Spørgsmål og svar

Aftalen om elevfordeling omfatter almengymnasiale uddannelser (stx og hf) og erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx). 

Aftalen omfatter endvidere Pre-IB, fordi Pre-IB-elever som udgangspunkt kan vælge, om de efter det første år vil fortsætte i 2.g eller på IB.

2-årig stx er ikke omfattet af modellen. Tilsvarende vil hf-enkeltfag og internationale uddannelser (International Baccalauréat, European Baccalauréate, dansk-tysk studentereksamen og dansk-fransk baccalauréat) ikke være omfattet. Erhvervsuddannelserne og eux er heller ikke omfattet af modellen.

Ansøgere til uddannelsessteder placeret i fordelingszoner skal som udgangspunkt tilkendegive mindst fire prioriteter. Forligskredsen er efter aftalens indgåelse enige om, at der ikke gælder krav om antal prioriteter i afstandszoner. Hvis ansøgere prioriterer uddannelsessteder i både afstands- og fordelingszone, skal der som udgangspunkt angives mindst fire prioriteter.

Nærmere regler om antallet af prioriteter forventes fastsat i bekendtgørelse.

Ansøgere kan som i dag prioritere forskellige uddannelser (for eksempel hhx og stx). Det vil som i dag også være muligt at prioritere andre uddannelser som for eksempel erhvervsuddannelser udover gymnasiale uddannelser. Der vil i fordelingen blive taget højde for ansøgerens ønsker til ungdomsuddannelse og institution i den rækkefølge, de er prioriteret.

Ja, institutionerne forsøges fortsat først fyldt op med førsteprioritetsansøgere. Førsteprioritetsansøgere har altså fortsat forrang for andenprioritetsansøgere osv. Dette gælder på de første tre prioriteter. Fjerdeprioriteten og efterfølgende prioriteter er ligestillede, og en femteprioritetsansøger vil således ikke komme bag i køen i forhold til en fjerdeprioritetsansøger. Dette gælder i både fordelings- og afstandszoner.

Den nye fordelingsmodel skal tage hensyn til særlige elevgrupper, så disse kan få forrang til optagelse på visse afdelinger, sådan som det også er tilfældet efter de gældende regler.

Følgende elevgrupper kan efter aftalen få forrang til optagelse på visse afdelinger: 

• Profilelever
• Ansøgere til Pre-IB
• Ansøgere til ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser)
• Ansøgere til forlængede forløb:
  • Team Danmark ansøgere
  • Ansøgere til hf i kombination med landbrug/ søfart
  • Ansøgere, der samtidig er optaget på musikalsk grundkursus (MGK)
• Ansøgere, der samtidig er optaget på uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske udtryksformer end musik som fx billedkunstansøgere med handicap (hovedsageligt fysiske handicap)
• Omgængere
• Ansøgere til sjældne studieretninger (for eksempel græsk/ latin på stx eller geovidenskab på htx) samt lokalt godkendte studieretninger
• Kostelever

Forligskredsen er efter aftalens indgåelse blevet enig om, at kommunalt godkendte eliteidrætsudøvere også skal kunne opnå forrang. 

Endvidere skal ansøgere til de gymnasiale uddannelser, som er på forlængede forløb på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, som forhindrer dem i at følge undervisningen på normal vis, have forrang til at blive optaget på en afdeling, som etablerer særlige klasser for elever på sådanne forløb. 

Endelig får ansøgere over 20 år, som søger optagelse på 2-årig hf på VUC som førsteprioritet, forrang til at blive optaget på dette VUC. 

Nærmere regler om tildeling af forrang forventes fastsat i bekendtgørelse. 

Det vil være kendt på ansøgningstidspunktet, hvilke fordelingskriterier, der bruges i tildelingen af pladser til de enkelte institutioner. Ansøgeren ved derfor, om ansøgeren søger institutioner, hvor forældreindkomst eller transporttid mv. har betydning for, hvor ansøgeren tildeles en plads.

Det er forventningen, at det vil blive den institution, hvor ansøgeren har fået tildelt plads, der orienterer ansøgeren. Det vil blive endelig fastsat i forbindelse med den kommende regeludmøntning. 

Elever kan ikke længere blive skrevet på venteliste til en plads på en anden offentlig institution. Offentlige institutioners mulighed for at oprette ventelister er afskaffet med virkning fra 28. december 2021. Dette gælder ikke de private udbydere af gymnasiale institutioner.

Elever kan fortsat skifte institution, hvis der er plads på den institution, som eleven ønsker at skifte til. Denne mulighed forventes dog at blive begrænset efter næste folketingsvalg til kun at gælde i forbindelse med flytning eller på grund af mistrivsel. 

Det er hensigten, at fordelingen af ansøgerne vil finde sted, inden der i perioden ultimo juni-primo august er klarhed over, om ansøgerne opfylder adgangsforudsætningerne. Der vil ikke blive foretaget en ny (om)fordeling af eleverne efter ansøgerne har fået reserveret en foreløbig plads på en institution omkring ultimo maj måned, uanset at der på nogle institutioner vil være ansøgere, som falder fra inden uddannelsesstart.

I fordelingszoner, hvor elevsammensætningen er skæv, forsøges ansøgerne først og fremmest fordelt på baggrund af deres prioriteter. Pladserne på gymnasier i fordelingszoner er opdelt i tre grupper efter forældrebaggrund (forældreindkomst). Hvis der er flere ansøgere end pladser i ansøgers indkomstgruppe, er det ansøgere med kortest transporttid i indkomstgruppen, der først får plads.

I afstandszoner fordeles ansøgerne ligeledes først og fremmest på baggrund af deres prioriteter. Herefter fordeles ansøgerne på baggrund af transporttid, ligesom i dag (dog anvendes transportafstand i dag).

Forældreindkomst opgøres som et gennemsnit af de juridiske forældres indkomst (baseret på det senest tilgængelige indkomstår). Dette gælder uanset, om ansøger deler adresse med ingen, en eller begge juridiske forældre.

Ansøgere over 20 år vil dog – uafhængigt af deres forældres indkomst – blive kategoriseret som hørende til mellemindkomstgruppen.

Ansøgerne i både fordelings- og afstandszoner får plads inden for en maksimal transporttid på 45 minutter (hver vej). Ansøgerne kan dog komme i betragtning til en afdeling længere væk end 45 minutter, hvis de selv har prioriteret afdelingen.

Der fastsættes nærmere regler om opgørelse af transporttid i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i efteråret 2022.

Zoner tager udgangspunkt i kommunegrænserne, og kan bestå af én eller flere kommuner med tilstødende grænser.

Zonerne skal være egnet til at opnå en blandet elevsammensætning.

Det er børne- og undervisningsministeren, der på baggrund af beregninger af elevsammensætningen fastsætter zonerne. Det vurderes løbende, om zonerne skal ændre status.

En zone bliver kategoriseret som fordelingszone, når medianindkomsten på et uddannelsesudbud (den enkelte uddannelse på en afdeling) afviger med mere end 35 pct. i både opad- og nedadgående retning i forhold til zonens medianindkomst på tværs af uddannelser.

Grænserne mellem indkomstkategorierne er baseret på den samlede indkomstfordeling for alle ansøgere (på tværs af de gymnasiale uddannelser) i hele landet. Derved er indkomstgrupperne defineret på samme måde i hele landet, og en ansøger tilhører samme indkomstgruppe uanset, hvilken afdeling og uddannelse ansøgeren søger.

Andelen af pladser i hver indkomstkategori på de enkelte uddannelser på institutionerne bestemmes dog af zonens sammensætning baseret på sammensætningen af førsteprioritetsansøgere til den pågældende uddannelse i zonen.

Beløbsgrænserne for indkomstgrupperne i skoleåret 2023/24 forventes fastsat ultimo 2022.

Ja.

Ja, hvis medianindkomsten på et uddannelsesudbud (de enkelte uddannelser på en gymnasieafdeling) afviger med mere end 35 pct. i både opad- og nedadgående retning i forhold til zonens medianindkomst på tværs af uddannelser, overgår zonen til at være en fordelingszone.

Fordelingszoner vil være fordelingszoner i mindst tre år, før de revurderes, fordi modellen skal have tid til at virke, inden fordeling efter forældreindkomst deaktiveres. Herefter revurderes de hvert tredje år.

Det vurderes hvert år, om afstandszoner skal overgå til at blive fordelingszone, så der reageres hurtigt på ubalancer i elevsammensætningen.

Med ’stram’ kapacitetsstyring menes, at kapaciteten samlet set og i den enkelte region skal svare til det forventede antal ansøgere. 

Der fastsættes en kapacitet for de enkelte afdelinger, der samlet set skal summere til regionens kapacitet. Den stramme kapacitetsstyring betyder, at konkurrencen mellem institutionerne om de ’sidste’ elever mindskes.

Minimumskapacitet er et udtryk for, hvor mange pladser, der som minimum tildeles  en afdeling ved kapacitetsfastsættelsen. Der kan godt fastsættes en højere kapacitet på den enkelte afdeling, hvis elevgrundlaget herfor er til stede. Institutioner i tyndtbefolkede områder sikres dermed bedre overlevelsesmuligheder. 

Den endelige tilgang af elever vil stadig kunne være mindre end minimumskapaciteten, hvis der fx ikke er tilstrækkeligt mange ansøgere inden for 45 minutters transporttid.

Der kan være tilfælde, hvor en afdeling efter godkendelse af børne- og undervisningsministeren får fastsat en minimumskapacitet på mindre end 84 pladser. Det kan fx være, hvis der ikke er nok ansøgere inden for 45 minutters transporttid eller af hensyn til uddannelsesdækningen.

Minimumskapaciteten opgøres på afdelingsniveau på tværs af de gymnasiale uddannelser (for eksempel en hf-klasse og to stx-klasser).

Minimumskapacitet fastsættes af hensyn til at sikre et fagligt bæredygtigt undervisningsmiljø til mindst cirka 84 elever (tre klasser med 28 elever i hver klasse).

Minimumskapacitet er kun udtryk for, hvor stor kapacitet der mindst skal tildeles pr. afdeling. Derfor kan kapaciteten godt være højere, hvis elevgrundlaget er til det.

Ja. I og med at der fastsættes en minimumkapacitet på 84 elever, vil der nogle steder skulle tilføres elever sammenlignet med i dag. Det betyder omvendt, at der vil være nogle institutioner, som vil få færre elever, end de har i dag. Hvor mange elever, hver institution skal have, vil blandt andet afhænge af elevgrundlaget i området og det samlede institutionsbillede i området.

En institution, der har flere afdelinger placeret forskellige steder geografisk set, vil få fastsat minimumskapaciteten for hver afdeling. Hvis afdelingerne er placeret samme sted, eller der på en afdeling er udbud af flere uddannelser (for eksempel både stx og hf), vil minimumskapaciteten blive fastsat samlet for afdelingerne/uddannelserne.

Nej. 

For at imødegå utilsigtet søgning til de private gymnasier, vil nogle private gymnasier få et loft over antallet af tilskudsudløsende elever for skoleårene 2022/23, 2023/24, 2024/25 og 2025/26.

Der indføres fra optag til skoleåret 2022/23 et loft over, hvor mange tilskudsudløsende elever de private gymnasier, som ligger i fordelingszoner, kan optage på 3-årigt stx og 2-årigt hf indtil tre år efter, at den nye model træder i kraft. Loftet vil således være gældende for optag til skoleårene 2022/23, 2023/24, 2024/25 og 2025/26. De private gymnasier vil ikke kunne få taxametertilskud til flere elever i 1.g/1.hf, end de optog i 1.g/1.hf i det skoleår, hvor de optog flest elever i skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21. Der vil i forbindelse med implementeringen af loftet blive taget højde for, at de private gymnasier kan overholde mindsteelevtalskravet. 

Loftet omfatter ikke private gymnasier i afstandszoner, eller private gymnasier i fordelingszoner, som er Team Danmark uddannelsespartner. Loftet ophører endvidere med at gælde for gymnasier, som er beliggende i en zone, som i løbet af perioden overgår fra fordelingszone til afstandszone. Deutsches Gymnasium für Nordschleswig er ikke omfattet af loftet.  

• Fastsættelse af beregningstekniske zoner 
• Fastsættelse af den samlede kapacitet på landsplan og fordeling af kapaciteten på de fem regioner (regionale kapacitetsrammer).
• Træffe beslutning om tildeling af færre elever end minimumskapaciteten (tre klasser pr. årgang) 
• Udvikling og drift af den centrale it-understøttelse for fordelingsmekanisme
• Desuden står staten i de første tre år for fastlæggelse af de enkelte afdelingers kapacitet.

