Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre den nationale trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Målingen skal give et billede af, hvordan eleverne trives i folkeskolen og er et redskab for kommuner, skoler og undervisere til at arbejde systematisk med trivsel.
Om trivselsmåling i folkeskolen
Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Det gælder også for specialskoler, behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem.
Trivselsmålingen giver eleverne mulighed for at give deres synspunkter til kende omkring blandt andet undervisningen, deres relationer til andre på skolen og deres tilhørsforhold til skolen. Målingen undersøger ikke elevernes generelle trivsel men elevernes skoletrivsel.
Trivselsmålingen har to hovedformål:
At følge udviklingen i elevernes trivsel på nationalt plan
At fungere som et redskab for skolerne og kommunerne til at måle, følge op på og arbejde med elevernes trivsel via lokale indsatser på kommune-, skole- og klasseniveau.
Trivselsmålingens resultater skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering.
Målingen
Målingen gennemføres som udgangspunkt hvert år mellem d. 20. januar og d. 20. marts.
Målingen foregår med et elektronisk spørgeskema, som eleverne åbner med deres UNI•Login. Der er to spørgeskemaer:
Folkeskoleforligskredsen har besluttet at gøre det obligatorisk for folkeskolerne at anvende Børne- og Undervisningsministeriets Trivselsværktøj til gennemførelse af den nationale trivselsmåling fra og med skoleåret 2018/2019. Loven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget d. 25. april 2019.
Indførelse af obligatorisk anvendelse af trivselsværktøjet betyder, at kommunen ikke længere har valgfrihed til at vælge et måleredskab fra anden leverandør til gennemførelse af den nationale trivselsmåling.
Forud for målingen
Forud for, at trivselsmålingen gennemføres, er arbejdet med at planlægge en proces for målingen og forberede eleverne til målingen vigtigt. Der kan også være hensyn at tage i forhold til for eksempel svære ord, følelsesmæssige reaktioner hos eleverne og elever i de yngste klasser samt elever med særlige behov, som med fordel kan indgå i forberedelsen.
Der findes en vejledning med vigtige informationer om trivselsmålingen henvendt til det pædagogiske personale, ledelse og skolebestyrelse. Vejledningen kan understøtte skolens arbejde med at forberede og gennemføre målingen. Læs vejledningen for trivselsmåling (pdf).
Adgang til resultaterne
Skolen får adgang til trivselsmålingens resultater i Børne- og Undervisningsministeriets Datavarehus med login til systemet ca. en uge efter den officielle indsamlingsperiodes afslutning.
Skolen kan se skolens og klassernes samlede svar på spørgsmålsniveau samt trivselsmålingens indikatorer på skole- og klasseniveau for 4.-9. klasse. Skolen kan ikke se de enkelte elevers svar.
Resultaterne bliver i slutningen af maj offentliggjort på skoleniveau på uddannelsesstatistik.dk (under emnet ’Elevtrivsel’) sammen med resultaterne på kommuneniveau og landsniveau. Det er ikke muligt at identificere den enkelte elev.
Resultater for klasser med under fem elevbesvarelser er ikke tilgængelige i disse systemer.
Anvendelse af resultaterne
Arbejdet med trivselsmålingens resultater er et supplement til skolens eksisterende trivselsfremmende arbejde på skole- og klasseniveau, men ikke i forhold til enkeltelever. I Børne- og Undervisningsministeriets vejledning findes anbefalinger til, hvordan skolen anvender og følger op på resultaterne af trivselsmålingen. Læs vejledningen om resultaterne af trivselsmålingen (pdf).
Ministeriet behandler udelukkende de enkelte elevers svar på trivselsmålingen til videnskabeligt og statistisk brug. Ministeriet bruger derfor ikke de enkelte elevers svar til konkret sagsbehandling eller til at kontakte den enkelte elev.
Præsentation af resultaterne for elever og forældre
Der foreligger ikke en fast procedure for, hvordan elever og forældre skal orienteres om resultatet af trivselsmålingerne. Det er op til kommunen eller eventuelt den enkelte skoles ledelse at beslutte formen herfor. Men det vil være naturligt, at eleverne får præsenteret klassens samlede resultater af deres lærer eller pædagog. Forældrene kan få præsenteret klassens resultater af enten læreren eller skolelederen på for eksempel et forældremøde. Formålet er, at forældrene indgår i en dialog med skolen og støtter aktivt op om indsatser for at styrke elevernes trivsel.
Forældre og elever har mulighed for at se resultater for egen eller andre skoler på uddannelsesstatistik.dk.
Brug for hjælp til arbejdet med trivselsmålingen?
Ved spørgsmål, som ikke besvares her, kan der tages kontakt til:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vedrørende spørgsmål til bekendtgørelse og gennemførsel. Kan kontaktes via: trivsel@stukuvm.dk
•Styrelsen for It og Læring (STIL) vedrørende databeskyttelse og teknisk support på telefon i måleperioden (20. januar til 20. marts): 35 87 83 00 eller via kontaktformularen.
