Spørgsmål og svar

Antallet af rettidige 1. prioritetsansøgere i skoleåret 2021/22 er anvendt til at estimere andelen af rettidige 1. prioritetsansøgere til de forskellige gymnasiale uddannelser i den estimerede ansøgerpopulation for 2023, som er bosiddende i de enkelte regioner. Det er antaget, at andelen af befolkningen bosiddende i regionen, som søger en bestemt gymnasial uddannelse i 2023, er uændret i forhold til andelen, der søgte den pågældende uddannelse i 2021. 

Det estimerede antal ansøgere anvendt til de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2023/24 er fastsat med udgangspunkt i antallet af rettidige ansøgere til skoleåret 2021/22 i regionen tillagt Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. I estimeringen af antallet af ansøgere for 2023/24 er det antaget, at andelen af befolkningen bosiddende i regionen, som søger en bestemt gymnasial uddannelse, er uændret i forhold til andelen, der søgte den pågældende uddannelse i 2021. 

Det er antaget, at andelen af befolkningen bosiddende i regionen, som søger en bestemt gymnasial uddannelse, er uændret fra ansøgerne i 2021 til det estimerede antal ansøgere i 2023. Det estimerede antal ansøgere for 2023 er indledningsvist fordelt mellem afdelinger med samme uddannelsestype i regionen ud fra en fordelingsnøgle baseret på det indbyrdes størrelsesforhold målt ved tilgangen i 2021. 

Det vil sige, at en afdeling, der havde 10 procent. af den samlede tilgang til uddannelsestypen i regionen i 2021, vil få tildelt 10 procent af det estimerede antal ansøgere med bopæl i regionen til uddannelsen i 2023. Herefter er der foretaget justeringer, der tager højde for minimumskapacitet, afdelinger med midlertidigt stop for optag og overkapacitet til erhvervsgymnasiale uddannelser. Derefter afrundes der til hele klasser.

Fremskrivningen af antal ansøgere for 2023 er baseret på antal ansøgere i 2021 og befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik (statistikbanken.dk). Der er altså udelukkende inkluderet den forventede udvikling i antallet af personer i relevante aldre, men ikke forudsigelser om ændrede søgemønstre. Estimatet er derfor behæftet med usikkerhed af væsentlig størrelse. 

Aftalen om elevfordeling omfatter almengymnasiale uddannelser (stx og hf) og erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx). 

Aftalen omfatter endvidere Pre-IB, fordi Pre-IB-elever som udgangspunkt kan vælge, om de efter det første år vil fortsætte i 2.g eller på IB.

2-årig stx er ikke omfattet af elevfordelingsmodellen. Tilsvarende er hf-enkeltfag og internationale uddannelser (International Baccalauréat, European Baccalauréate, dansk-tysk studentereksamen og dansk-fransk baccalauréat) ikke omfattet. Erhvervsuddannelserne og eux er heller ikke omfattet af modellen.

Ansøgere, der som 1. prioritet har en gymnasial uddannelse i en fordelingszone, skal som udgangspunkt angive mindst fire prioriteter. Der er ikke krav om et minimum for antal uddannelsesønsker for ansøgere med 1. prioritetsønske i en afstandszone. Hvis ansøgere prioriterer uddannelsessteder i både afstands- og fordelingszone, skal der som udgangspunkt angives mindst fire prioriteter. 

Der fastsættes nærmere regler i en bekendtgørelse om de tilfælde, hvor ansøger kan være undtaget fra at angive min. fire prioriteter i fordelingszoner. 
Bekendtgørelsen forventes udstedt i efteråret 2022.

Ansøgere kan som i dag prioritere forskellige uddannelser (for eksempel hhx og stx). Det vil som i dag også være muligt at prioritere andre uddannelser som for eksempel erhvervsuddannelser udover gymnasiale uddannelser. Der vil i fordelingen blive taget højde for ansøgerens ønsker til ungdomsuddannelse og institution i den rækkefølge, de er prioriteret.

Ja, institutionerne forsøges fortsat først fyldt op med førsteprioritetsansøgere. Førsteprioritetsansøgere har altså fortsat forrang for andenprioritetsansøgere osv. Dette gælder på de første tre prioriteter. Fjerdeprioriteten og efterfølgende prioriteter er ligestillede, og en femteprioritetsansøger vil således ikke komme bag i køen i forhold til en fjerdeprioritetsansøger. Dette gælder i både fordelings- og afstandszoner.

Udvalgte elevgrupper vil – lige som efter hidtidige regler - kunne få forrang til optagelse på visse afdelinger. Ansøgere, som får forrang, kan få reserveret plads på en institution forud for andre ansøgere. 

Følgende elevgrupper kan efter aftalen få forrang til optagelse på visse afdelinger: 

• Profilelever
• Ansøgere til Pre-IB
• Ansøgere til ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser)
• Ansøgere til forlængede forløb:
  • Team Danmark ansøgere
  • Ansøgere til hf i kombination med landbrug/ søfart
  • Ansøgere, der samtidig er optaget på musikalsk grundkursus (MGK)
• Ansøgere, der samtidig er optaget på uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske udtryksformer end musik som fx billedkunstansøgere med handicap (hovedsageligt fysiske handicap)
• Omgængere
• Ansøgere til sjældne studieretninger (for eksempel græsk/ latin på stx eller geovidenskab på htx) samt lokalt godkendte studieretninger
• Kostelever
• Kommunalt godkendte eliteidrætsudøvere

Endvidere skal ansøgere til de gymnasiale uddannelser, som er på forlængede forløb på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, som forhindrer dem i at følge undervisningen på normal vis, have forrang til at blive optaget på en afdeling, som etablerer særlige klasser for elever på sådanne forløb. 

Endelig får ansøgere over 20 år, som søger optagelse på 2-årig hf på VUC som førsteprioritet, forrang til at blive optaget på dette VUC.

Det forventes, at forrang for nogle elevgrupper afgøres af regionerne og for nogle elevgrupper af lederen på de afdelinger, som ansøgeren ønsker at få forrang til.

Der fastsættes nærmere regler i en bekendtgørelse om tildeling af forrang, herunder hvilke elevgrupper. Bekendtgørelsen forventes udstedt i efteråret 2022.

Det vil være kendt på ansøgningstidspunktet, hvilke fordelingskriterier, der bruges i tildelingen af pladser til de enkelte institutioner. Ansøgeren ved derfor, om ansøgeren søger institutioner, hvor forældreindkomst eller transporttid mv. har betydning for, hvor ansøgeren tildeles en plads.

Det er den institution, hvor ansøgeren har fået tildelt plads, der orienterer ansøgeren. Det vil ske senest 1. juni. 

Elever kan ikke længere blive skrevet på venteliste til en plads på en anden offentlig institution. Offentlige institutioners mulighed for at oprette ventelister er afskaffet med virkning fra 28. december 2021. Dette gælder ikke de private udbydere af gymnasiale institutioner.

Elever kan fortsat skifte institution, hvis der er plads på den institution, som eleven ønsker at skifte til. Denne mulighed forventes dog at blive begrænset efter næste folketingsvalg til kun at gælde i forbindelse med flytning eller på grund af mistrivsel. 

Fordelingen af ansøgerne vil finde sted, inden der i perioden ultimo juni-primo august er klarhed over, om ansøgerne opfylder adgangsforudsætningerne. Der vil ikke blive foretaget en ny (om)fordeling af eleverne efter ansøgerne har fået reserveret en foreløbig plads på en institution omkring ultimo maj måned, uanset at der på nogle institutioner vil være ansøgere, som falder fra inden uddannelsesstart.

Der fastsættes ikke en samlet kapacitet for rettidige ansøgere og eftertilmeldere (ansøgere, der søger efter den 1. marts), da den centrale elevfordeling kun skal fordele de rettidige ansøgere. Det er op til regionerne at hæve kapaciteten/tildele yderligere kapacitet til placering af eftertilmeldere m.fl., hvis det bliver nødvendigt.

Det er kun de rettidige ansøgere, der indgår i den centrale elevfordeling. Ved kapacitetsfastsættelsen for hf er eftertilmeldere trukket fra tilgangstallet, fordi hf erfaringsmæssigt har mange eftertilmeldere, som er ujævnt fordelt på afdelingsniveau. Nogle afdelinger har meget få eftertilmeldere, og andre har næsten udelukkende eftertilmeldere.  Ved at fratrække eftertilmeldere til hf fra tilgangstallet sikres det, at fordelingsnøglen, der angiver institutionernes indbyrdes størrelsesforhold, er retvisende, når der skal laves plads til de rettidige ansøgere. På de øvrige gymnasiale uddannelser er der kun få eftertilmeldere. Derfor forventes de ikke at skævvride forholdet mellem tilgangen på afdelingerne, hvorfor disse eftertilmeldere ikke er taget ud af tilgangen.

Eftertilmeldere på hf og andre gymnasiale uddannelser vil blive fordelt af regionerne, når fordelingen af de rettidige ansøgere er afsluttet. Ved fordelingen af eftertilmelderne vil regionerne så vidt muligt tage højde for, hvor der er ledig kapacitet. Det vil sige, at regionerne så vidt muligt skal fordele eftertilmeldere til institutioner inden for maksimalt 45 minutters transporttid, som har ledig kapacitet set i forhold til den endelige kapacitet, som udmeldes senest den 15. maj. 2023. Regionerne vil kunne tage hensyn til ansøgerens ønskede prioriteter. Ved fordelingen af eftertilmeldere, som er 20 år eller over, og som har søgt toårigt hf på et VUC, skal regionerne tilstræbe at fordele disse eftertilmeldere til et VUC.

Den beregningstekniske kapacitet er fastsat efter, at der skal være elevpladser til alle rettidige 1. prioritetsansøgere. Pre-IB og hf har erfaringsmæssigt en del eftertilmeldere, som i den centrale elevfordeling vil skulle fordeles af regionerne. Regionerne har i den forbindelse mulighed for at hæve kapaciteten, så der gøres plads til eftertilmelderne.

Når der regnes med teknisk overbooking, betyder det, at den beregningstekniske kapacitet afrundes med et andet antal elever pr. klasse end 28. Teknisk overbooking er ikke ekstra kapacitet, der lægges til på den afdeling, som vælger at have en klassekvotient højere end 28. Der er ikke først lavet en kapacitet svarende til klasser á 28 elever, og derefter lagt ekstra elevpladser på, så det svarer til den teknisk overbooking, da dette ville medføre en overkapacitet. Klassekvotienten anvendes ved afrunding til hele klasser og kan derfor både give en højere eller lavere beregningsteknisk kapacitet end den indledende beregningstekniske kapacitet, der er baseret på fordelingsnøglen. Om kapaciteten bliver højere eller lavere ved afrunding afhænger af, hvad den indledende kapacitet er.

Klassekvotienten anvendt til de beregningstekniske kapaciteter tager udgangspunkt i den klassekvotient, der fremgår af institutionernes indberetning af kapacitet for skoleåret 2022/23 på hf, pre-ib og stx. For institutioner omfattet af stop for optag anvendes klassekvotienten fra skoleåret 2021/22. For enkelte hf og stx afdelinger samt hhx og htx er klassekvotienten sat til 28,0, da der ikke findes retvisende oplysninger. Herudover er klassekvotienten også sat til 28,0 for institutioner med en indberettet klassekvotient på mindre end 28,0.

Ja, det er muligt at anvende en anden klassekvotient end den, der er anvendt ved kapacitetsfastsættelsen. I forbindelse med institutionernes evt. indstilling om en anden beregningsteknisk kapacitet i indberetningsfladen er det muligt at angive en kapacitet, der tager højde for en anden klassekvotient.

I fordelingszoner, hvor elevsammensætningen er skæv, forsøges ansøgerne først og fremmest fordelt på baggrund af deres prioriteter. Pladserne på gymnasier i fordelingszoner er opdelt i tre grupper efter forældrebaggrund (forældreindkomst). Hvis der er flere ansøgere end pladser i ansøgers indkomstgruppe, er det ansøgere med kortest transporttid i indkomstgruppen, der først får plads.

I afstandszoner fordeles ansøgerne ligeledes først og fremmest på baggrund af deres prioriteter. Herefter fordeles ansøgerne på baggrund af transporttid, ligesom i dag (dog anvendes transportafstand i dag).

Forældreindkomst* opgøres som et gennemsnit af forældrenes** indkomst på grundlag af oplysninger i årsopgørelsen for det indkomstår, som ligger to år forud for det skoleår, ansøgningen vedrører.

Begge forældres indkomst indgår i opgørelsen uanset, om ansøgeren deler adresse med ingen, en eller begge forældre, og uanset forældrenes civilstand. Hvis der ikke hos told- og skatteforvaltningen findes oplysninger om nogen af forældrenes indkomst, placeres ansøgeren i mellem-indkomstgruppen. Dette kan fx været tilfældet, hvis ansøgerens forældre er gået bort, eller ansøgerens forældre ikke er skattepligtige til Danmark. Hvis der kun er oplysninger hos told- og skatteforvaltningen om den ene forælders indkomst, opgøres ansøgerens forældreindkomst på baggrund af denne ene forælders indkomst.

Ansøgere, der er 20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse, samt ansøgere, for hvem der ikke kan indhentes oplysninger om forældreindkomst hos told- og skatteforvaltningen, placeres i mellemindkomstgruppen uanset den faktiske forældreindkomst. 

* Forældreindkomst opgøres som personlig indkomst (inkl. overskud fra selvstændig virksomhed og ekskl. førtidig udbetaling af feriemidler), positive nettokapitalindkomster og aktieindkomster ud over grundbeløbet.

** Forældre forstås i denne sammenhæng som de registrerede forældre opgjort i CPR-registret, uanset om forældrene bor sammen med ansøgeren eller ej, og uanset om forældrene har myndighed over ansøgeren eller ej.

Ansøgerne i både fordelings- og afstandszoner får plads inden for en maksimal transporttid på 45 minutter (hver vej). Ansøgerne kan dog komme i betragtning til en afdeling længere væk end 45 minutter, hvis de selv har prioriteret afdelingen.

Der fastsættes nærmere regler om opgørelse af transporttid i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i efteråret 2022.

Tilgangen i 2021 anvendes til at danne en fordelingsnøgle for det indbyrdes størrelsesforhold i tilgang mellem afdelinger med samme uddannelsestype i regionen. Fordelingsnøglen anvendes til at fordele det forventede antal 1. prioritetsansøgninger for 2023 mellem afdelinger inden for uddannelsestype og region. Herefter er der foretaget justeringer af den beregningstekniske kapacitet, som tager højde for minimumskapacitet, afdelinger med midlertidigt stop for optag og overkapacitet til erhvervsgymnasiale uddannelser, førend kapaciteten afrundes til hele klasser. For hf er eftertilmelderne taget ud af tilgangen, inden den anvendes til fordelingsnøglen.

Tilgangstallene for 2021, der anvendes til kapacitetsfastsættelse, er baseret på institutionernes indberetning til STIL (gym-indberetningen). Efter data er indberettet til STIL, foretages databehandling, der bl.a. indbefatter: 

• Fjernelse af korte forløb (syv dage eller mindre)
• Hvis en elev optræder på flere institutioner på samme tid 

Derfor stemmer tilgangstallene ikke 1:1 med institutionernes indberetning til STIL.

I de beregningstekniske kapaciteter er tildelt elevpladser svarende til det forventede antal rettidige 1. prioritetsansøgere i 2023 (ansøgertallet). Tilgangen omfatter derimod det faktiske antal elever, der tilgik en gymnasial uddannelse. 

Ansøgertallet er oftest højere end tilgangstallet, idet nogle ansøgere aldrig starter på en gymnasial uddannelse. Det sker f.eks., fordi de, efter de har søgt, ombestemmer sig og starter på en anden gymnasial uddannelse eller 10. klasse, eller at de ikke opfylder kravene til uddannelsen (består ikke optagelsesprøve mv). 

Data på uddannelsesstatisk.dk er dynamiske og opdateres bagud i tid, når der kommer nye oplysninger til hver måned. Herudover kan én elev optræde flere gange på uddannelsesstatistik.dk, fordi eleven kan tælle med på flere gymnasiale uddannelser. 

Tilgangstallene for 2021, der anvendes til kapacitetsfastsættelsen, er et statisk udtræk fra STILs datavarehus uddannelsesstatisk.dk fra januar 2022. Derfor kan der være sket opdateringer på uddannelsesstatistik.dk, som ikke er med i udtrækket brugt til kapacitetsfastsættelsen. 

Dertil kommer, at en elev i tilgangstallene anvendt til kapacitetsfastsættelse kun er talt med én gang (nemlig på elevens første tilgang til en gymnasial uddannelse). 

Tilgangstallene for 2021 baserer sig på institutionernes egne månedlige statistikindberetninger til STIL, som indlæses hver måned i STILs datavarehus (uddannelsesstatistik.dk). Her behandles data efter faste forretningsregler for at sikre, at data giver det mest retvisende billede på tværs af alle institutioner og ungdomsuddannelser. Fx fjernes elever med forløb under syv dage og data bearbejdes, så elever ikke optræder på flere institutioner på samme tid. Tilgangstallene for 2021 indeholder alle elever, der er tilgået en gymnasial uddannelse i 1.g/1.hf fra skolestart til og med 31. oktober 2021. Elevernes tilgang tælles på den institution og den uddannelsestype, de tilgår først.

Zoner tager udgangspunkt i kommunegrænserne, og kan bestå af én eller flere kommuner med tilstødende grænser.

Zonerne skal være egnet til at opnå en blandet elevsammensætning.

Det er børne- og undervisningsministeren, der på baggrund af beregninger af elevsammensætningen fastsætter zonerne. Det vurderes løbende, om zonerne skal ændre status.

En zone bliver kategoriseret som fordelingszone, når medianindkomsten på et uddannelsesudbud (den enkelte uddannelse på en afdeling) afviger med mere end 35 pct. i både opad- og nedadgående retning i forhold til zonens medianindkomst på tværs af uddannelser.

Grænserne mellem indkomstkategorierne er baseret på den samlede indkomstfordeling for alle ansøgere (på tværs af de gymnasiale uddannelser) i hele landet. Derved er indkomstgrupperne defineret på samme måde i hele landet, og en ansøger tilhører samme indkomstgruppe uanset, hvilken afdeling og uddannelse ansøgeren søger.

Andelen af pladser i hver indkomstkategori på de enkelte uddannelser på institutionerne bestemmes dog af zonens sammensætning baseret på sammensætningen af førsteprioritetsansøgere til den pågældende uddannelse i zonen.

Beløbsgrænserne for indkomstgrupperne i skoleåret 2023/24 forventes fastsat ultimo 2022.

Ja.

Ja, hvis medianindkomsten på et uddannelsesudbud (de enkelte uddannelser på en gymnasieafdeling) afviger med mere end 35 pct. i både opad- og nedadgående retning i forhold til zonens medianindkomst på tværs af uddannelser, overgår zonen til at være en fordelingszone.

Fordelingszoner vil være fordelingszoner i mindst tre år, før de revurderes, fordi modellen skal have tid til at virke, inden fordeling efter forældreindkomst deaktiveres. Herefter revurderes de hvert tredje år.

Det vurderes hvert år, om afstandszoner skal overgå til at blive fordelingszone, så der reageres hurtigt på ubalancer i elevsammensætningen.

Med ’stram’ kapacitetsstyring menes, at kapaciteten samlet set og i den enkelte region skal svare til det forventede antal ansøgere. 
Der fastsættes en kapacitet for de enkelte afdelinger, der samlet set skal svare til det antal pladser, der forventes at blive behov for. 

Minimumskapacitet er et udtryk for, hvor mange pladser, der ved kapacitetsfastsættelsen som minimum tildeles en afdeling. Hver afdeling tildeles som udgangspunkt en minimumskapacitet på 84 elever (svarende til tre klasser), der opgøres på tværs af afdelingens udbud (fx stx og hf). Der kan være tilfælde, hvor en afdeling får fastsat en minimumskapacitet på mindre end 84 pladser, hvis elevgrundlaget inden for 45 minutters transporttid er lavere end 84.

Minimumskapacitet er ikke en garanti for, at kapaciteten på afdelingen udnyttes. Det afhænger af de kommende elevers søgemønstre og den efterfølgende elevfordeling

Læs mere om fastsættelsen af minimumskapacitet.

En institution, der har flere afdelinger placeret forskellige steder geografisk set, vil få fastsat minimumskapaciteten for hver afdeling. Hvis afdelingerne er placeret samme sted, eller der på en afdeling er udbud af flere uddannelser (for eksempel både stx og hf), vil minimumskapaciteten blive fastsat samlet for afdelingerne/uddannelserne.

Beregningsgrundlaget for den beregningstekniske kapacitet fremgår af en teknisk beskrivelse. Find de beregningstekniske kapaciteter.

Nej. Kapaciteten fastsættes som elevpladser. Udmelding af den beregningstekniske kapacitet sker ligeledes som udgangspunkt efter elevpladser, som afrundes til hele klasser (28 elever pr. klasse). Dog anvendes teknisk overbooking for de institutioner, som tidligere har benyttet sig heraf, hvorfor elevpladserne på disse institutioner ikke afrundes til hele klasser. 

Institutionerne bestemmer selv antallet af klasser inden for kapaciteten og under hensyn til reglerne for det fleksible klasseloft.

Nogle institutioner planlægger med en vis overkapacitet i klasserne som følge af erfaring med frafald fra ansøgningstidspunktet den 1. marts og frem til næstkommende skoleårs første tælledag i starten af november (teknisk overbooking). 

I fastsættelsen af den beregningstekniske kapacitet anvendes teknisk overbooking for de institutioner, som tidligere har benyttet sig af den.

Kapacitetsfastsættelsen danner grundlag for fordelingen af ansøgere, der søger senest den 1. marts. Ansøgere, der søger efter den 1. marts, indgår derfor ikke i kapacitetsfastsættelsen. Disse ansøgere fordeles af regionerne.

Ja. Kapaciteten skal hvert år svare til den forventede søgning pr. uddannelse. 

Hver institutions bestyrelse har mulighed for at afgive en indstilling til den beregningstekniske kapacitet, som for skoleåret 2022/2023 er udmeldt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet den 30. september 2022.

Der er frist for bestyrelsens indstilling fire uger efter udmeldingen af den beregningstekniske kapacitet.

Bestyrelsen kan afgive indstilling om at få hævet den beregningstekniske kapacitet såvel som at få tildelt en mindre kapacitet end den beregningstekniske kapacitet, herunder under minimumskapaciteten.

Institutionen skal indberette sin indstilling via en indberetningsflade hos Styrelsen for It og Læring.

Indberetningen skal ske senest fire efter udmeldingen af den beregningstekniske kapacitet.

Med afsæt i den beregningstekniske kapacitet inddrager Børne- og Undervisningsministeriet regionerne frem mod fastsættelsen af den foreløbige kapacitet. Den foreløbige kapacitet svarer til den beregningstekniske kapacitet med eventuelle justeringer på baggrund af institutionernes indstillinger, som regionerne også modtager.

Der nedsættes et forum med deltagelse af repræsentanter fra de fem regioner og Danske Regioner (Elevfordelingsforum), der skal sikre  en ramme for STUK’s inddragelse af regionernes ekspertise i forbindelse med den samlede implementering af elevfordelingsaftalen – herunder fastsættelse af kapaciteterne på regionalt og lokalt plan.

Regionsrådet i den region, hvor institutionen ligger, kan hæve kapaciteten for at skabe plads til

• en ansøger, der får medhold i sin klage og derfor skal have plads på institutionen, eller
• de af institutionens elever, der skal gå første år om.

Derudover kan regionen hæve kapaciteten, hvis der mangler pladser til ansøgere, der

• ikke kunne fordeles i fordelingsmekanismen, eller
• har søgt efter fristen 1. marts. 

Nej. Regionerne har alene hjemmel til at hæve kapaciteten efter udmelding af den endelige kapacitet med henblik på at skabe plads til evt. ufordelte ansøgere og eftertilmeldere.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at "regionsrådet om nødvendigt kan hæve en institutions kapacitet med en eller flere elevpladser".

Institutioner kan afgive deres indstilling til den beregningstekniske kapacitet, som er udmeldt af Børne- og Undervisningsministeriet. I fastsættelsen af den foreløbige kapacitet vurderer ministeriet med inddragelse af regionerne, om indstillingen skal indarbejdes i fastsættelsen af den foreløbige kapacitet. Det er ikke muligt at klage over den foreløbige kapacitet.  

Den kan fx udnyttes til ansøgere, der har søgt efter ansøgningsfristen 1. marts.

Nej. Kapacitetsfastsættelsen viser alene, hvor mange elevpladser afdelingen tildeles. Hvor mange elever, der efterfølgende fordeles til afdelingen, afhænger af hvor mange ansøgere, der søger afdelingen, og hvor mange ansøgere, der er inden for 45 minutters transporttid, som kan fordeles til afdelingen, hvis ansøgerne ikke får plads på deres egne prioriterer.

Nej. Kapacitetsfastsættelsen skal sikre en stram kapacitet kun med plads til de rettidige ansøgere. For de udmeldte kapaciteter betyder det, at hvis der i processen frem mod fastsættelsen af de endelige kapaciteter f.eks. sker opjusteringer på nogle uddannelser og institutioner, skal tilsvarende nedjusteringer findes andet steds. Desuden må det forventes, at kapaciteterne vil ændre sig, når antallet af ansøgere til skoleåret 2023/2024 er kendt.

Nej. 

For at imødegå utilsigtet søgning til de private gymnasier, vil nogle private gymnasier få et loft over antallet af tilskudsudløsende elever for skoleårene 2022/23, 2023/24, 2024/25 og 2025/26.

Der indføres fra optag til skoleåret 2022/23 et loft over, hvor mange tilskudsudløsende elever de private gymnasier, som ligger i fordelingszoner, kan optage på 3-årigt stx og 2-årigt hf indtil tre år efter, at den nye model træder i kraft. Loftet vil således være gældende for optag til skoleårene 2022/23, 2023/24, 2024/25 og 2025/26. De private gymnasier vil ikke kunne få taxametertilskud til flere elever i 1.g/1.hf, end de optog i 1.g/1.hf i det skoleår, hvor de optog flest elever i skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21. Der vil i forbindelse med implementeringen af loftet blive taget højde for, at de private gymnasier kan overholde mindsteelevtalskravet. 

Loftet omfatter ikke private gymnasier i afstandszoner, eller private gymnasier i fordelingszoner, som er Team Danmark uddannelsespartner. Loftet ophører endvidere med at gælde for gymnasier, som er beliggende i en zone, som i løbet af perioden overgår fra fordelingszone til afstandszone. Deutsches Gymnasium für Nordschleswig er ikke omfattet af loftet.  

• Fastsættelse af beregningstekniske zoner 
• Fastsættelse af den samlede kapacitet på landsplan og fordeling af kapaciteten på de fem regioner (regionale kapacitetsrammer).
• Træffe beslutning om tildeling af færre elever end minimumskapaciteten (tre klasser pr. årgang) 
• Udvikling og drift af den centrale it-understøttelse for fordelingsmekanisme
• Desuden står staten i de første tre år for fastlæggelse af de enkelte afdelingers kapacitet.

• Fastlæggelse af de enkelte afdelingers kapacitet (denne opgave varetages dog af staten de første tre år). 
• Tilpasning af afdelingernes kapacitet undervejs i optagelsesprocessen i dialog med de berørte institutioner
• Vurdering af visse ansøgere, der er omfattet af kategorier af elevgrupper, som har forrang til optagelse på bestemte afdelinger 
• Fordeling af ansøgere, som ikke bliver fordelt af den centrale fordelingsmekanisme (ufordelte elever) samt af ansøgere, der søger senere end 1. marts
• Kommunikation og vejledning til elever og forældre
• Godkendelse af ansøgninger om profilgymnasier

Det er hensigten, at ansøgere fortsat vil have mulighed for at anmode om genoptagelse og – hvis ansøgeren ikke får medhold ved genoptagelse og der er tale om retlige spørgsmål - klage. Det vil blive fastsat i forbindelse med implementeringen, hvem der behandler indsigelser og klager.

• Institutionerne indgår i dialog med regionerne om kapacitet, herunder hvad institutionernes fysiske rammer giver mulighed for mv.
• Institutionerne træffer afgørelse om forrang inden for visse elevgrupper.
• Institutionerne indgår i dialog med regionen i forhold til ufordelte ansøgere, herunder eventuel justering af kapaciteten på den enkelte afdeling for at give plads til ufordelte ansøgere.

Det er zoner, hvor pladserne på et gymnasium fordeles på baggrund af ansøgerens transporttid fra bopæl til gymnasium. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der fastsætter zonerne.

Zonerne følger kommunegrænserne, men en zone kan godt bestå af flere kommuner.

Det er ansøgers adresse i CPR-registret, der lægges til grund for beregningen af transporttid.

Transporttid opgøres som:

• Den estimerede rejsetid fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse (vejpunkt til vejpunkt) med enten offentlig transport eller cykel.
• Rejsetiden vil blive opgjort i hele minutter.
• Det er den af de to transportformer, der har den korteste estimerede transporttid, der lægges til grund for opgørelsen af den maksimale transporttid og ved elevfordelingen.
• Transporttiden vil blive beregnet fra ansøgerens bopæl til gymnasiets adresse om morgenen og fra gymnasiets adresse til ansøgerens bopæl om eftermiddagen.
• Ved beregning af transporttid med offentlig transport beregnes rejsetiden som en samlet rejsetid fra ansøgeren forlader sin adresse til ansøgeren er nået frem til gymnasiets adresse, inklusiv ventetid undervejs.

Der fastsættes nærmere regler om opgørelse af transporttid i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i efteråret 2022.

Ansøgerne i både fordelings- og afstandszoner får plads inden for en maksimal transporttid på 45 minutter (hver vej). Ansøgerne kan dog komme i betragtning til en afdeling længere væk end 45 minutter, hvis de selv har prioriteret afdelingen.

Der fastsættes nærmere regler om opgørelse af transporttid i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i efteråret 2022.

Transporttiden estimeres ved hjælp af et it-værktøj udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet. It-værktøjet estimerer de mest optimale ruter og transporttiden via disse ruter.

Ansøgere, der søger efter den 1. marts, fordeles af regionerne frem til og med den første uge af november. Regionerne vil så vidt muligt skulle fordele ansøgerne til ledige pladser inden for de enkelte gymnasiers fastsatte kapacitet. 

Det vil være regionerne, der vurderer, hvilket gymnasium disse ansøgere skal fordeles til. Regionerne vil herunder kunne tage hensyn til ansøgerens eventuelt ønskede prioriteter. Ansøgeren er imidlertid ikke sikret en plads på et ønsket gymnasium, heller ikke selvom der måtte være plads på et prioriteret gymnasium.
Ved fordelingen af ansøgere, der er 20 år eller over som søger 2-årigt hf på VUC, skal regionerne tilstræbe at fordele disse ansøgere til et VUC i det omfang det er muligt. Ansøgere kan ikke fordeles til et VUC eller gymnasium med mere end 45 minutters transporttid. Ansøgere vil ikke være sikret en plads på et VUC, hvis det ikke er muligt for regionerne at tildele dem en sådan plads.

Det er zoner, hvor pladserne på et gymnasium er opdelt i tre grupper efter forældreindkomst. Det er børne- og undervisningsministeren, der fastsætter zonerne.

Zonerne følger kommunegrænserne, men en zone kan godt bestå af flere kommuner.

Nej. Der vil være pladser i alle tre indkomstgrupper på alle gymnasier, men antallet af pladser i hver indkomstgruppe vil variere fra gymnasium til gymnasium.

Hvor mange pladser, der er i hver indkomstgruppe på et givet gymnasium, afhænger af indkomstsammensætningen i lokalområdet. På den måde kommer gymnasiernes elevsammensætning til at afspejle lokalområdets befolkningssammensætning.

Oplysninger om forældreindkomst indhentes fra told- og skatteforvaltningen.

Forældreindkomst opgøres som personlig indkomst (inkl. overskud fra selvstændig virksomhed og ekskl. førtidig udbetaling af feriemidler), positive nettokapitalindkomster og aktieindkomster ud over grundbeløbet.

Forældreindkomsten, der lægges til grund for ansøgers placering i indkomstgruppen, er gennemsnittet af forældreindkomsten for ansøgers juridiske forældre opgjort i CPR-registret, uanset om forældrene bor sammen med ansøgeren eller ej, og uanset om forældrene har myndighed over ansøgeren eller ej.

Forældreindkomsten opgøres på grundlag af oplysninger i årsopgørelsen for det indkomstår, som ligger to år 
forud for det skoleår, ansøgningen vedrører.

Det er forældreindkomst, der lægges til grund for fordelingen af ansøgere, der endnu ikke er fyldt 20 år.

Ansøgere, der er 20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse, samt ansøgere, for hvem der ikke kan indhentes oplysninger om forældreindkomst hos told- og skatteforvaltningen, placeres i mellemindkomstgruppen uanset den faktiske forældreindkomst.

Transporttid opgøres som:

• Den estimerede rejsetid fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse (vejpunkt til vejpunkt) med enten offentlig transport eller cykel. 
• Rejsetiden vil blive opgjort i hele minutter. 
• Det er den af de to transportformer, der har den korteste estimerede transporttid, der lægges til grund for opgørelsen af den maksimale transporttid og ved elevfordelingen. 
• Transporttiden vil blive beregnet fra ansøgerens bopæl til gymnasiets adresse om morgenen og fra gymnasiets adresse til ansøgerens bopæl om eftermiddagen. 
• Ved beregning af transporttid med offentlig transport beregnes rejsetiden som en samlet rejsetid fra ansøgeren forlader sin adresse til ansøgeren er nået frem til gymnasiets adresse, inklusiv ventetid undervejs.

Der fastsættes nærmere regler om opgørelse af transporttid i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i efteråret 2022.

Ansøgere i både fordelings- og afstandszoner får plads inden for en maksimal transporttid på 45 minutter (hver vej). Ansøgere kan dog komme i betragtning til et gymnasium længere væk end 45 minutter, hvis de selv har ønsket gymnasiet.

Transporttiden estimeres ved hjælp af et it-værktøj udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet. It-værktøjet estimerer de mest optimale ruter og transporttiden via disse ruter.

Ansøgere, der søger efter den 1. marts, fordeles af regionerne frem til og med den første uge af november. Regionerne vil så vidt muligt skulle fordele ansøgerne til ledige pladser inden for de enkelte gymnasiers fastsatte kapacitet. 

Det vil være regionerne, der vurderer, hvilket gymnasium disse ansøgere skal fordeles til. Regionerne vil herunder kunne tage hensyn til ansøgerens eventuelt ønskede prioriteter. Ansøgeren er imidlertid ikke sikret en plads på et ønsket gymnasium, heller ikke selvom der måtte være plads på et prioriteret gymnasium.

Ved fordelingen af ansøgere, der er 20 år eller over som søger 2-årigt hf på VUC, skal regionerne tilstræbe at fordele disse ansøgere til et VUC i det omfang det er muligt. Ansøgere kan ikke fordeles til et VUC eller gymnasium med mere end 45 minutters transporttid. Ansøgere vil ikke være sikret en plads på et VUC, hvis det ikke er muligt for regionerne at tildele dem en sådan plads.