Hop til indhold
Genveje til emner
     

    Opbygningen af FGU

    Opdateret 23/03 2020 kl. 09:38

    FGU er i udgangspunktet en fuldtidsuddannelse, hvor undervisningen i gennemsnit udgør minimum 26 timer pr. uge. Der er ikke fastsat timetal for fagene.

    Der er mulighed for, at en elev for eksempel på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling kan deltage i uddannelsesforløbet på nedsat tid. Nedsat tid fastsættes i den unges uddannelsesplan.

    Opdateret 22/03 2020 kl. 13:08

    Hvis den unge er uafklaret, kan vedkommende tilbydes op til to ugers afsøgningsforløb. Her får den unge først og fremmest mulighed for at finde ud af, om FGU er det rigtige tilbud, men også hvilket spor den unge skal følge. Du kan læse mere om afsøgningforløbet på uvm.dk.

    Hvis den unge er afklaret og allerede har forudsætninger i forhold til sit uddannelses- eller beskæftigelsesvalg, starter den unge på det relevante spor ved et af de to årlige optag. Alternativt begynder eleven på basis og flytter til sporet, når det er muligt.

    Opdateret 22/03 2020 kl. 13:09

    Hvis man er påbegyndt FGU, inden man er fyldt 25 år, kan man fortsætte, indtil man efter planen er færdig, selvom man i mellemtiden er fyldt 25 år.

    Den kommunale ungeindsats har også mulighed for at dispensere fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at FGU vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed.

    Samarbejde mellem FGU og KUI

    Opdateret 22/03 2020 kl. 13:49

    Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Det er hensigten, at den unge kun skal have én kontaktperson.

    Den kommunale ungeindsats skal varetage jobcentrenes opgaver for unge under 25 år. Både efter ungeindsatsloven og efter beskæftigelseslovgivningen er målet at få den unge i gang med uddannelse eller job. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at den unge både har en mentor efter LAB-loven og en kontaktperson efter ungeindsatsloven.

    Bestemmelserne om kontaktperson i ungeindsatsloven træder ikke i stedet for servicelovens bestemmelser om kontaktperson til særligt sårbare unge. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald mellem en kontaktperson tildelt en ung efter ungeindsatsloven og en kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner.

    Det er kommunen, der afgør, hvordan kontaktpersonordningen etableres og koordineres, så den unge oplever kun at have én kontaktperson. Den gennemgående kontaktperson vil under alle omstændigheder skulle forankres i den kommunale ungeindsats.

    Opdateret 22/03 2020 kl. 13:50

    Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.

    Målgruppevurdering

    Opdateret 24/04 2020 kl. 11:36

    En ung, der har afsluttet EUX 1. del, kan i helt særlige tilfælde målgruppevurderes til FGU, hvis den kommunale ungeindsats vurderer, at FGU er det bedste tilbud til at bringe den unge tættere på uddannelse og job.

    Den kommunale ungeindsats skal vurdere, om den unge tilhører FGU’s målgruppe efter bestemmelserne i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, § 2 k (retsinformation.dk). Denne målgruppevurdering foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser i kommunen, som kan bringe den unge tættere på uddannelse og job. I målgruppevurderingen indgår også en helhedsvurdering af den unges faglige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb i FGU. 

    EUX 1. del er ikke en afsluttet ungdomsuddannelse, men beviset giver adgang til hovedforløbet på alle merkantile erhvervsuddanneler, samt giver studiekompetence på samme niveau som en hf-eksamen uden overbygning til korte og mellemlange videregående uddannelser. En ung, der har afsluttet EUX 1. del, kan på den baggrund ikke målgruppevurderes til FGU på baggrund af faglige forhold. 

    Den kommunale ungeindsats kan dog i helt særlige tilfælde vurdere, at FGU er det bedste tilbud til en ung med EUX 1. del, der på baggrund af sociale eller personlige forhold vurderes i målgruppen for FGU.

     

    Læreplaner og fagbilag

    Opdateret 03/12 2020 kl. 15:25

    De faglige mål viser, hvilken viden, færdigheder og kompetencer eleven har, når eleven har opnået et bestemt niveau. Kernestoffet hænger sammen med de faglige mål ved – sammen med det supplerende stof – at være vejen til, hvordan de faglige mål skal nås i det enkelte fag. Kernestoffet er således en ramme for det stof, som skal indgå i undervisningen på de enkelte niveauer. Hvordan, rammen konkret skal udfyldes, er et valg for den enkelte lærer. Det vil sige for at kunne opnå de faglige mål, skal eleven som udgangspunkt have været undervist i det oplistede kernestof for niveauet. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at der er mulighed for at vægte kernestoffet. Det vil for eksempel sige, at hvis en elev i forvejen er god til et kernestofområde, kan du som lærer overveje, om området skal vægtes mindre for denne elev, men det vil være en faglig vurdering.