Lovgivning og relevante paragraffer
Skolens ansvar for gennemførsel af trivselsmålinger: § 56 b
Obligatorisk brug af Styrelsen for It og Lærings trivselsredskab: § 56 b, stk. 2.
Trivselsmålingen skal gennemføres årligt blandt eleverne i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin på alle folkeskoler, herunder de kommunale specialskoler, behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem.
Trivselsmålingen skal gennemføres som led i undervisningen.
Er én eller flere elever fraværende den dag, klassen gennemfører trivselsmålingen, skal de fraværende elever gennemføre målingen en anden dag. Det har ikke følger for en elev, hvis vedkommende ikke gennemfører trivselsmålingen, for eksempel på grund af sygdom eller andet fravær.
Trivselsmålingen skal gennemføres blandt eleverne i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin på alle folkeskoler, herunder de kommunale specialskoler, behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem.
Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse). Elever i indskolingen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse) får 20 mere enkle spørgsmål. Spørgsmålene er udformet på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen om elevernes trivsel. Se spørgsmålene her:
Trivselsmålingen gennemføres for alle elever som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Til eleverne i indskolingen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse) er der udviklet et særligt spørgeskema med færre og mere enkle spørgsmål end til mellemtrinet og udskolingen.
For de yngste elever kan der være brug for ekstra opmærksomhed på, at eleverne skal kunne bruge deres UNI-Login til at tilgå undersøgelsen. Den enkelte elev skal logge ind med sit eget UNI-Login.
Læreren kan ikke give eleverne adgang til undersøgelsen ved hjælp af sit lærer-UNI-Login.
Trivselsmålingen gennemføres som en del af undervisningen.
Det har ikke følger for en elev, hvis vedkommende ikke gennemfører trivselsmålingen, for eksempel på grund af sygdom eller andet fravær.
Det forudsættes, at alle elever – herunder elever med særlige behov – som udgangspunkt deltager i trivselsmålingen. Afviklingen af trivselsmålingen må tilpasses til de specialundervisningselever, der skal deltage.
I forhold til for eksempel elever med svære psykiske handicaps må læreren vurdere, om det giver mening, at den pågældende elev deltager.
Ligesom det forudsættes, at eleverne deltager i al anden aktivitet i undervisningen, forudsættes det også, at eleverne deltager i trivselsmålingen. Folkeskoleloven indeholder ikke regler, der giver mulighed for, at forældrene kan få fritaget deres barn fra at deltage i målingen.
Lærerne skal gøre det tydeligt for eleverne, at det er vigtigt, at alle elever deltager i undersøgelsen og besvarer spørgsmålene ærligt. I dette særlige tilfælde, hvor der er tale om, at elever skal besvare en række spørgsmål af personlig karakter, kan det dog være uhensigtsmæssigt at presse elever, som for eksempel ikke har det godt med at deltage.
På den baggrund og af hensyn til kvaliteten af undersøgelsens resultater bør en lærer derfor respektere det, hvis en elev i forbindelse med afviklingen af målingen giver udtryk for ikke at ville deltage i trivselsmålingen. Som udgangspunkt skal alle elever dog deltage i trivselsmålingen. Det har dog ikke følger for den enkelte elev, hvis den pågældende ikke besvarer trivselsmålingen. Desuden har eleverne mulighed for at vælge svarkategorien ”Jeg ønsker ikke at svare”, hvis de ikke har lyst til at svare på visse spørgsmål.
Der kan også være enkelte tilfælde, hvor det vurderes, at en elev slet ikke er i stand til at gennemføre trivselsmålingen, fx kan der være en elev, som pga. et handicap ikke meningsfuldt vil kunne gennemføre spørgeskemaet.
Det er skolens opgave at tilrettelægge trivselsmålingen, så elever, der har behov for det, får den fornødne hjælp til at forstå spørgsmålene og gennemføre besvarelsen. Læreren kan eksempelvis hjælpe med at forklare ord og begreber i trivselsmålingen. Det er vigtigt, og det er lærerens ansvar, at læreren ikke ser de svar, som de enkelte elever afgiver.
Hvis en lærer utilsigtet ser en elevs svar på et spørgsmål, når trivselsmålingen gennemføres, er det vigtigt at huske, at man ikke må reagere på eller anvende denne information. Der må med andre ord ikke iværksættes pædagogiske eller administrative handlinger på baggrund af den enkelte elevs besvarelse af spørgeskemaet.
I Børne- og Undervisningsministeriets vejledning findes anbefalinger, som kan anvendes før, under og efter gennemførelsen af trivselsmålingen. Ministeriet stiller også en række inspirationsmaterialer til rådighed, herunder ordforklaringslister til spørgeskemaundersøgelsen, informationsark til eleverne og informationsbrev til forældrene. Læs vejledningsmaterialet her (pdf).
Børne- og Undervisningsministeriets Trivselsværktøj danner statistiske rapporter på klasse-, skole og kommuneniveau til skoler og kommuner og viser derfor ikke den enkelte elevs svar på trivselsmålingen. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel i den enkelte klasse, for eksempel ved at lave opfølgende indsatser i klasserne.
For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området.
Måltal fra trivselsmålingerne er offentliggjort på uddannelsesstatistik.dk på lands-, kommune- og skoleniveau.
Skoler og kommuner har adgang til egne resultater af trivselsmålingen på klasseniveau.
Trivselsmålingen erstatter ikke den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering.
Trivselsmålingen afdækker elevernes psykiske undervisningsmiljø, herunder oplevelsen af at føle sig inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber, relationer til lærere og klassekammerater. Det fysiske og det æstetiske undervisningsmiljø berøres i mindre grad i trivselsmålingen. For at leve op til loven om at gennemføre en undervisningsmiljøvurdering minimum hvert tredje år, skal dette undersøges på anden vis.
Det følger af Folkeskolelovens § 56 a, at oplysningerne om elevers trivsel skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Skoler og kommuner får adgang til egne resultater i Ministeriets Trivselsværktøj umiddelbart efter, at trivselsmålingen er gennemført. Resultaterne vil blive præsenteret i klasse-, skole- og kommunerapporter. Resultaterne bliver opgjort på enkeltspørgsmål samt for 4.-9. klasse inden for de fire indikatorer for trivsel og den samlede indikator for trivsel.
Børne- og Undervisningsministeriet behandler udelukkende de enkelte elevers svar på trivselsmålingen til videnskabeligt og statistisk brug, og ministeriet eller andre må ikke bruge de enkelte elevers svar til konkret sagsbehandling eller til at kontakte den enkelte elev.
Elevernes svar sendes til Styrelsen for It og Læring med visse stamoplysninger om eleven, herunder cpr-nummer og UNI-login-brugernavn. Det sker for, at styrelsen kan lave statistiske rapporter over elevernes trivsel.
Børne- og Undervisningsministeriets præsentation af resultaterne af trivselsmålingen for skoler og kommuner har form af statistiske tabeller med klasser som det laveste niveau og gengiver altså ikke de enkelte elevers svar. Det er derfor ikke muligt for elevens lærere og pædagoger at identificere den enkelte elev i ministeriets statistiske rapporter. Se mere om fortrolighed i vejledningsmaterialet for trivselsmålinger (pdf).
Styrelsen for It og Læring videregiver kun data til statistiske eller videnskabelige undersøgelser via Danmarks Statistiks forskerservice. Dette betyder, at forskerne kun har adgang til data i pseudonymiseret form.
Elevernes svar indsamles udelukkende til statistisk og videnskabeligt brug, jf. databeskyttelseslovens § 10. Formålet er at skabe et grundlag, så kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel, og så udviklingen i trivslen kan følges på nationalt plan. Styrelsen for It og Læring kan beholde elevernes svar, så længe det er nødvendigt for opgaven hermed. Styrelsen må ikke orientere skolerne om de enkelte elevers svar.
Nej, det er ikke muligt for eleverne at svare anonymt.
Et bredt flertal i folketinget besluttede den 25. april 2019 en række ændringer i rammerne for trivselsmålingen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
Spørgsmålet om nødvendigheden af at indsamle informationer om den enkelte elevs trivsel på individniveau ved kobling af elevens svar med elevens cpr-nummer indgik i behandlingen af lovforslaget.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at trivselsmålingen ikke er anonym. Elevernes svar er forsynet med den enkelte elevs cpr-nummer. Det skyldes, at svarene også skal kunne anvendes til forskning og statistiske analyser i elevers trivsel i sammenhæng med andre statistiske oplysninger om eleverne, herunder samkøring med oplysninger fra Danmarks Statistik.
Denne statistiske behandling sker i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Ja, men en videregivelse af personoplysninger fra trivselsmålingen vil udelukkende kunne ske til brug i videnskabeligt og statistisk øjemed, og kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af modtagerens undersøgelse.
Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning, at elevernes svar på trivselsmålingen udelukkende må behandles i videnskabeligt og statistisk øjemed. Deraf følger af databeskyttelseslovgivningen en række begrænsninger i den registreredes rettigheder i forhold til at se, rette eller få slettet sin besvarelse.
Hverken forældre eller elever har således ret til at få udleveret elevens besvarelse, når eleven har besvaret spørgeskemaet. Der er ikke ret til at få slettet eller rettet i elevens besvarelse, efter den er afleveret. Der kan heller ikke gøres indsigelse mod den statistiske anvendelse af besvarelserne.
Du kan henvende dig til Børne- og Undervisningsministeriets databeskyttelsesrådgiver (DPO) på dpo@uvm.dk, hvis du har spørgsmål om behandlingen af personoplysninger eller spørgsmål om de rettigheder, man har som forældre eller elev i forbindelse med trivselsmålingen.