Der skal snarest laves nye læreplaner til matematikfaget i gymnasiet. Det er en af de anbefalinger fra ekspertgruppen for matematik, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har valgt af følge. Ministeriet forventer, at de nye læreplaner kan træde i kraft den 1. august 2024.
Ekspertgruppen har vurderet, at der er udfordringer med de eksisterende læreplaner, som blev indført med gymnasiereformen i 2017. For eksempel oplever matematiklærere og gymnasier at være tvunget til at skøjte hen over for mange emner uden at nå den ønskede faglige dybde. Tidspresset kan også mindske tiden til anvendelsesorienteret undervisning og svække elevernes motivation. Samtidig er mange elever dumpet ved de officielle prøver siden reformen.
Ekspertgruppen har identificeret forskellige årsager til problemerne, og de peger på, at der især på B-niveau på stx er meget omfattende krav til mængden af emner, der skal gennemgås, samt omfattende krav til forskellige faglige tilgange i undervisningen og brug af digitale værktøjer.
Derfor bør de nye læreplaner ifølge ekspertgruppen sikre større faglig dybde i sammenhængende, faglige helheder, og det bør sikres, at de digitale værktøjer kun spiller en rolle, hvor det er relevant.
Også tiltag på erhvervsuddannelser og i grundskolen
De nye læreplaner på gymnasiet er det første sted, der bliver sat ind, men på den lidt længere bane skal der også gøres noget ved matematikindsatsen på erhvervsuddannelserne. Her ønsker man, at der skal være øget kompetenceudvikling og efteruddannelse af matematiklærere.
På grundskoleområdet igangsættes anden fase i et talblindhedsprojekt, så elever med tegn på talblindhed kan få hjælp så tidligt som muligt i deres skolegang. Desuden er det regeringens ambition at skabe en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold i skolen, så endnu flere børn og unge gives de bedste forudsætninger for at begå sig videre i livet.
Børne- og Undervisningsministeriet vil samtidig arbejde videre med ekspertgruppens øvrige anbefalinger.
”Matematik er vigtige færdigheder og kompetencer at give videre til kommende generationer. For matematik er allestedsnærværende i vores hverdag, både når man skal lave 10 vafler i stedet for de fire, der står i opskriften, eller man skal forstå, hvad det betyder, når ens bankrådgiver taler om et lån med en løbetid på 30 år. Derfor er jeg er glad for, at ekspertgruppen har lavet et solidt grundlag for, at kommende generationer vil opleve et mere velfungerede matematikfag,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
FAKTA: Om ekspertgruppen
Det var daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som nedsatte ekspertgruppen for matematik i 2021. Det gjorde hun, fordi en række erfaringerne fra prøver og eksaminer, tilbagemeldinger fra lærerne samt en række undersøgelser pegede på en række udfordringer for faget.
Ekspertgruppens medlemmer:
Formand Charlotte Krog Skott, docent ved Absalon og tidligere viceleder i NCUM
Næstformand Brian Krog Christensen, vicerektor ved Silkeborg Gymnasium
Repræsentanter for grundskolen
- Lis Zacho, lærer og matematikvejleder på Lindevangskolen, Frederiksberg
- Mette Thompson, matematikkonsulent, Helsingør Kommune
- Rikke Teglskov, pædagogisk konsulent ved CFU og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Repræsentanter for de gymnasiale uddannelser
- Anne Øhrstrøm, formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening og lærer ved Niels Brock
- Mikkel Rønne, formand for matematiklærerforeningen og lærer ved Gefion Gymnasium
- Tina Bové Riisgaard, uddannelsesleder ved Tørring Gymnasium
Repræsentanter for erhvervsuddannelserne
- Bodil Tange, lærer ved Mercantec
- Lauge Sams Granerud, lærer ved Roskilde Tekniske Skole
- Lone Abildgaard Hørup, lærer ved Rybners
Repræsentanter fra professionshøjskoler og universiteter
- Carl Winsløw, professor, Københavns Universitet
- Pernille Bødtker Sunde, post.doc., VIA University College
- Per Brockhoff, institutdirektør, Danmarks Tekniske Universitet