Spørgsmål og svar om digitale hjælpemidler og snyd

Nej, det er forbudt at bruge chatbots under prøverne på de gymnasiale uddannelser. Hvis chatbots eller andre former for kunstig intelligens bidrager til eller leverer en hel eller delvis besvarelse, er der ikke længere tale om et selvstændigt stykke arbejde. Brug af chatbots betragtes derfor som snyd.

Forbuddet gælder, når en prøve er begyndt. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er startet, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende. Forbuddet gælder også ved udarbejdelsen af produkter, der tjener som grundlag for en prøve, for eksempel synopsis, eksamensprojekt og lignende.

Fagene informatik B og C, it A, programmering B og C og informatik B merkantil eux samt teknikfag A, digitalt design og udvikling er undtaget, da der i disse fag er særlige faglige grunde, der kan tale for brugen af chatbots med kunstig intelligens og lignende værktøjer.

I informatik og programmering, hvor brug af internettet er tilladt som fagligt hjælpemiddel i forberedelsestiden ved de mundtlige prøver, inkluderer de tilladte hjælpemidler anvendelsen af chatbots og lignende på en måde, som afspejler, hvordan man arbejder i den daglige undervisning. I forhold til denne type hjælpemidler er det vigtigt at være opmærksom på, at den tilladte anvendelse er betinget af, at hjælpemidlerne kun benyttes i et omfang, hvor prøvebesvarelsen er selvstændig og udelukkende eksaminandens egen.

I teknikfag A, digitalt design og udvikling kan chatbots anvendes på lige fod med anvendelsen i ovennævnte it-fag i forbindelse med eksamensprojektet. Endvidere er kunstig intelligens eksplicit nævnt i læreplanen under kernestoffet.

I alle andre fag er brug af chatbots og lignende værktøjer forbudt.

Det skal bemærkes, at den enkelte institution er ansvarlig for, at anvendelsen af kunstig intelligens sker inden for gældende regler, herunder databeskyttelseslovgivningen.

Det er tilladt at vælge chatbots eller kunstig intelligens som emne ved de store tværfaglige opgaver. Vælger eleven for eksempel at undersøge chatbots, er det vigtigt, at chatbotten udelukkende indgår i opgaven som genstandsfelt og på ingen både bidrager til udfærdigelsen af elevens besvarelse, jf. svar til spørgsmålet ”Må man brug kunstig intelligens, for eksempel chatbots, under prøverne på de gymnasiale uddannelser?”

Eleven må gerne analysere outputs fra for eksempel ChatGPT ved at forholde sig fagligt hertil eller inkludere outputs som eksempler i besvarelsen. Det er i denne forbindelse påkrævet, at indhold produceret af chatbotten er tydeligt markeret, og at eleven kildehenviser fyldestgørende.

Det skal bemærkes, at den enkelte institution er ansvarlig for, at anvendelsen af kunstig intelligens sker inden for gældende regler, herunder databeskyttelseslovgivningen.

Det er ikke tilladt at bruge læse-skriveteknologi som for eksempel AppWriter eller IntoWords ved de skriftlige prøver – hverken online eller offline. Det gælder alle funktioner og skyldes, at programmerne kan ændre eksaminandens tekstinput i væsentlig grad, således at der ikke vil være tale om selvstændigt arbejde alene.

Særligt vedrørende eksaminander med funktionsnedsættelse: Ordblinde eksaminander i rød kategori i ordblindetesten samt eksaminander, som har fået bevilget læse-skriveteknologi via SPS-støtte (for eksempel IntoWords eller AppWriter), må bruge læse-skriveteknologi som hjælpemiddel til prøver. Der henvises til Reglerne om særlige prøvevilkår.

Adgang til internettet under prøverne er ikke tilladt, medmindre der for den enkelte prøve er givet adgang. Eksaminanden må kun bruge eventuel internetadgang til at tilgå websteder og onlinefunktioner, som fremgår af undervisningsbeskrivelsen og ikke kan downloades på forhånd. Her kan for eksempel være tale om en digital ordbog.

På siden Generelle regler og orienteringer findes der en hjælpemiddeloversigt til skriftlige prøver i gymnasiale fag. Oversigten beskriver de overordnede retningslinjer og definerer tilladte og ikke-tilladte hjælpemidler på fagniveau. For alle prøver gælder, at besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse. Brug af hjælpemidler, der hindrer dette, er ikke tilladt.

For eksaminander på særlige prøvevilkår er yderligere hjælpemidler tilladt. Der henvises til Reglerne om særlige prøvevilkår.

Hvis en eksaminand bliver taget i at snyde, kan eksaminanden enten blive bortvist fra prøven for derefter at skulle aflægge prøven på ny på et senere tidspunkt eller modtage bedømmelsen -3 (minus tre) for sin prøvebesvarelse. Det er ledelsen på den enkelte institution, der træffer beslutning om sanktionen. De to sanktionsmuligheder fremgår af Bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser, § 7, stk. 2.

