Skolens timebank

Ressourcerne i skolens timebank er fastsat i folkeskoleloven som den samlede undervisningstid fratrukket det årlige samlede minimumstimetal i fagene og pauser.

Det besluttes lokalt, om skolens timebank skal anvendes til indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger i forlængelse af undervisningen i fagene, eller om ressourcerne skal anvendes til indsatser, der styrker kvaliteten i selve undervisningen gennem afkortning af skoledagen.

Skolens timebank omfatter også ressourcer, som skolerne skal anvende til indsatser i dansk og matematik, målrettet de ca. 10 procent mest fagligt udfordrede elever i folkeskolens almenklasser.

Skolens leder har frihed til at tilrettelægge denne indsats. Det kan fx være intensive undervisningsforløb i små hold eller andre indsatser, der kan løfte eleverne fagligt.

Sådan kan skolens timebank bruges

Skolens timebank skal som udgangspunkt bruges til at give undervisning, der ligger ud over undervisningen i fagene. Timerne skal anvendes til undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål og supplerer undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt til klassens tid.

Disse undervisningsforløb og -aktiviteter m.v. kan fx være:

• Åben skole
• Supplerende undervisning
• Individuelle test og screeninger af eleverne, såsom ordblindetest eller screening for høj begavelse
• Undervisning i de obligatoriske emner (færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og madkundskab, uddannelse og job)
• Evaluering og feedback
• Bevægelse
• Klassens tid
• Trivselsrettede aktiviteter og trivselsindsatser

Kommunen kan i stedet vælge at reducere undervisningstiden (bortset fra det årlige minimumstimetal i fagene). I så fald kan ressourcerne bruges af skolelederen til undervisningen i fagene, til kompetenceudvikling af det undervisende personale eller til undervisningsmaterialer. Ressourcerne kan også bruges af kommunen til øget åbningstid eller indsatser i skolens skolefritidsordning eller i et andet fritidstilbud, der modtager elever fra skolen.

Det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til skoledagens længde, så der sikres politisk stillingtagen til bevillinger og de fritidstilbud, som eleverne bruger efter skoletid. Inden for denne ramme er det op til skolens leder at beslutte, hvordan ressourcerne fra skolens timebank anvendes.

Andre eksempler på aktiviteter fra skolens timebank

Aktiviteter fra skolens timebank kan også være, at eleverne afprøver, træner og udvikler de færdigheder og kompetencer, de har tilegnet sig i den fagopdelte undervisning. Det kan fx være:

• Læsetræning
• Matematikøvelser
• Lektiehjælp
• Faglig fordybelse.

Der er ikke formuleret mål for skolens timebank, men læringsaktiviteterne skal understøtte Fælles Mål for fagene og folkeskolens formål.

Sociale kompetencer, lektiehjælp og motion

Skolen kan også bruge timebanken til at arbejde med at styrke klassefællesskabet og de enkelte elevers sociale kompetencer. Det kan fx være elevrådsarbejde, elevsamtaler, bevægelse og samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv og andre aktiviteter, der støtter elevernes alsidige udvikling og motivation.

Det er også op til den enkelte skole at beslutte, om der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden.

Der er ikke krav om, at undervisningstiden skal tilrettelægges sådan, at eleverne får motion og bevægelse i en bestemt mængde tid om dagen. Det er op til en lokal beslutning, om – og i hvilket omfang – motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse i undervisningen af skolens elever.

Styrket indsats i dansk og matematik

En del af ressourcerne i skolens timebank skal bruges til en styrket indsats for de 10 pct. elever, der er mest udfordrede i dansk og matematik. Undervisningen skal målrettes elever, der modtager undervisning i folkeskolens almenklasser på 1.-9. klassetrin.

Skolens leder har frihed til at tilrettelægge den styrkede indsats og kan udvide den samlede undervisningstid for en elev, hvis det vurderes at være til elevens bedste. Tilrettelæggelsen kan fx være intensive undervisningsforløb i små hold eller andre indsatser, der kan løfte eleverne fagligt. Dette sker i tæt dialog med forældrene.

Skolens leder kan i særlige tilfælde fravige loftet over den samlede undervisningstid og tilrettelægge indsatsen uden for klassens normale undervisningstid, hvis det bedst understøtter elevernes behov. Dette kan også anvendes i forbindelse med den styrkede indsats i dansk og matematik.

Den styrkede indsats i dansk og matematik er ikke specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Den styrkede indsats og de intensive undervisningsforløb er målrettet elever, der undervises i den almindelige klasse, og som har de største faglige udfordringer. Det kan også være ordblinde elever og elever, der modtager specialpædagogisk bistand i den almindelige undervisning.

Skolerne kan samarbejde med eksterne aktører som en del af den styrkede indsats. Samarbejdet skal understøtte folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede mål og rammer for de eksterne samarbejder, mens skolebestyrelsen fastlægger principper for samarbejdets indhold, omfang og intensitet.

Klassens tid

Klassens tid er også en aktivitet, som kan afholdes ved brug af ressourcer fra skolens timebank. Klassens tid bruges til at styrke elevernes udvikling og dannelse inden for klassens og skolens fællesskaber. Det kan være med fokus på elevernes trivsel, fællesskab og sociale udvikling. I klassens tid kan klassen arbejde med interne relationer, samarbejde og dannelse, ligesom tiden kan bruges til elevrådsarbejde og andre fælleskabsaktiviteter.

Efter praksis skal der hver uge afsættes cirka én lektion til klassens tid på hver enkelt klassetrin, som svarer til 30 undervisningstimer årligt. Ressourcerne til klassens tid hentes i skolens timebank og dermed fra en del af den samlede undervisningstid. Klassens tid er ikke en del af fagrækken eller de obligatoriske emner i folkeskolen.

Skolebestyrelsens rolle

Skolebestyrelsen fastsætter principper for undervisningstiden og skolens timebank. Dette ligger i bestemmelsen om, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder undervisningens organisering.

Skolebestyrelsen kan fx fastsætte principper for, om timebankens ressourcer skal bruges på tovoksen-ordninger, på undervisningsforløb og aktiviteter på tværs af årgange og/eller på tid til lektiehjælp og faglig fordybelse.

Undervisningskompetencer og skolens timebank

Både lærere og pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer kan stå for undervisning, der er dækket af skolens timebank. Der kan også i begrænset omfang anvendes gæstelærere eller eksterne undervisere som led i den åbne skole med en særlig viden om emnerne til at gennemføre undervisningsopgaven.

Fri holddannelse

Folkeskolelovens almindelige regler om holddannelse gælder ikke for undervisningstid dækket af skolens timebank. Det vil derfor være muligt at planlægge denne undervisningstid på tværs af klasser eller flere klassetrin, så det bliver muligt at give et varieret undervisningstilbud til alle elever.

Læs mere om generel holddannelse i undervisningen i folkeskolen her