    I forhold til prøven: Eleven går først til prøve, når læreren vurderer, at eleven er klar. Det vil sige, at eleven kan gå til prøve, når læreren vurderer, at eleven har den viden, færdigheder og kompetencer, der er fastsat for niveauet. Til prøven udprøves eleven ikke i alle faglige mål eller alt kernestof, da prøven altid vil være en stikprøve. I bedømmelsen lægges vægt på alle bedømmelseskriterier. Krav til den konkrete prøve, bedømmelseskriterier mv. fremgår af læreplanen/fagbilaget.

    Spørgsmål og svar om evaluering og prøver

    Opdateret 10/02 2021 kl. 08:24

    Eleven går først til prøve, når læreren vurderer, at eleven er klar. Det vil sige, at eleven kan gå til prøve, når læreren vurderer, at eleven har den viden, færdigheder og kompetencer, der er fastsat for niveauet. Til prøven udprøves eleven ikke i alle faglige mål eller alt kernestof (almene fag), da prøven altid vil være en stikprøve. I bedømmelsen lægges vægt på alle bedømmelseskriterier. Krav til den konkrete prøve, bedømmelseskriterier mv. fremgår af læreplanen/fagbilaget.

    De faglige mål viser, hvilken viden, færdigheder og kompetencer eleven har, når eleven har opnået et bestemt niveau. Kernestoffet hænger sammen med de faglige mål ved – sammen med det supplerende stof – at være vejen til, hvordan de faglige mål skal nås i det enkelte fag. Kernestoffet er således en ramme for det stof, som skal indgå i undervisningen på de enkelte niveauer. Hvordan, rammen konkret skal udfyldes, er et valg for den enkelte lærer. Det vil sige for at kunne opnå de faglige mål, skal eleven som udgangspunkt have været undervist i det oplistede kernestof for niveauet. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at der er mulighed for at vægte kernestoffet. Det vil for eksempel sige, at hvis en elev i forvejen er god til et kernestofområde, kan du som lærer overveje, om området skal vægtes mindre for denne elev, men det vil være en faglig vurdering.

    Opdateret 11/06 2020 kl. 07:40

    Eleven skal som udgangspunkt til prøve i dansk/dansk som andetsprog og matematik. Hvis eleven har to eller flere almene fag ud over matematik og dansk/dansk som andetsprog, skal det tredje prøvefag findes ved udtræk lokalt på FGU-institutionen. Dette udtræk sker ved brug af et studieadministrativt system. Der er ikke nogen regler om, hvornår udtrækket skal ske, men eleven må få besked tidligst 21 dage og senest 7 dage før undervisningens afslutning. Undervisningen kan godt defineres som afsluttet i god tid inden prøven (fx ved færdiggørelse af præsentationsportfolio).

    Opdateret 03/02 2021 kl. 10:14

    Alle elever skal som udgangspunkt til prøve i tre almene fag, hvoraf dansk/dansk som andetsprog og matematik er to af dem. Det tredje prøvefag findes ved udtræk, hvis eleven har to eller flere almene fag udover dansk og matematik.

    Hvis pgu-eleven udelukkende har dansk, matematik, PASE og et fagligt tema, ved eleven således, at han/hun skal til prøve i dansk, matematik og PASE. Hvis eleven afslutter sit faglige tema på FGU-niveau 3, skal eleven også til prøve i det faglige tema.

    Afslutter eleven sit faglige tema på FGU-niveau 1 eller 2, modtager eleven en afsluttende standpunktsbedømmelse og skal ikke til prøve i det faglige tema, men udelukkende i de tre almene fag.

    Opdateret 11/06 2020 kl. 07:47

    Alle elever skal som udgangspunkt til prøve i tre almene fag, hvoraf dansk/dansk som andetsprog og matematik er to af dem. Det tredje prøvefag findes ved udtræk, hvis eleven har to eller flere almene fag udover dansk/dansk som andetsprog og matematik. Identitet og medborgerskab og PASE indgår i udtrækningen på lige fod med elevens valgfag. 

    Opdateret 11/06 2020 kl. 07:47

    I fagbilag og læreplaner kan du finde information om prøverne i de enkelte fag og faglige temaer. Her kan du finde information om hvilke(n) prøveform(er), der er mulig inden for faget, krav til prøven, eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier. Du kan finde læreplaner og fagbilag på uvm.dk. 

    Opdateret 11/06 2020 kl. 07:47

    Det er muligt i nogle fag/faglige temaer at afholde gruppeprøve. Dette varierer fra fag/fagligt tema til fag/fagligt tema og herunder også fra prøveform til prøveform. Det er beskrevet i læreplaner og fagbilag, om der er mulighed for gruppeprøve i de enkelte fag/faglige temaer og i forhold til den specifikke prøveform. 

