De nationale mål for folkeskolen blev ikke opfyldt i skoleåret 2024/2025. Det er i tråd med resultaterne fra tidligere år. Der er dog fremskridt. Et af de resultatmål, som konkretiserer de nationale mål, er nu opfyldt. Resultatmålet handler om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan målt på.
Andelen af de allerdygtigste elever i både læsning og matematik er steget. I læsning er andelen steget fra 8 til 13 procent, og i matematik fra 7 til 12 procent siden skoleåret 2022/2023. I matematik er det særligt blandt drengene, at der er sket en stigning. Resultatmålet om, at andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år, er således opfyldt for skoleåret 2024/2025.
Resultaterne viser dog også, at de resterende resultatmål endnu ikke er opfyldt. Dermed er følgende mål endnu ikke opnået:
- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år
- Elevernes trivsel skal blive bedre
”Det er godt, at rigtig mange elever får meget ud af folkeskolen. Men det er desværre ikke nogen overraskelse, at vi ikke har nået de nationale mål for folkeskolen. Det er netop en af grundene til, at vi har lavet et kvalitetsprogram med konkret handling og flere penge blandt andet til de elever, der har det sværest. Størstedelen af de aftalte initiativer er trådt i kraft i august 2025. Vi er på vej i den rigtige retning, men der et godt stykke vej endnu,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Med Folkeskolens Kvalitetsprogram er der igangsat flere initiativer, der skal styrke folkeskolen. Eksempelvis afsættes der 500 mio. kr. årligt til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik. De nuværende Fælles Mål erstattes af mere enkle læreplaner, hvilket giver mere plads til lærernes faglige og professionelle dømmekraft. Derudover bliver skoledagene også mere varierede, og der vil være fokus på trivsel og på at rumme flere elever i skolens faglige miljøer.
Der skal tages højde for, at overgangen til Folkeskolens Nationale Overgangstest indebærer, at resultaterne ikke kan sammenlignes direkte med de tidligere års resultater. Derudover skal resultaterne ses i lyset af, at testperioden i 2023/2024 og i 2024/2025 lå 10 uger tidligere på skoleåret i forhold til 2022/2023, hvilket kan være medvirkende til nedgangen i resultaterne tilbage i tid.
De tre nationale mål og resultatmål
1. Nationalt mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
1.1. Resultatmål: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Ikke opfyldt.
2. Nationalt mål: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
2.1. Resultatmål: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Ikke opfyldt.
2.2. Resultatmål: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år. Opfyldt.
3. Nationalt Mål: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
2.3. Resultatmål: Elevernes trivsel skal øges. Ikke opfyldt.
De nationale mål blev fastlagt af folkeskoleforligskredsen i forbindelse med folkeskolereformen fra 2014. De tre overordnede nationale mål skal sætte retning for udviklingen af folkeskolen i Danmark. Under de tre nationale mål, er der fastlagt fire resultatmål, der viser, om de nationale mål er opfyldt. Målene skal sikre, at eleverne trives og lærer mest muligt – uanset deres baggrund.
Folkeskoleforligskredsen valgte at fastholde de nationale mål i forbindelse med den nye aftale om folkeskolens kvalitetsprogram.
Der er opstillet resultatmål for de nationale mål, der gør det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er konkretiseret mål for, hvornår de nationale mål er opfyldt.
Folkeskolens Kvalitetsprogram
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse blev indgået med et bredt flertal den 19. marts 2024.
Aftalen består af i alt 33 initiativer, der skal skrue ned for den centrale styring af folkeskolen, så færre beslutninger træffes på Christiansborg, og flere kan træffes lokalt.
Du kan læse mere om centrale initiativer her: