Hop til indhold

Holdstørrelse

Der er ikke i folkeskoleloven fastsat regler om, hvor store eller små holdene må være, når en skole bruger holddannelse i undervisningen. På et hold kan der være færre elever end i en klasse, og der kan være flere elever end i en klasse. Der er således ikke fastsat en øvre eller nedre grænse for, hvor mange elever der kan være på et hold.

Holddannelse i den understøttende undervisning

Den understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesregler. Der er derfor ingen begrænsninger for holddannelse i den tid, som er afsat til understøttende undervisning.

Den understøttende undervisning kan derfor tilrettelægges, sådan som man finder det bedst på den enkelte skole. Der kan således tilrettelægges aktiviteter på tværs af alle klassetrin, og der er ingen regler for, hvor meget tid eleverne skal undervises sammen i klassen, når det gælder den understøttende undervisning.

Holddannelse i fag og obligatoriske emner

Folkeskoleloven sætter en række begrænsninger for holddannelse i skolens fag (herunder undervisning i kompetenceområder i børnehaveklassen) og obligatoriske emner. Disse begrænsninger beskrives nedenfor.

Holddannelse i forbindelse med undervisningen i fag og emner kan på alle klassetrin ske af praktiske eller pædagogiske grunde.

Eksempel: Holddannelse af praktiske eller pædagogiske grunde kan for eksempel være i forbindelse med samundervisning af to eller flere klasser, idræt, emneundervisning, opdeling af drenge og piger, samt i de tilfælde, hvor faglokalernes indretning og størrelse gør det nødvendigt at dele eller samundervise klasser.

Holddannelse på baggrund af løbende evaluering

Fælles for alle klassetrin er, at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, herunder elevernes faglige niveau - som skolerne er forpligtet til at foretage - kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.

Holddannelse må dog ikke benyttes til permanent at niveaudele eleverne, men kan bruges som én af flere metoder til at differentiere undervisningen.

I børnehaveklassen og til og med 6. klassetrin må holddannelse inden for de enkelte fag på baggrund af den løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og må kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser (for eksempel til træning af specifikke færdigheder eller med henblik på at give særlige udfordringer til en gruppe af elever).

På 7.-10. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i fag og emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår. Der skal (jf. lovforarbejderne) jævnligt (normalt mindst hver 3. måned) foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af både klassen som sådan og den enkelte elev.

Omfanget af holddannelse i fag og emner

Der er desuden fastsat regler for omfanget af holddannelse, dog ikke hvis holddannelsen er praktisk begrundet.

Elever i børnehaveklassen og 1.-3. klasse skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i fag og obligatoriske emner, dvs. i mere end halvdelen af tiden. Den samlede tid, hvor der kan ske holddannelse i fagene i indskolingen, skal således udgøre mindre end halvdelen af undervisningstiden til fag og emner. Opgørelsen af undervisningen i klassen henholdsvis i hold beregnes som et gennemsnit over den samlede undervisningstid i fag og emner over et helt skoleår.

Elever i 4.-10. klasse skal i væsentligt omfang undervises i fag og obligatoriske emner med udgangspunkt i klassen. Heri ligger to krav:

1) eleverne skal undervises med udgangspunkt i klassen i alle fag

og

2) undervisningen skal i væsentligt omfang finde sted med udgangspunkt i klassen.
Vurderingen af, hvad der lever op til kravet om ”i væsentligt omfang” skal ses i forhold til klassens samlede undervisningstid i fag og emner – og ikke fag for fag.
Det er en lokal beslutning at vurdere, hvornår der i det konkrete tilfælde er tale om, at undervisningen i væsentligt omfang foregår med udgangspunkt i klassen.
Det er dog i lovforarbejderne understreget, at klassen og klassefællesskabet i betydningen af en fast afgrænset gruppe af elever skal udgøre en fast base for elevernes undervisning og trivsel. Eleverne i en klasse undervises samlet, når klassens elever arbejder under fælles ledelse frem mod fælles undervisningsmål, som forventes at måtte blive nået af eleverne.

Bemærk, at holddannelse af praktiske grunde ikke skal medregnes i opgørelsen af, hvor stor en del af undervisningstiden i fag og emner, eleverne i indskolingen har haft i klassen henholdsvis på hold, og om undervisningen for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen i væsentligt omfang har fundet sted med udgangspunkt i klassen.

Praktiske grunde henviser til tilfælde, hvor der er fysiske grunde til, at det må anses for nødvendigt eller mest hensigtsmæssigt, at eleverne deles i hold. Det kan for eksempel være i forbindelse med undervisning i faget idræt, eller hvor faglokalernes indretning og størrelse gør det nødvendigt at dele eleverne i hold.

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens virksomhed blandt andet om undervisningens organisering, herunder for holddannelse.

Det er skolens leder, der udarbejder forslag til principperne for skolens virksomhed. Ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse påhviler skolens leder og det undervisende personale.

Regelgrundlag

Reglerne om brug af holddannelse fremgår af folkeskolelovens § 25 a (retsinformation.dk).

Sidst opdateret: 19. august 2020