    Opdateret 11/06 2020 kl. 07:47

    Hvis en censor modtager en præsentationsportfolio, som ikke har et højt nok fagligt niveau, skal censor kontakte læreren/institutionen og have en dialog herom. Herefter er det op til læreren/institutionen at vurdere om prøven fortsat skal afholdes, eller om den skal udskydes, så eleven har mulighed for at vise et højere fagligt niveau i sin præsentationsportfolio. Hvis læreren/institutionen holder fast i, at eleven skal til prøve med udgangspunkt i den fremsendte præsentationsportfolio, bør censor efterfølgende lave en indberetning til ministeriet. 

    Opdateret 11/06 2020 kl. 07:47

    Der kan være særlige regler for elevens oplæg til portfolioprøven i de enkelte fag. Disse regler kan findes i læreplaner og fagbilag. Hvis ikke der er fastsat specifikke regler for oplægget, kan eleven, gerne i samarbejde med læreren, beslutte, hvordan oplægget skal struktureres. Dette er et didaktisk valg, som læreren bør støtte eleven i. Eleven kan eksempelvis vælge at dykke ned i et eller to af produkterne i portfolioen, og gå i dybden med disse og hermed få vist sit faglige niveau i dybden. Eleven kan omvendt også vælge at gennemgå alle produkterne lige meget, hvormed præsentationen bliver mere bred, men måske også mere overfladisk. Uanset hvordan elevens oplæg struktureres, kan lærer og censor efterfølgende stille spørgsmål til alle produkterne i elevens præsentationsportfolio, og ikke kun de dele, eleven er gået i dybden med i sit oplæg.

    Opdateret 03/12 2020 kl. 09:32

    Lærer og censor skal gemme deres noter i et år efter prøven. Det er for at sikre, at de kan huske, hvad der skete til de specifikke prøver, fx i tilfælde af en elevklage. Noterne skal opbevares sikkert og i overensstemmelse med GDPR-reglerne.

    Opdateret 11/06 2020 kl. 07:48

    Ja, det må eleven godt. Eleven må i princippet medbringe alt til prøven, herunder også elevens løbende dokumentation for eksempel i form af en arbejdsportfolio, som indeholder dokumenter, skitser, erfaringer osv. fra elevens arbejde i faget.

    Opdateret 11/06 2020 kl. 07:50

    Som hovedregel kan eleven anvende de hjælpemidler i prøven, som vedkommende har haft behov for og har benyttet i den almindelige undervisning. FGU-institutionen skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det skal understreges, at det ikke er noget, der kan sker generelt, fx at ordblinde elever altid får ekstra tid, men at der er foretaget en konkret vurdering. Det er en forudsætning, at der med de særlige vilkår ikke sker en ændring af prøvens niveau. FGU-institutionen kan tilbyde særlige prøvevilkår til følgende elever:

    • Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og elever med tilsvarende
      vanskeligheder
    • Elever med et andet modersmål end dansk.
    • FGU-institutionen skal træffe sin afgørelse på baggrund af sagkyndige udtalelser set i forhold til den konkrete elevs særlige behov og den konkrete prøve, der skal aflægges. Der skal altid være
      tale om en individuel vurdering, og det skal altid sikres, at en elev der får tildelt særlige prøvevilkår ikke bliver bedre stillet til prøven end øvrige elever. Bemærk, at det ikke må fremgå af elevens endelige FGU-bevis – eksempelvis uddannelsesbevis eller kompetencebevis – at eleven har fået særlige prøvevilkår.
     

    Opdateret 11/06 2020 kl. 07:57

    På FGU skal eleven først til prøve, når eleven er klar til det. Det betyder også, at eleven IKKE skal til prøve, hvis eleven vurderes ikke at være klar til at gå til prøve og bestå faget (få mindst 02). En elev kan naturligvis være blevet vurderet klar til at gå til prøve og så alligevel ikke bestå af forskellige årsager – eleven har så mulighed for at gå til omprøve. Dette kan kræve, at eleven følger mere undervisning i faget. 

    Eleven bør således først afslutte faget, når eleven har nået sit mål ifølge sin forløbsplan og uddannelsesplan. Såfremt eleven ikke når sit mål ifølge elevens uddannelsesplan, så bør det overvejes, om eleven skal have forlænget sit FGU-forløb. 

     

    Opdateret 11/06 2020 kl. 08:52

    Svaret er delt i to.

    Del 1

    Ja. Alle elever skal have undervisning i matematik og dansk eller dansk som andetsprog, samt aflægge prøve i begge fag på enten G, E eller D-niveau. Eleven kan ikke gå til prøve på introducerende niveau. I ganske særlige tilfælde kan eleven fritages fra prøve:

    Bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse

    §8 Stk. 4. Eleven aflægger prøve i matematik og dansk eller dansk som andetsprog senest ved afslutning af det niveau, der er fastsat som mål i elevens forløbsplan.

    §8 Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan institutionen fritage eleven fra at deltage i prøver eller anden form for afsluttende bedømmelse, hvis institutionen vurderer, at dette ikke vil være i strid med uddannelsesmålet i elevens uddannelsesplan. Fritagelsen og begrundelsen herfor skal fremgå af elevens forløbsplan.

    Del 2

    Elever, der alene er indskrevet på basisniveauet for at forbedre sit niveau i dansk/dansk som andetsprog eller matematik eller begge fag, kan nøjes med at gå til prøve i det/de fag, som eleven mangler:

    Lov om forberedende grunduddannelse

    § 4. Stk. 2. Personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelses basisniveau.

    Opdateret 11/06 2020 kl. 12:44

    På FGU skal eleven først til prøve, når eleven er klar til det. Det betyder også, at eleven IKKE skal til prøve, hvis eleven vurderes ikke at være klar til at gå til prøve og bestå faget/det faglige tema (få mindst 02) på et af niveauerne (GED-niveau eller FGU-niveau 1-3). Eleven kan have fulgt et fag/fagligt tema på introducerende niveau, og kan afslutte på introducerende niveau såfremt det ikke er i modstrid med elevens uddannelsesplan eller forløbsplan. I så fald noteres det på elevens kompetencebevis, at eleven har afsluttet faget på introducerende niveau. I dette tilfælde modtager eleven ikke nogen faglig bedømmelse i form af prøvebedømmelse eller standpunktsbedømmelse.

    På samme vis kan eleven have fulgt et fag på for eksempel G-niveau uden at blive klar til at gå til prøve og bestå. Hvis eleven stopper FGU uden at kunne bestå faget på det pågældende niveau (for eksempel G-niveau), så kan der på elevens kompetencebevis undlades at skrives en karakter, og i stedet kan det for eksempel fremgå som en ”særlig oplysning”, at eleven har ”fulgt faget uden at afslutte det på G-niveau” - se eventuelt en skabelon for kompetencebevis her. 

    Hvis eleven ikke har opnået sit mål ifølge elevens uddannelsesplan, så bør det overvejes, om elevens forløb på FGU skal forlænges.

    Forsikringer

    Opdateret 11/03 2020 kl. 11:14

    I udgangspunktet, nej. Der kan i helt særlige undtagelsestilfælde tegnes forsikringer.

    FGU-institutioner er på samme måde som erhvervsskoler omfattet af statens selvforsikring. Det betyder blandt andet, at institutionernes ansatte og ejendele er dækket, samt at de har en selvrisiko på 1 % af deres samlede indtægter i finansåret. Læs mere i vejledningen om statens selvforsikring (uvm.dk). 

     

    FGU-institutionens bestyrelse

    Opdateret 11/03 2020 kl. 11:41

    Den første bestyrelse kan ikke selv ændre sin midlertidige vedtægt. Den midlertidige vedtægt er fastsat af Børne- og Undervisningsministeren. Den første bestyrelse kan dog indstille en ændring af den midlertidige vedtægt, som Undervisningsministeren vil sagsbehandle med henblik på en eventuel ændring af den midlertidige vedtægt.

    Forpligtigelsen af vederlagsfrit

    Opdateret 24/04 2020 kl. 11:37

    Institutionen kan vælge at yde enten ét eller flere måltider mad til elever vederlagsfrit. Hvis institutionen vælger at sælge eleverne yderligere måltider, skal det være frivilligt for eleverne, om de vil købe måltidet. Institutionen kan ikke opkræve obligatorisk betaling fra eleverne for måltider.

    Bestemmelserne om institutionens forpligtelse til vederlagsfrit at yde et eller flere daglige måltider mad til eleverne fremgår af Bekendtgørelse af lov om forberedende grunduddannelse § 42 (retsinformaion.dk).

     

    Databeskyttelsesrådgiver

    Opdateret 24/04 2020 kl. 11:37

    Ifølge databeskyttelseslovgivningen skal en FGU-institution have en databeskyttelsesrådgiver. FGU-institutioner skal som selvejende institutioner, der er oprettet ved lov udpege en databeskyttelsesrådgiver – ofte omtalt som DPO.

    Når den dataansvarlige eller databehandleren er en offentlig myndighed eller et offentligt organ, kan en fælles databeskyttelsesrådgiver udpeges for flere af sådanne myndigheder eller organer i overensstemmelse med deres organisatoriske struktur og størrelse. Det vil sige, at flere FGU-institutioner godt kan dele en DPO.

    Læs mere om dataansvarlige og databehandlere i Datatilsynets vejledning (datatilsynet.dk) og i Databeskyttelsesloven (retsinformation.dk).

