Reduktion af skoledagens længde i folkeskolen

I folkeskoleloven er der mulighed for at reducere skoledagen, så antallet af undervisningstimer svarer til det samlede årlige minimumstimetal for den fagopdelte undervisning.

Hvad får man ud af at reducere skoledagen

Skolens leder kan ansøge kommunalbestyrelsen om at reducere skoledagen. Når skoledagen reduceres, kan ressourcerne i skolens timebank i stedet bruges til:

Styrke kvaliteten i undervisningen

Skolelederen kan bruge de frigivne ressourcer til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder tovoksenordninger, holddannelse, co-teaching og lignende.

Flere indsatser og aktiviteter ud over den faglige undervisning

Ressourcerne kan bruges på indsatser og aktiviteter i undervisningen for eleverne ud over undervisningen i fagene. Indsatserne og aktiviteterne skal understøtte elevernes trivsel og udvikling, som fx klassens tid, pædagogiske indsatser eller andre fællesskabsfremmende aktiviteter.

Kompetenceudvikling af det undervisende personale

Ressourcerne kan bruges til kurser for lærere og pædagoger, fx efteruddannelse i specialpædagogik eller enkeltfag på læreruddannelsen, hvor skolen mangler kvalificerede undervisere. Midlerne fra timebanken kan ikke anvendes til at dække vikarudgifter i de timer, hvor personalet deltager i kompetenceudvikling.

Undervisningsmaterialer

Ressourcerne kan også bruges til at købe undervisningsmaterialer, som eleverne skal bruge i undervisningen. Det kan fx være materialer til de praktiske/musiske fag eller nye bøger.

Udvidet åbningstid eller indsatser i fritidstilbud

Kommunen kan vælge at prioritere ekstra ressourcer til at øge åbningstiden eller igangsætte flere indsatser i skolens fritidsordning eller andre fritidstilbud for skolens elever. Hvis det besluttes, at skoledagen afkortes, vil der være behov for at udvide åbningstiden i fritidstilbud. Den øgede åbningstid kan også om nødvendigt finansieres med en stigning i forældrebetalingen efter gældende regler på området.

Sådan kan skolerne søge om at reducere skoledagen

Det er skolens leder, der kan søge om at reducere skoledagen. Ansøgningen sendes til kommunalbestyrelsen. Før ansøgningen sendes, skal skolens leder indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen.

Ansøgningen om en kortere skoledag kan omfatte alle skolens klasser og klassetrin. Hvis skolen har flere afdelinger, kan kommunalbestyrelsens beslutning gælde for en, flere eller alle afdelinger.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at videregive beslutningskompetencen om reduktion af skoledagen til enten forvaltningen, skolelederen, skolebestyrelsen eller skolelederen og skolebestyrelsen samlet. Kommunalbestyrelsen skal dog sørge for, at den har truffet nødvendige beslutninger om bevillinger og skoledagens længde først.

Det er skolelederen, der beslutter, hvordan elevernes skema skal være, og dermed hvor sent de skal have fri. Beslutningen træffes inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, herunder om bevillinger og skoledagens længde, og de principper, som skolebestyrelsen har fastsat for blandt andet elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin og for skoledagens længde.

Delegation til godkendelse af reduktion af skoledagen

Godkendelser til at afkorte skoledagen gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole (skolelederen og/eller skolebestyrelsen). Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sin beføjelse eller ej, spiller skolebestyrelsen en vigtig rolle, når muligheden for at afkorte skoledagen bringes i spil. Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe beslutning ift. reduktion af undervisningstiden for en større del af den enkelte skole, end hvad skolelederen har ansøgt om. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at begrunde en sådan beslutning ud fra pædagogiske hensyn. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at give afslag på en ansøgning om reduktion af undervisningstiden, skal afgørelsen begrundes over for skolelederen.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for skolelederens ansøgning og skolebestyrelsens udtalelse om reduktion af undervisningstiden ud fra kommunens budgetlægning.

Både kommunalbestyrelsen og skolelederen har mulighed for at trække en tidligere beslutning om reduceret undervisningstid tilbage.

Skolelederen ændrer beslutning

Hvis skolelederen ønsker at ændre en tidligere beslutning, kan skolelederen tilbagekalde sin ansøgning. Skolelederen kan også indsende en ny ansøgning til kommunalbestyrelsen med det ændrede forslag. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for denne ansøgning ud fra kommunens budgetlægning.

Skolebestyrelsen ændrer sin udtalelse

Hvis skolebestyrelsen ønsker at ændre sin udtalelse om reduceret undervisningstid, kan den afgive en ny udtalelse til skolelederen. Kommunalbestyrelsen kan også her fastsætte en frist ud fra kommunens budgetlægning.

Kommunalbestyrelsen ændrer sin beslutning om delegation

Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid beslutte at hjemtage kompetencen til at reducere undervisningstiden med henblik på selv at træffe afgørelse om reduktion af undervisningstiden.

Skolebestyrelsens opgaver

Skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle, når muligheden for at reducere skoledagen bringes i spil, og den skal altid afgive en udtalelse, inden der ansøges om det.

Det er også skolebestyrelsens ansvar at fastsætte principper for skolens arbejde, herunder undervisningens organisering og tid og ressourcer i skolens timebank. Det omfatter bl.a.:

• Elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin
• Skoledagens længde, undervisningstid og ressourcer
• Holddannelse
• Samarbejder i form af partnerskaber.
• Eventuel anderledes undervisning
• Udbud af valgfag
• Specialundervisning på skolen
• Elevernes placering i klasser

Skolebestyrelsen skal have skolens skemaer forelagt til udtalelse, og forældrene kan derfor tage elevernes skema op med skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen er ansvarlig for at føre tilsyn med skolens virksomhed og med, om skolen overholder principper, som skolebestyrelsen har fastsat. Det er dog skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan skemaet ser ud, og forældrene kan derfor også henvende sig til dem, hvis de synes, at skemaerne er uhensigtsmæssige.

Åbningstiden for fritidstilbud skal udvides ved reduktion af skoledagen

Åbningstiden for kommunens fritidstilbud skal udvides, hvis en skole vælger at reducere skoledagen. Kommunalbestyrelsen kan bruge en del af ressourcerne fra reduktionen til at øge åbningstiden i fritidstilbud. Herudover kan kommunalbestyrelsen om nødvendigt vælge at finansiere den øgede åbningstid med en stigning i forældrebetalingen for skolefritidsordning, fritidshjem eller klubtilbud inden for de gældende regler.

Mulighed for at reducere undervisningstiden for enkelte elever

Der er mulighed for at reducere undervisningstiden for enkelte elever i særlige tilfælde.

Fri til musikundervisning og eliteidræt

Skolelederen kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statslig støttet musikskole eller ved at udøve eliteidræt i en idrætsforening. Tilladelsen gives efter anmodning fra forældrene.

Skolelederen kan give eleven fri en enkelt lektion til musik om ugen eller 2-4 lektioner til eliteidræt om ugen.

Skolelederen har kompetence til at træffe beslutning om, at en elev kan fritages fra undervisning. Skolelederen skal vurdere, om fritagelse er forsvarlig holdt op imod elevens faglige niveau, og om det praktisk og pædagogisk kan lade sig gøre, at eleven ikke deltager i den almindelige undervisning.

Specialundervisningselever

Elever, som modtager støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, er omfattet af særlige regler om specialundervisning.

Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen, at undervisningstiden kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge en lægeerklæring ikke tillader, at eleven gennemfører fuld undervisning. Der skal være tilslutning til dette fra forældrene.

Elever, der er henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kan også undtages fra undervisningen i visse fag – dog ikke dansk og matematik – men i dette tilfælde skal der gives anden undervisning i stedet.

Sygdom

Sygdom er lovligt fravær. Sygdom kan både være somatisk og psykisk. Sygdom kan desuden være kronisk og/eller strække sig over en lang periode, hvor eleven ikke er i stand til at deltage i hele skoledagen.

Ved sygdom, herunder kortvarigt men tilbagevendende sygdom, er skolen forpligtet til at iværksætte sygeundervisning i det omfang, det er nødvendigt. Der ligger altså et skøn i reglerne om sygeundervisning, det vil sige om – og i givet fald hvor meget – der skal iværksættes sygeundervisning. Derfor vil der i praksis være enkelte elever, der på grund af sygdom kan få en kortere skoledag.

Læs mere om reglerne for sygeundervisning i folkeskolen her