Herudover kan eksaminanden blive sanktioneret efter sin institutions studie- og ordensregler. De mulige sanktioner spænder her fra en skriftlig advarsel til bortvisning fra uddannelsen.

Det er institutionens leder, som undersøger formodninger om snyd og i sidste ende træffer en afgørelse herom. En afgørelse om snyd ved en prøve skal følge forvaltningslovens regler. Dette inkluderer blandt andet kravet om partshøring af eksaminanden. Institutionens leder kan indkalde eksaminanden til et møde, hvor eksaminanden bliver foreholdt formodningen om snyd, og hvor denne kan stilles relevante faglige spørgsmål, der kan hjælpe institutionens leder med at nå en afgørelse. Eksaminanden har ikke pligt til at møde op og må desuden medbringe en bisidder. En eventuel bisidder må i sagens natur ikke hjælpe eksaminanden med at besvare faglige spørgsmål. Efter afholdelse af et eventuelt møde bør institutionens leder formulere en skriftlig opsamling på mødets indhold, herunder de foreløbige observationer, institutionen har gjort, og gennemføre en skriftlig partshøring herover, forinden der træffes en endelig afgørelse.

Institutionens leder kan træffe afgørelse om snyd, selvom der ikke er ubestridelige oplysninger om, at der er snydt – også selvom der ikke foreligger en indrømmelse fra eksaminandens side. Der kan være indicier for, at besvarelsen ikke kan anses for at være eksaminandens eget selvstændige produkt, hvilket kan være tilstrækkeligt som grundlag for, at institutionen må anse formodningen om snyd for at være bekræftet. På siden Afgørelser om snyd kan der læses mere om afgørelser om snyd. Hvis eksaminanden er uenig i ledelsens afgørelse, kan vedkommende følge klageproceduren, som fremgår af på Klageprocedure.

Det er institutionens ansvar at føre tilsyn under prøverne. Institutionen kan fastsætte lokale eksamensregler, herunder regler om tilsyn og lignende.

Læs ministeriets anbefalinger i forhold til eksamensvagter (pdf).

Institutionen kan indføre elektroniske tilsynsløsninger. Institutionen kan indføre regler om brug af cloud-tjenester, overvågning og logning af netværksaktivitet, monitorering af eksaminandernes computere/tablets mv. og brug af elektroniske enheder i øvrigt. Det er for eksempel muligt for en institution at kræve af eksaminanderne, at de skal anvende en monitoreringsløsning, når kravet fremgår af institutionens lokale retningslinjer for prøvernes tilrettelæggelse og planlægning. Institutionen, som afholder prøven og har anskaffet monitoreringsløsningen, er dataansvarlig for monitoreringsløsningen. Institutionen har derfor pligt til at indgå en databehandleraftale med leverandøren og til at oplyse eksaminanderne om behandlingen af deres personoplysninger i forbindelse med monitoreringen.

Børne- og Undervisningsministeriet kan ikke godkende konkrete værktøjer eller tjenester.

Ja, en institution kan godt lave stikprøvekontrol af eksaminandernes computer (for eksempel tilfældigt udvælge et antal eksaminander til tjek). Eksaminanden skal dog give samtykke til, at computeren tjekkes som følge af en stikprøve. Det følger også deraf, at en eksaminand kan afvise at fremvise sin computer i en stikprøvekontrol, og det skal eksaminanderne oplyses om.

Hvis der anvendes stikprøver, skal det fremgå af institutionens lokale eksamensregler, og det skal fremgå konkret, hvad der undersøges på computeren. Det er kun muligt at undersøge forhold, der er direkte relevante i relation til prøveafviklingen, herunder om der er benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, og om der er foretaget kommunikation med omverdenen.

Hvis en eksaminand afviser at deltage i en stikprøvekontrol, er det ikke i sig selv noget, der fører til mistanke om snyd.

Ja, hvis der er konkret mistanke om snyd fra en eksaminand (for eksempel en tilsynsførende, der har observeret noget regelstridigt), kan dette altid undersøges. Det kræver ikke samtykke fra eksaminanden, da der er tale om undersøgelse af en konkret formodning om snyd.

Hvis en eksaminands computer undersøges for en formodning om snyd eller som følge af en stikprøvekontrol (se særkilte spørgsmål og svar om reglerne herfor ovenfor), skal eksaminanden altid være til stede, når vedkommendes computer undersøges. Det er også eksaminanden, der skal fremvise computeren med udgangspunkt i institutionens instrukser. Det er således ikke tilladt at konfiskere computeren til nærmere undersøgelse.

Det er klart, at en undersøgelse af eksaminandens computer først bør gennemføres, efter prøven er afsluttet, således at eksaminanderne ikke forstyrres under prøven.

På ministeriets hjemmeside er der flere undersider, der beskriver reglerne på området, herunder generelle regler og orienteringer samt vejledninger om snyd.

I Hjælpemiddeloversigten (pdf) er brugen af hjælpemidler ved de skriftlige prøver i de enkelte fag præciseret.