     

    Tilskud

    Opdateret 18/03 2020 kl. 09:52

    FGU institutionerne skal administrere indberetninger både på produktionsskoleaktivitet og kommunalt bidrag efter de gamle regler, indtil den sidste produktionsskoleelev er afsluttet.

    Dette betyder, at FGU-institutionerne efter hvert kvartal skal indberette aktivitetsindberetninger for de elever, der fortsætter på produktionsskoleforløb efter de gamle regler.

    FGU-institutionerne indberetter derfor produktionsskoleaktiviteten ved at logge ind med produktionsskolernes institutionsnumre, brugernavne og adgangskoder på indberetningsportalen.

    Det vil være optimalt, at de tidligere produktionsskoler bibeholder deres nuværende administrative systemer, indtil de tilskudsudløsende indberetninger og kommunale bidragsindberetninger for den sidste produktionsskoleelev er afsluttet.

    Opdateret 18/03 2020 kl. 09:52

    Nej. Elevens fravær trækkes ikke i forbindelse med opgørelse af årselevberegningen. 

    Elevens fravær har alene betydning for opgørelsen af skoleydelse. Det vil sige  den ydelse, som skolen betaler til eleven pr. uge. Det påvirker ikke skolens tilskud, men kun størrelsen på refusionen af skoleydelsen fra ministeriet.

    Opdateret 18/03 2020 kl. 09:53

    Elevens bidrag til opgørelse af årselever beregnes som antallet af elever på tælledagen jf. den skolekalender, som skolen lægger ind i deres studieadministrative system. Der tælles jf. institutionsbekendtgørelsen i perioder på 5 dage, som er en uge. En årselev er en elev i 40 uger. Hvis der eksempelvis er 10 elever på tælledagen, som opfylder betingelserne (det vil sige er optaget på uddannelsen) og ikke har ulovligt fravær mv., så giver det:

    10 elever / 40 uger = 0,25 årselever/bidrag. 

    FGU-elever vil typisk have mere end 40 uger på et skoleår, og en elev kan derfor udløse mere end 1 årselev på et år.

     

    Den uddannelsespolitiske målsætning

    Opdateret 16/03 2020 kl. 09:26

    Anbefalingen er fulgt med en målsætning, der rummer alle unge.

    Målsætningen er formuleret anderledes, fordi det teknisk ikke er muligt at følge ekspertgruppens forslag. En ny registrering af erhvervskompetence opnået uden for det ordinære uddannelsessystem vil kræve et stort bureaukratisk arbejde og det vil tage mange år før det vil kunne give udslag i profilmodellen, således at man kan sige noget om den andel af de unge, der forventes at opnå erhvervskompetence.

    Opdateret 16/03 2020 kl. 09:26

    Den tidligere 95-procent-målsætning skulle indfries i 2015. Målsætningen er således udløbet og blev med 92 procent næsten opfyldt. Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse anbefaler, at der bliver formuleret en ny uddannelsespolitisk målsætning. I overensstemmelse med ekspertgruppens anbefaling er der formuleret en ny målsætning, der rummer alle unge, og som har et fokus på, at de skal opnå uddannelse, mens de er unge.

    Krav til lærerkompetencer

    Opdateret 02/03 2021 kl. 15:01

    Kravene til lærerkompetencer i de almene fag fremgår af § 38 i lov om forberedende grunduddannelse (FGU-loven):

    ”§ 38. Den, der underviser i almene fag, skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen og have undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som vedkommende underviser i.”

    Dette betyder, at den, der underviser i almene fag i FGU

    • enten skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen og herigennem have undervisningskompetence i de fag, vedkommende underviser i,
    • eller skal have tilsvarende faglig kompetence i de fag, som vedkommende underviser i, som opnås i faget eller fagene i uddannelsen til lærer i folkeskolen. Dette kan fx være opnået ved at have gennemført efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb i de fag, som vedkommende underviser i. 

    Det er således muligt at lade en lærer undervise i almene fag, selvom vedkommende ikke har en uddannelse til lærer i folkeskolen, forudsat at læreren på anden måde har opnået tilsvarende faglige kompetencer.

    Det er institutionens leder, der har ansvar for at sikre, at lærerne har de rette kompetencer, jævnfør FGU-lovens § 37. Institutionen sørger herigennem for, at lærerne kan gennemføre deres undervisning i overensstemmelse med de faglige og pædagogiske krav til undervisningen, og således at undervisningen af den enkelte elev kan medvirke til, at eleven når sine mål for uddannelsen.

    Såfremt en FGU-institution er i tvivl om en ansøgers kompetencer, kan der for eksempel foretages en individuel kompetencevurdering (IKV) på den stedlige professionshøjskole.

