. Det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende, at skolestarten bliver udsat.

Beslutningen om at udsætte undervisningspligten skal træffes i kalenderåret, hvor barnet fylder seks år og senest før skoleårets begyndelse den 1. august.

Det kan enten ske, fordi forældrene ønsker, at deres barn skal vente et år, eller fordi kommunen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt for barnet at vente. I sidstnævnte tilfælde skal det ske med forældrenes samtykke.

Udsættelse skal ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet og i givet fald være begrundet i barnets udvikling. Der er ingen centralt fastsatte retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages. 

Forældre, der ønsker at udsætte undervisningspligten for deres barn, kan henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole. Undervisningspligten kan kun udsættes med et enkelt år.

Lovgivning og relevante paragraffer

  • Undervisningspligt: §§ 32-35
  • Alternativer til folkeskolen: § 33, stk. 2
  • Udsættelse af undervisningspligten: § 34, stk. 2
  • Indskrivning i folkeskolen og frit skolevalg: § 36
  • Tidlig skolestart: § 36, stk. 1

Undervisningspligt

Opdateret 10/07 2024 kl. 11:29

Pligten til at modtage undervisning omfatter, efter folkeskolelovens § 32, ethvert barn, der bor her i landet. Det gælder for børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder – dog ikke asylansøgere, som modtager undervisning efter reglerne i udlændingeloven.

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin – det vil sige 10 års undervisning i grundskolen.

For elever, der går et eller flere klassetrin om, ophører undervisningspligten dog først, når eleven har afsluttet undervisningen i 9. klasse eller har afsluttet et uddannelsestilbud, der er ligestillet med grundskole - for eksempel på en fri skole eller ved et særligt tilrettelagt forløb.

Undervisningspligten ophører under alle omstændigheder den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år.

Opdateret 10/07 2024 kl. 11:30

Skolestart kan finde sted både før og efter det tidspunkt, hvor undervisningspligten almindeligvis indtræder.

Tidlig skolestart

Et barn skal, efter forældrenes anmodning, optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden den 1. oktober fylder fem år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen. Der skal foretages konkret vurdering af barnet, før det kan besluttes, om barnet kan begynde tidligt i børnehaveklassen. Ved vurderingen må det også indgå, om barnet kan følge med klassen op i 1. klasse. Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole.

Udskudt skolestart

Udskudt skolestart kan ske, hvis det er begrundet i barnets udvikling. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at barnets undervisningspligt udsættes i et år. Det gælder uanset, om barnet skal starte i folkeskolen eller i en fri grundskole. Kommunalbestyrelsen træffer normalt sin afgørelse på grundlag af en individuel undersøgelse af skolemodenheden eller efter indhentelse af en udtalelse fra lederen af barnets børnehave.

Opdateret 03/02 2023 kl. 10:43

Børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) er ikke omfattet af undervisningspligten i folkeskolelovens §§ 32-35, ligesom kommunerne heller ikke er forpligtede til at sørge for deres undervisning i folkeskolen.

Dette er en følge af, at børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) ikke kan anses for at have bopæl her i landet. De kan heller ikke anses for at have ophold her i landet.

Der er intet i folkeskoleloven, der er til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan imødekomme et ønske om, at børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) optages i folkeskolen. Det er således kommunalbestyrelsen, der i hvert enkelt tilfælde træffer beslutning om, hvorvidt det pågældende barn kan optages i folkeskolen.

Opdateret 07/11 2019 kl. 10:28

Der har været en langvarig praksis for, at i de tilfælde, hvor børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) ønskes optaget i folkeskolen, har ministeriet henstillet til den pågældende kommune at optage barnet, medmindre undervisningen af barnet er forbundet med ekstraordinære store omkostninger. Det er således op til kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde at træffe beslutning om, hvorvidt kommunen vil optage det pågældende barn i folkeskolen og dermed afholde udgifterne ved barnets undervisning. 

Formuleringen af ministeriets henstilling i sådanne tilfælde skal ses i lyset af, at kommunerne ikke er forpligtede til at tilbyde børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) undervisning i folkeskolen.

Opdateret 07/11 2019 kl. 10:29

Det er ikke muligt for private at købe en plads på hverken en specialskole eller en folkeskole. Det har sammenhæng med, at folkeskolelovgivningen udtømmende gør op med kommunernes funktioner og opgavevaretagelse på folkeskoleområdet, herunder i forhold til forældrebetaling mv.

Sidst opdateret: 10. juli 2024