Hop til indhold

Børne- og Undervisningsministeriet har med udgangspunkt i aftalerne om kommunernes økonomi for 2022 og 2023 iværksat to nationale undersøgelser af kvaliteten i kommunale dagtilbud for hhv. 0-2-årige børn og 3-5-årige børn. Formålet med undersøgelserne er på nationalt niveau at opnå systematisk indsigt i kvaliteten af kommunale dagtilbud, herunder viden om dagtilbuddenes rammer og de pædagogiske læringsmiljøer.

Undersøgelserne er er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) for Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelserne er gennemført på baggrund af repræsentative stikprøver.

Forud for igangsættelsen af undersøgelsen af dagtilbud for de 0-2-årige børn har interessenterne på dagtilbudsområdet været inddraget, og EVA og VIVE har lavet et forarbejde, der har dannet grundlag for beslutningen om tilrettelæggelse af kvalitetsundersøgelsen.  

Forud for undersøgelsen af daginstitutioner for de 3-5-årige børn har EVA og VIVE ligeledes lavet et forarbejde, der har dannet grundlag for en beslutning om, hvorvidt undersøgelsen af daginstitutioner for 3-5-årige børn skulle udvides til også at undersøge børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud. Det blev med afsæt i forarbejdet og inddragelse af interessenterne på dagtilbudsområdet besluttet, at undersøgelsen af daginstitutioner for 3-5-årige børn ikke skulle udvides.

Kvalitetsundersøgelse af kommunale dagtilbud for 0-2-årige børn:

Hent undersøgelsen: ”Kvalitet i dagtilbud” (pdf)

Se metodebilag: ”Kvalitet i dagtilbud – Undersøgelsesdesign, metode, bilagstabeller” (pdf)

Der er desuden udarbejdet to materialer målrettet kommunerne med opsummering af kvalitetsundersøgelsens hovedfund og forslag til refleksionsspørgsmål på baggrund af undersøgelsen.

Se materialet målrettet kommunerne (emu.dk). 

Kvalitetsundersøgelse af kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn:

Hent undersøgelsen: "Kvalitet i dagtilbud" (pdf)

Se metodebilag (pdf)

Der er desuden udarbejdet materiale målrettet kommunerne med opsummering af kvalitetsundersøgelsens hovedfund og forslag til refleksionsspørgsmål på baggrund af undersøgelsen.

Se materialet målrettet kommunerne (emu.dk)

Sidst opdateret: 22. maj 2025