    Opdateret 02/03 2021 kl. 15:01

    Kravene til lærerkompetencer i de almene fag fremgår af § 38 i lov om forberedende grunduddannelse (FGU-loven):

    "Den, der varetager undervisning inden for et fagligt tema, skal have gennemført en erhvervsuddannelse i et fag inden for det faglige tema, som vedkommende underviser i, eller have tilsvarende kvalifikationer og praktisk erfaring."

    Det er institutionens leder, der har ansvar for at sikre, at lærerne har de rette kompetencer, jævnfør FGU-lovens § 37.

    Barsel

    Opdateret 23/03 2021 kl. 14:57

    Ja. Det fremgår af § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 478 af 26 april 2019 om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v., at barsel betragtes som lovligt fravær. En elev vil derfor være berettiget til skoleydelse under barsel.

    Hvis en FGU-elev går på barselsorlov under uddannelsen, gælder der forskellige regler, alt efter om eleven er i virksomhedspraktik (kun i egu-sporet) eller på skoleophold, når barslen indledes.

    Er eleven i virksomhedspraktik, er det de ansættelsesretlige regler, der fastsætter vilkårene under orloven. Er eleven i skoleophold, vil fravær pga. barsel (og i øvrigt også graviditet og adoption) ikke anses for at være ulovligt fravær. Det vil derfor være sådan, at eleven vil kunne få skoleydelse i en godkendt barselsperiode, idet barsel således anses for lovligt fravær.

    De generelle regler om barsel er reguleret i barselsloven, som administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Generelle spørgsmål om barsel skal derfor rettes til STAR.

    Læs FGU-institutionsbekendtgørelsen (retsinformation.dk).

    Læs barselsloven (retsinformation.dk).

    Opdateret 24/04 2020 kl. 11:02

    Ja. Fra den dag, barnet bliver født, har FGU-eleven ret til forsørgertillæg.

    Efter § 45, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, gælder følgende:

    • En elev anses som forsørger, hvis eleven er biologisk forælder, eller adoptivforælder, til et barn under 18 år, som har folkeregisteradresse hos eleven. En elev, som er plejeforælder, eller stedmor/-far, anses ikke som forsørger.
    • En elev anses som enlig forsørger, hvis eleven modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark, med mindre barnet er anbragt udenfor hjemmet.
    • En elev anses som ikke-enlig forsørger, hvis eleven er forsørger, og barnet har adresse hos eleven, og eleven bor sammen med en anden person, og eleven ikke får forsørgertillæg til enlige forsørgere.

    Bemærk, at forsørgertillægget følger barnets folkeregisteradresse, så det gives kun  til den forælder, hvor barnet har folkeregisteradresse - uanset om man har valgt en ordning, hvor barnet bor syv dage hos den ene forælder og syv dage hos den anden.

    Følgende fremgår endvidere af lovbemærkningerne til FGU-loven:
     ”Er der tale om en enlig forsørger til et barn, der er anbragt uden for hjemmet (efter lov om social service), vil der ligesom på SU-området være mulighed for at få forsørgertillæg som enlig forsørger, selvom vedkommende ikke modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark.”

    Læs FGU-institutionsloven (retsinformation.dk).

    Opdateret 24/04 2020 kl. 11:03

    Det følger af barselsloven, at alle forældre har ret til fravær. Alle gravide har ret til fire ugers orlov før fødslen og derefter 14 ugers barselsorlov, jf. barselslovens § 6. Fædre har ret til to ugers fædreorlov, som de skal holde i løbet af de første 14 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 7. Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger, jf. barselslovens § 9. De har tilsammen ret til skoleydelse i 32 uger. Fædre kan godt starte orloven inden for de første 14 uger efter fødslen.

    Det er endvidere muligt for FGU-elever at forlænge deres barsel med otte uger, da det er en ret, samtlige forældre har, jf. barselslovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Forlængelsen på 14 uger gælder kun for forældre i arbejde, det vil sige lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. barselslovens § 10, stk. 1, 2. pkt.

    Det skal understreges, at der ikke udbetales skoleydelse i forlængelsesperioden. Dette svarer til reglerne for lønmodtagere og barselsdagpengemodtagere, der heller ikke får løn eller ydelser i forlængelsesperioden. FGU-elever skal derfor nøje overveje, om de ønsker at forlænge deres barsel med otte uger, da det betyder, at de ikke modtager skoleydelse i forlængelsesperioden.

    Læs barselsloven (retsinformation.dk).

    Opdateret 10/09 2020 kl. 14:22

    Ja.

    Eleven har ret til forsørgertillæg – også selvom hun bor hjemme hos sine forældre. 

