Når elever, kursister og studerende er omfattet af betalingsloven, har det den konsekvens, at tilskud som uddannelsesinstitutionen ville have fået fra ministeriet skal opkræves i kommunen. Betalingslovselever kan f.eks. være elever, der er fyldt 18 år, og som modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse m.v.

Rekvirenttyper for personer, der er omfattet af betalingsloven

Oversigt over rekvirenttyper (pdf)

Ofte stillede spørgsmål om betalingsloven

Generelt om betalingsloven

Betalingsloven regulerer kommunernes betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Betalingsloven omhandler betalingen herfor, når den personkreds, der er listet op i betalingslovens § 1, stk. 2, deltager i uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik.

For personer omfattet af betalingsordningen udløser deltagelse i uddannelser ikke statstilskud m.v. efter de regler, som gælder for ordinære elever eller studerende, men uddannelsesinstitutioner skal foretage opkrævning hos kommunen eller anden aktør.

Betalingsloven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

Undervisningsministeriet har udarbejdet nedenstående vejledende spørgsmål/svar vedrørende fortolkningen af disse regler.

Indledningsvis bemærkes, at der gælder det helt særlige for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, at kommunen kan godkende deltagelse i nærmere bestemt undervisning under forudsætning af, at modtageren af hjælp er villig til at afbryde undervisningen, hvis pågældende anvises beskæftigelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1708 af 15. december 2015 om uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde, at en person, der modtager hjælp efter §§ 22-25 og 34 i lov om aktiv socialpolitik, med kommunens godkendelse kan deltage i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin, i HF-enkeltfagsundervisning under 23 timer om ugen samt i anden undervisning, som ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, og som ikke er led i en uddannelse, der berettiger til dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 2, stk. 2, er det en forudsætning for deltagelse i undervisning efter stk. 1, at modtageren af hjælp er indstillet på at afbryde undervisningen for at udnytte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

For spørgsmål vedrørende beskæftigelseslovgivningen henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet.

Er evt. deltagerbetaling omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven?

Giver kommunen uddannelse som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller a-kassen godkender jobrettet uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen betale for forløbet, herunder den deltagerbetaling, vedkommende ellers skulle have betalt.

Er kravet i betalingslovens § 2, stk. 4, om indgåelse af en forudgående aftale om proceduren for betalingen mellem uddannelsesinstitutionen og kommunen en gyldighedsbetingelse for, at kommunen har betalingspligt i henhold til betalingsloven?

Nej, den omstændighed, at der eventuelt ikke er indgået en forudgående aftale om proceduren for betalingen mellem uddannelsesinstitutionen og kommunen, indebærer ikke, at kommunen ikke har betalingspligt i henhold til betalingsloven. Dvs. kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven afhænger ikke af, om denne procedure er overholdt eller ej. Betalingspligten afhænger af, om kommunen har bevilget eller godkendt tilbuddet, jf. herom nedenfor, eller om a-kassen har godkendt jobrettet uddannelse m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis institutionen sikrer sig, at proceduren for betaling er klar mellem kommune og institution.

Er tilmeldingskravet i betalingslovens § 4 en gyldighedsbetingelse for, at kommunen har betalingspligt i henhold til betalingsloven?

Nej, den omstændighed, at en kursist ikke er blevet tilmeldt i overensstemmelse med betalingslovens regler, indebærer ikke, at kommunen ikke har betalingspligt i henhold til betalingsloven. Dvs. kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven afhænger ikke af, om denne procedure er overholdt eller ej. Betalingspligten afhænger af, om kommunen har bevilget eller godkendt tilbuddet, jf. herom nedenfor, eller om a-kassen har godkendt jobrettet uddannelse m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis institutionen sikrer sig, at proceduren for betaling er klar mellem kommune og institution.

Hvilke regler gælder der for/i relation til anden aktør?

Kommunerne kan henvise til en såkaldt ”anden aktør”, der så står for tilmeldingen. ”Andre aktører” er en betegnelse for andre end jobcentret selv, der løser opgaver for jobcentret for at skaffe beskæftigelse til ledige. Det er de enkelte jobcentre, der håndterer anden aktør.

Der gælder samme regler for anden aktør som for jobcentret. Det betyder, at hvis kommunen beslutter, at en anden aktør skal kunne tilmelde og betale for ledige som led i beskæftigelsesindsatsen, kan anden aktør tilmelde og betale direkte til uddannelsesinstitutionerne.

Er uddannelse, som ledige dagpengemodtagere deltager i på egen hånd efter § 62 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven?

Nej, kommunens betalingsforpligtelse efter betalingsloven omfatter ikke ledige dagpengemodtagere, der på egen hånd deltager i uddannelse efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring, herunder § 62 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Se uddybende svar her fra beskæftigelsesministeriet: BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 (pdf)

Ofte stillede spørgsmål om betalingsloven vedrørende modtagere af uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontanthjælp

En kommune har i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilbudt en kontanthjælpsmodtager et uddannelsesforløb. Er uddannelsesforløbet omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven?

Ja, hvis der er tale om et tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfatter kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven uddannelsesforløbet.

En kommune har efter bekendtgørelse nr. 1708 af 15. december 2015 om uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde godkendt, at en kontanthjælpsmodtager deltager i undervisning, der er omfattet bekendtgørelsens § 2. Er undervisningen omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven?

Ja, kommunens betalingsforpligtelse efter betalingsloven omfatter undervisning, som kommunen har godkendt deltagelse i efter den nævnte bekendtgørelses § 2.

Kan en kommune undlade at give et tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats?

En kommune har ikke pligt til at give tilbud om uddannelse til en kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager bortset fra, når en test har vist, at vedkommende har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus. Kommunen har således ikke pligt til i andre situationer at give et tilbud om uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Har kommunen betalingsforpligtelsen i forhold til borgere, som opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, men som i stedet kompenseres på anden vis (fx ”lommepenge” el. lign.)?

Lov om aktiv socialpolitik indeholder alene hjemmel til at udbetale de ydelser, der nævnes i denne lov - fx uddannelseshjælp og kontanthjælp - med de satser, der fremgår af loven, og til personer, der opfylder betingelserne herfor. Der er således ikke i lov om aktiv socialpolitik eller i beskæftigelseslovgivningen i øvrigt hjemmel til at udbetale lommepenge eller lignende til personer, der opfylder betingelserne for at få uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Eksempel 1: En kontanthjælpsmodtager deltager i et uddannelsesforløb på egen hånd og for egen regning (dvs. inklusiv evt. deltagerbetaling). Kommunen har således hverken tilbudt vedkommende et uddannelsesforløb i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller godkendt, at den pågældende deltager i undervisning efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1708 af 15. december 2015 om uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlig tilfælde. Er et sådan uddannelsesforløb omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven?

Nej, kommunen skal ikke betale for uddannelsen, hvis modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp på egen hånd deltager i uddannelsen, når det hverken er afgivet som tilbud eller godkendt af kommunen, forudsat at modtageren fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutionen vil i sådanne tilfælde kunne få tilskud, hvor dette følger af de almindelige regler i tilskudslovgivningen.

Undervisningen vil være omfattet af kommunernes betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven, hvis kommunen godkender undervisningsforløbet før eller under undervisningsforløbet i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Kommunen har betalingsforpligtelsen, hvis kommunen vurderer, at undervisning, som modtageren af kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp selv har tilmeldt sig, kan godkendes i henhold til bekendtgørelsen. Kommunen skal tage stilling til, om undervisningen kan godkendes, hvis en borger, der selv betaler for undervisning, anmoder om det. Kommunen har samtidig ikke pligt til at godkende et undervisningsforløb – alene fordi kommunen har kendskab til, at modtageren af kontanthjælp m.v. deltager i et sådant; dog bør kommunen vurdere om deltagelsen er i overensstemmelse med rådighedsreglerne.

Modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp må gerne deltage i fx kurser på folkehøjskoler uden kommunens godkendelse, så længe de fortsat kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

I tilfælde, hvor beskæftigelseslovgivningen indebærer, at deltagelse i et uddannelsesforløb kræver godkendelse fra kommunen, men hvor en sådan godkendelse ikke foreligger, vil spørgsmålet om, hvorvidt kommunen eller kursisten skal betale uddannelsesinstitutionen for uddannelsesforløbet, eller om institutionen ikke har noget krav mod nogen af disse, bero på lovgivning uden for betalingsloven.

Det er muligt for den enkelte uddannelsesinstitution – hvis det efter omstændighederne skønnes hensigtsmæssigt – i forbindelse med indmeldelse at bede kursisten om at give institutionen fuldmagt til på kursistens vegne at anmode kommunen om at tage stilling til, hvorvidt uddannelsen kan godkendes efter bekendtgørelsen.

Eksempel 2: En kommune bliver opmærksom på, at en kontanthjælpsmodtager deltager i et uddannelsesforløb på egen hånd og for egen regning (dvs. inklusiv evt. deltagerbetaling). Er et sådan uddannelsesforløb omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven?

Undervisningen vil være omfattet af kommunernes betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven, hvis kommunen godkender et undervisningsforløb før eller under undervisningsforløbet i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Kommunen har betalingsforpligtelsen, hvis kommunen vurderer, at undervisning, som modtageren af kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp selv har tilmeldt sig, kan godkendes i henhold til bekendtgørelsen. Kommunen skal tage stilling til, om undervisningen kan godkendes, hvis en borger, der selv betaler for undervisning, anmoder om det. Kommunen har samtidig ikke pligt til at godkende et undervisningsforløb – alene fordi kommunen har kendskab til, at modtageren af kontanthjælp m.v. deltager i et sådant; dog bør kommunen vurdere om deltagelsen er i overensstemmelse med rådighedsreglerne.

Modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp må gerne deltage i fx kurser på folkehøjskoler uden kommunens godkendelse, så længe de fortsat kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kommunen skal ikke betale for uddannelsen, hvis modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp på egen hånd deltager i uddannelsen, når det hverken er afgivet som tilbud eller godkendt af kommunen, forudsat at modtageren fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutionen vil i sådanne tilfælde kunne få tilskud, hvor dette følger af de almindelige regler i tilskudslovgivningen.

I tilfælde, hvor beskæftigelseslovgivningen indebærer, at deltagelse i et uddannelsesforløb kræver godkendelse fra kommunen, men hvor en sådan godkendelse ikke foreligger, vil spørgsmålet om, hvorvidt kommunen eller kursisten skal betale uddannelsesinstitutionen for uddannelsesforløbet, eller om institutionen ikke har noget krav mod nogen af disse, bero på lovgivning uden for betalingsloven.

Det er muligt for den enkelte uddannelsesinstitution – hvis det efter omstændighederne skønnes hensigtsmæssigt – i forbindelse med indmeldelse at bede kursisten om at give institutionen fuldmagt til på kursistens vegne at anmode kommunen om at tage stilling til, hvorvidt uddannelsen kan godkendes efter bekendtgørelsen.

Eksempel 3: En kommune har hverken tilbudt en kontanthjælpsmodtager et uddannelsesforløb i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller godkendt, at den pågældende deltager i undervisning efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1708 af 15. december 2015 om uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlig tilfælde. Kontanthjælpsmodtageren deltager i uddannelsesforløbet på egen hånd og for egen regning (dvs. evt. deltagerbetaling) i sin ferie efter lov om aktiv socialpolitik. Er et sådan uddannelsesforløb omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven?

Nej, kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven omfatter uddannelsesforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller undervisning, som kommunen har godkendt i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse nr. 1708 af 15. december 2015 om uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlig tilfælde.

Link til uddybende svar vedrørende modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp, der på egen hånd deltager i uddannelse

Sidst opdateret: 15. november 2017