Hop til indhold

De faglige udvalg skal årligt redegøre for deres indsats med at godkende oplæringsvirksomheder. Formålet med redegørelserne er at sætte fokus på, at der godkendes lærepladser på virksomheder i et omfang, der er tilstrækkeligt set i forhold til 1) antal optagne elever på uddannelserne og 2) de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder. 

Redegørelsen for indsats med godkendelse af oplæringsvirksomheder er aftalt i trepartsaftalen ”Flere lærepladser og entydigt ansvar” fra november 2020. Reglerne om redegørelsen fremgår af § 46, stk. 54 i lov om erhvervsuddannelser og § 114, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Proces for redegørelser 2023

Den 1. september 2023 indkaldte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) redegørelserne hos de faglige udvalg med et brev og et bilag med skabelon for redegørelsen.

Læs brevet der blev udsendt til de faglige udvalg den 1. september om redegørelser for indsatser med godkendelse af oplæringsvirksomheder (pdf).

Skabelon for redegørelser for indsats med godkendelse af oplæringsvirksomheder (docx)

Redegørelserne blev indkaldt og indsendt samtidig med de faglige udvalgs udviklingsredegørelser. Læs mere om udviklingsredegørelserne

Sammenfatning af data i de indsendte lærepladsredegørelser 2023 og link til redegørelserne

I redegørelsen skulle de faglige udvalg redegøre for deres indsats med at godkende oplæringsvirksomheder samt vurdere, hvorvidt der godkendes nok lærepladser set i forhold til søgningen mod uddannelserne.

STUK har udarbejdet et notat, der sammenfatter hovedtendenser i de faglige udvalgs redegørelser for 2023: De faglige udvalgs redegørelser med lærepladsunderstøttende arbejde 2022-2023 (pdf)

En oversigt over de 100 uddannelser og alle de faglige udvalgs lærepladsredegørelser for 2023 kan ses i tre filer, hvor oversigten er i den første:

Ambulancebehandler til gartner (pdf)

Gastronom til skibsmontør (pdf)

Skiltetekniker til værktøjsuddannelsen (pdf)

I redegørelsen indgår følgende data:

STUK vil igen indkalde lærepladsredegørelser fra de faglige udvalg i 2024.

Sidst opdateret: 28. februar 2024