    Bemærk, at en elev under 18 år, der er forsørger, får skoleydelse for under 18-årige og forsørgertillæg, alt efter om vedkommende bor sammen med den anden forælder eller ej. Det er i denne forbindelse ikke relevant, om eleven er hjemmeboende eller udeboende. Det er kun i forhold til skoleydelsen, at der er en hjemmeboende og en udeboende sats.

    Opdateret 10/09 2020 kl. 14:24

    Ja.

    Når der er tale om ændring af elevens FGU-forløb, skal KUI inddrages. Det er også KUI, der skal vurdere, om omstændighederne gør, at FGU-forløbet bør revurderes eller forlænges med den tid, som barselsorloven har strakt sig over. Barselstiden tæller nemlig ikke med i det samlede FGU-forløb. Forlængelsen sker dog ikke automatisk. Det er derfor, at KUI skal inddrages.

    Find mere i vores nye Vejledning til lov og bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse (FGU) i afsnit 8.2 Barsel. Du kan finde bekendtgørelsen på ministeriets hjemmeside.

    Fravær og nedsat tid

    Opdateret 19/11 2020 kl. 13:16

    Ja. Muligheden for at indgå aftale om lovligt fravær mellem en institution og en elev fremgår af § 19, stk. 2, i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse:

    Reglen i § 19, stk. 2, kan rumme aftaler om kortere tids fravær på 1-2 uger. En aftale om fravær træffes ud fra en konkret og individuel vurdering. I vurderingen bør indgå elevens konkrete behov for fravær, om fraværsperioden er forenelig med undervisningens tilrettelæggelse, og om fraværet er realistisk i forhold til elevens forløbsplan og mulighed for at gennemføre sin FGU.

    Såfremt det står klart, at elevens fravær ikke kan holde sig inden for en kort periode på 1-2 uger, bør institutionen sammen med eleven og den kommunale ungeindsats (KUI) se på mulighederne for en anden løsning.

    Læs FGU-institutionsbekendtgørelsen (retsinformation.dk).

    Opdateret 10/09 2020 kl. 14:27

    Ja,

    Sygdom er lovligt fravær.

    Da sygdom er lovligt fravær, har eleven ret til skoleydelse.

    Længerevarende sygdom skal dog dokumenteres af elevens læge.

    Ved længerevarende sygdom kan skolen vurdere om elevens uddannelsesplan skal justeres eller forlænges, så eleven stadig kan gennemføre sin uddannelse. Det kan være, at der er behov for, at drøfte dette med eleven og den kommunale ungeindsats (KUI) for at finde den bedste løsning for eleven. 

    Opdateret 10/09 2020 kl. 14:27

    Ja.

    Barsel registreres som lovligt fravær med skoleydelse. FGU-institutionens udgifter til skoleydelse under barsel bliver refunderet af Børne- og Undervisningsministeriet, hvilket fremgår af § 3 i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse mv. 

    Barsel indgår ikke i beregningen af den samlede længde af uddannelsen. En elev, der er henvist til et forløb af en bestemt længde, vil således stadig skulle gennemføre samme længde forløb ud over den tid, hvor vedkommende er på barsel. Der skal udbetales skoleydelse under hele barselsperioden, medmindre eleven overgår til anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 19, stk. 5, i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse mv. 

    Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger. De har tilsammen ret til dagpenge/skoleydelse i 32 uger.

    Opdateret 10/09 2020 kl. 14:28

    Ja.

    FGU-elever har mulighed for at tage FGU-forløbet på nedsat tid, jf. FGU-lovens § 9, stk. 3. Det fremgår her, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at eleven kan være på nedsat tid i FGU, hvis eleven ikke magter at være på fuld tid på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling.

    Hvis eleven er på nedsat tid, vil institutionen stadig få fuld takst for eleven, og eleven vil få fuld skoleydelse.

    Hvis kommunen vurderer, at en elev skal på nedsat tid, bliver forløbet af længere varighed, så forløbets samlede antal undervisningstimer ikke ændres. Det vil sige, at det antal undervisningstimer, eleven skulle have haft på fuld tid, fordeles ud over et længere tidsrum.

    Det er også muligt for elever med funktionsnedsættelser mv. at deltage på nedsat tid i erhvervstræning og virksomhedspraktik, hvis funktionsnedsættelse mv. hindrer fuld deltagelse, og praktikpladsen er indforstået med en reduktion af antallet af timer pr. uge. Praktikperioden skal i så fald tilpasses, så den samlede praktiktid er uændret.

    Skoleydelse

    Opdateret 19/11 2020 kl. 13:15

    Overordnet set er reglerne vedrørende udeboende/hjemmeboende sammenlignelig med SU-området.

    Vedrørende definitionen af udeboende/hjemmeboende bruges afgrænsningen fra SU. De skriver følgende på deres side:

    Hjemmeboende

    Du er hjemmeboende hvis:

    • du i folkeregisteret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
    • du, ud over ferier, søn- og helligdage, jævnligt bor hos den ene eller begge dine forældre - uanset, hvilken adresse du står tilmeldt i folkeregistret
    Udeboende

    Du er udeboende hvis:

    • du ikke bor hos dine forældre, og du ikke i folkeregistret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
    • du bor på en kostskole, skolehjem eller lignende. Dette gælder også selv om du har folkeregisteradresse hos den ene eller begge dine forældre
    • du bor i udlandet (med mindre du bor hos den ene eller begge dine forældre i udlandet)
    • du er på studieophold i udlandet og ikke bor hos den ene eller begge dine forældre, mens du er på studieophold i udlandet
    • du har samme folkeregisteradresse som den ene eller begge dine forældre, men det er dine forældre, som er tilmeldt din folkeregisteradresse

    Læs om SU (su.dk).

    Opdateret 23/11 2020 kl. 11:39

    Ja, medmindre der er tale om unge anbragt uden for hjemmet som led i efterværn efter Servicelovens § 76.

    Skoleydelsen er reguleret i § 45 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og § 19 i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v.

    I forhold til anbragte unge administreres bestemmelserne svarende til de regler, der gælder på SU-området.

    Unge, der er anbragt uden for hjemmet, er berettiget til skoleydelse på lige fod med andre elever, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

    Dette gælder dog ikke unge, der er anbragt uden for hjemmet som led i efterværn efter Servicelovens § 76. Disse unge modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, og de er dermed ikke berettiget til skoleydelse, jf. § 19, stk. 5, i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v. Se også SU-styrelsens liste over anden offentlig støtte.

    Opdateret 10/09 2020 kl. 14:15

    Ja.

    Der gælder det samme som på SU-området:

    Du er hjemmeboende hvis:

    • du i folkeregisteret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
    • du, ud over ferier, søn- og helligdage, jævnligt bor hos den ene eller begge dine forældre – uanset, hvilken adresse du står tilmeldt i folkeregistret

    Du er udeboende hvis:

    • du ikke bor hos dine forældre, og du ikke i folkeregistret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
    • du bor på en kostskole, skolehjem eller lignende. Dette gælder også selv om du har folkeregisteradresse hos den ene eller begge dine forældre
    • du er fyldt 20 år og har samme folkeregisteradresse som den ene eller begge dine forældre, men det er dine forældre, som er tilmeldt din folkeregisteradresse

    En FGU-elev på et bosted anses, i udgangspunktet, for at være udeboende

     

    Opdateret 19/11 2020 kl. 13:16

    Ja, så længe de er tilmeldt uddannelsen, modtager de skoleydelse.

    Opdateret 19/11 2020 kl. 13:17

    Ja, så længe eleven er tilmeldt FGU, kan eleven modtage skoleydelse.

    Det der er afgørende her er, at eleven ikke modtager to former for offentlige ydelser på samme tid, der tilsigter at dække leveomkostninger. Hvis der ikke er et overlap i ydelser, så er der ikke et problem.

    Eksempel: en FGU-elev kan godt modtage skoleydelse frem til den 31. juli og overgå til SU den 1. august. Ydelserne overlapper ikke hinanden, da skoleydelse er bagudbetalt og SU er forudbetalt. Skoleydelsen, der er bagudbetalt, dækker juli måned. SU, der er forudbetalt, dækker august måned.

    Bemærk, at en FGU-elev skal afmeldes FGU den dag elevens uddannelse afsluttes. Hvis en elev for eksempel afslutter sin uddannelse d. 30. juni og først begynder på en ny uddannelse 1. august, så modtager eleven ikke skoleydelse i den mellemliggende periode, hvor eleven ikke er tilmeldt nogen uddannelse. 

    Opdateret 19/11 2020 kl. 13:17

    Nej, der er kun en takst for elever, der er under 18 år.

    Opdateret 10/09 2020 kl. 14:18

    Skoleydelse udbetales ikke til elever, som modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, for eksempel uddannelseshjælp. Endvidere udbetales der ikke skoleydelse til elever, som er i lønnet praktik.

    Et almindeligt fritidsjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, er derimod ikke til hinder for udbetaling af skoleydelse.

    Opdateret 10/09 2020 kl. 14:19

    Ja.

    Personer, som er fyldt 25 år, og som er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at dette vil være det mest virksomme uddannelsestilbud, og den pågældende er indforstået hermed, gælder samme regler som for under 25-årige.

    Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse fastsætter følgende: 

    § 45. Institutionerne udbetaler en skoleydelse til de elever, der udløser statstilskud.

    § 42. For hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en procentandel af de samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og 4. Procentandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.

    Opdateret 11/09 2020 kl. 14:18

    Ja.

    FGU-eleverne underskriver en tro- og loveerklæring vedrørende deres bopælsstatus, som institutionerne administrerer. