Fakta om PIAAC
PIAAC er en forkortelse for ”Programme for the International Assesment of Adult Competencies”. I Danmark har PIAAC fået navnet ”Danskernes Kompetencer”.
24 lande fra hele verden deltog i undersøgelsen, som blev iværksat af OECD. Første runde blev gennemført 2008-2013. Ca. 157.000 personer mellem 16 og 65 år, fordelt på 24 lande, har deltaget i PIAAC. Godt 7.000 af dem er danskere.
Undersøgelsen omfattede blandt andet måling af:
- læsefærdigheder i at finde, forstå, vurdere og bruge skriftlig information
- regnefærdigheder til at finde, fortolke og anvende matematiske informationer
- færdigheder i problemløsning med it til at finde og vurdere information, kommunikere med andre mennesker samt udføre konkrete opgaver.
PIAAC giver ikke kun indblik i, hvad danskerne kan, men også hvordan vi bruger færdighederne til hverdag, både i arbejdet og i fritiden. PIAAC ser på sammenhængen mellem danskernes færdigheder og faktorer som uddannelse, arbejdsområde, alder og helbred. Undersøgelsen giver med andre ord et billede af, hvilke grupper i det danske samfund, der har gode og mindre gode kompetencer.
Kompetencer er ikke bare nødvendige, for at den enkelte dansker kan klare sig og deltage aktivt i det moderne videns- og informationssamfund. Vores kompetencer er selve grundlaget for det danske velfærdssamfund. Det er danskernes kompetencer, vi skal bygge videre på for at klare os i den globale konkurrence.
Resultaterne af både OECD’s internationale rapport og SFI’s danske hovedrapport blev offentliggjort den 8. oktober 2013.
Danske resultater fra PIAAC 2013
- 16,1 pct. af voksne danskere har mindre gode læse- og skrivefærdigheder. Det svarer til 583.000 personer. Internationalt placerer Danmark sig således klart under OECD-gennemsnittet.
- 14,6 pct. af voksne danskere har mindre gode regnefærdigheder. Det svarer til 531.000 personer. Internationalt ligger det danske gennemsnit klart højere end den gennemsnitlige score for de andre deltagende lande.
- 28,4 pct. af voksne danskere er mindre gode til at bruge en computer til at løse hverdagsopgaver. Det svarer til 1.032.000 mennesker. Internationalt placerer Danmark sig i et stort midterfelt hvad angår it-kompetencer.
- Blandt dem med de svageste kompetencer er der en overvægt af kortuddannede, ledige, ældre, indvandrere og folk med dårligt helbred. Andre grupper er dog også i høj grad repræsenteret, fx har halvdelen af de dårlige læsere et arbejde, og en tredjedel har en erhvervsuddannelse. Niveauet for læse-, regne- og it-færdigheder er lavest blandt de 55-65-årige og højest blandt de 25-44-årige (læse- og regnefærdigheder) og 25-34-årige (it-færdigheder).
- Undersøgelsen viser også, at danskerne i meget stort omfang læser og bruger it på jobbet og i fritiden, og de fleste mener, at de har kompetencerne, som kræves. Eksempelvis bruger 71 procent af de 16-65- årige e-mail hver dag, mens 75 procent handler online eller bruger netbank mindst en gang om måneden.
- Danmark er ifølge undersøgelsen et af de lande, hvor flest deltager i privat eller offentlig voksen-og efteruddannelse. Over 40 procent af de ledige og 35 procent af de beskæftigede ønsker sig dog mere uddannelse. Det er især personer med gode færdigheder, mens voksne med mindre gode færdigheder i mindre grad efterspørger uddannelse.
- Mere end hver femte i job mener, at de har brug for mere uddannelse eller oplæring for at klare deres nuværende arbejdsopgaver godt. Det er mest udbredt blandt personer med relativt gode færdigheder, som mangler kompetencer af relevans for jobbet. Resultatet tyder på, at der er et potentiale for stigning i produktivitet eller kvalitet gennem kompetenceudvikling.
- Mænd og kvinder adskiller sig ikke fra hinanden med hensyn til læsefærdigheder, men mænd har i gennemsnit bedre regnefærdigheder og færdigheder i problemløsning med IT end kvinder.
- Jo bedre ens færdigheder er, jo mere oplever man også, at man har politisk forståelse, indflydelse og tillid til sin omverden.
- Der er i høj grad sammenfald mellem kompetencer, uddannelse og beskæftigelse: Jo højere uddannelse, jo bedre kompetencer – og jo bedre kompetencer, jo højere sandsynlighed for at være i arbejde. Det kan både skyldes, at de mest kompetente i højere grad får en uddannelse og et arbejde, men også, at uddannelse og arbejde i sig selv giver mulighed for at vedligeholde og udvikle det, man kan.