• Fastlæggelse af de enkelte afdelingers kapacitet (denne opgave varetages dog af staten de første tre år). 
• Tilpasning af afdelingernes kapacitet undervejs i optagelsesprocessen i dialog med de berørte institutioner
• Vurdering af visse ansøgere, der er omfattet af kategorier af elevgrupper, som har forrang til optagelse på bestemte afdelinger 
• Fordeling af ansøgere, som ikke bliver fordelt af den centrale fordelingsmekanisme (ufordelte elever) samt af ansøgere, der søger senere end 1. marts
• Kommunikation og vejledning til elever og forældre
• Godkendelse af ansøgninger om profilgymnasier

Det er hensigten, at ansøgere fortsat vil have mulighed for at anmode om genoptagelse og – hvis ansøgeren ikke får medhold ved genoptagelse og der er tale om retlige spørgsmål - klage. Det vil blive fastsat i forbindelse med implementeringen, hvem der behandler indsigelser og klager.

• Institutionerne indgår i dialog med regionerne om kapacitet, herunder hvad institutionernes fysiske rammer giver mulighed for mv.
• Institutionerne træffer afgørelse om forrang inden for visse elevgrupper.
• Institutionerne indgår i dialog med regionen i forhold til ufordelte ansøgere, herunder eventuel justering af kapaciteten på den enkelte afdeling for at give plads til ufordelte ansøgere.

Det er zoner, hvor pladserne på et gymnasium fordeles på baggrund af ansøgerens transporttid fra bopæl til gymnasium. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der fastsætter zonerne.

Zonerne følger kommunegrænserne, men en zone kan godt bestå af flere kommuner.

Det er ansøgers adresse i CPR-registret, der lægges til grund for beregningen af transporttid.

Transporttid opgøres som:

• Den estimerede rejsetid fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse (vejpunkt til vejpunkt) med enten offentlig transport eller cykel.
• Rejsetiden vil blive opgjort i hele minutter.
• Det er den af de to transportformer, der har den korteste estimerede transporttid, der lægges til grund for opgørelsen af den maksimale transporttid og ved elevfordelingen.
• Transporttiden vil blive beregnet fra ansøgerens bopæl til gymnasiets adresse om morgenen og fra gymnasiets adresse til ansøgerens bopæl om eftermiddagen.
• Ved beregning af transporttid med offentlig transport beregnes rejsetiden som en samlet rejsetid fra ansøgeren forlader sin adresse til ansøgeren er nået frem til gymnasiets adresse, inklusiv ventetid undervejs.

Der fastsættes nærmere regler om opgørelse af transporttid i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i efteråret 2022.

Ansøgerne i både fordelings- og afstandszoner får plads inden for en maksimal transporttid på 45 minutter (hver vej). Ansøgerne kan dog komme i betragtning til en afdeling længere væk end 45 minutter, hvis de selv har prioriteret afdelingen.

Der fastsættes nærmere regler om opgørelse af transporttid i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i efteråret 2022.

Transporttiden estimeres ved hjælp af et it-værktøj udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet. It-værktøjet estimerer de mest optimale ruter og transporttiden via disse ruter.

Ansøgere, der søger efter den 1. marts, fordeles af regionerne frem til og med den første uge af november. Regionerne vil så vidt muligt skulle fordele ansøgerne til ledige pladser inden for de enkelte gymnasiers fastsatte kapacitet. 

Det vil være regionerne, der vurderer, hvilket gymnasium disse ansøgere skal fordeles til. Regionerne vil herunder kunne tage hensyn til ansøgerens eventuelt ønskede prioriteter. Ansøgeren er imidlertid ikke sikret en plads på et ønsket gymnasium, heller ikke selvom der måtte være plads på et prioriteret gymnasium.
Ved fordelingen af ansøgere, der er 20 år eller over som søger 2-årigt hf på VUC, skal regionerne tilstræbe at fordele disse ansøgere til et VUC i det omfang det er muligt. Ansøgere kan ikke fordeles til et VUC eller gymnasium med mere end 45 minutters transporttid. Ansøgere vil ikke være sikret en plads på et VUC, hvis det ikke er muligt for regionerne at tildele dem en sådan plads.

Det er zoner, hvor pladserne på et gymnasium er opdelt i tre grupper efter forældreindkomst. Det er børne- og undervisningsministeren, der fastsætter zonerne.

Zonerne følger kommunegrænserne, men en zone kan godt bestå af flere kommuner.

Nej. Der vil være pladser i alle tre indkomstgrupper på alle gymnasier, men antallet af pladser i hver indkomstgruppe vil variere fra gymnasium til gymnasium.

Hvor mange pladser, der er i hver indkomstgruppe på et givet gymnasium, afhænger af indkomstsammensætningen i lokalområdet. På den måde kommer gymnasiernes elevsammensætning til at afspejle lokalområdets befolkningssammensætning.

Oplysninger om forældreindkomst indhentes fra told- og skatteforvaltningen.

Forældreindkomst opgøres som personlig indkomst (inkl. overskud fra selvstændig virksomhed og ekskl. førtidig udbetaling af feriemidler), positive nettokapitalindkomster og aktieindkomster ud over grundbeløbet.

Forældreindkomsten, der lægges til grund for ansøgers placering i indkomstgruppen, er gennemsnittet af forældreindkomsten for ansøgers juridiske forældre opgjort i CPR-registret, uanset om forældrene bor sammen med ansøgeren eller ej, og uanset om forældrene har myndighed over ansøgeren eller ej.

Forældreindkomsten opgøres på grundlag af oplysninger i årsopgørelsen for det indkomstår, som ligger to år 
forud for det skoleår, ansøgningen vedrører.

Det er forældreindkomst, der lægges til grund for fordelingen af ansøgere, der endnu ikke er fyldt 20 år.

Ansøgere, der er 20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse, samt ansøgere, for hvem der ikke kan indhentes oplysninger om forældreindkomst hos told- og skatteforvaltningen, placeres i mellemindkomstgruppen uanset den faktiske forældreindkomst.

Transporttid opgøres som:

• Den estimerede rejsetid fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse (vejpunkt til vejpunkt) med enten offentlig transport eller cykel. 
• Rejsetiden vil blive opgjort i hele minutter. 
• Det er den af de to transportformer, der har den korteste estimerede transporttid, der lægges til grund for opgørelsen af den maksimale transporttid og ved elevfordelingen. 
• Transporttiden vil blive beregnet fra ansøgerens bopæl til gymnasiets adresse om morgenen og fra gymnasiets adresse til ansøgerens bopæl om eftermiddagen. 
• Ved beregning af transporttid med offentlig transport beregnes rejsetiden som en samlet rejsetid fra ansøgeren forlader sin adresse til ansøgeren er nået frem til gymnasiets adresse, inklusiv ventetid undervejs.

Der fastsættes nærmere regler om opgørelse af transporttid i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i efteråret 2022.

Ansøgere i både fordelings- og afstandszoner får plads inden for en maksimal transporttid på 45 minutter (hver vej). Ansøgere kan dog komme i betragtning til et gymnasium længere væk end 45 minutter, hvis de selv har ønsket gymnasiet.

Transporttiden estimeres ved hjælp af et it-værktøj udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet. It-værktøjet estimerer de mest optimale ruter og transporttiden via disse ruter.

Ansøgere, der søger efter den 1. marts, fordeles af regionerne frem til og med den første uge af november. Regionerne vil så vidt muligt skulle fordele ansøgerne til ledige pladser inden for de enkelte gymnasiers fastsatte kapacitet. 

Det vil være regionerne, der vurderer, hvilket gymnasium disse ansøgere skal fordeles til. Regionerne vil herunder kunne tage hensyn til ansøgerens eventuelt ønskede prioriteter. Ansøgeren er imidlertid ikke sikret en plads på et ønsket gymnasium, heller ikke selvom der måtte være plads på et prioriteret gymnasium.

Ved fordelingen af ansøgere, der er 20 år eller over som søger 2-årigt hf på VUC, skal regionerne tilstræbe at fordele disse ansøgere til et VUC i det omfang det er muligt. Ansøgere kan ikke fordeles til et VUC eller gymnasium med mere end 45 minutters transporttid. Ansøgere vil ikke være sikret en plads på et VUC, hvis det ikke er muligt for regionerne at tildele dem en sådan plads.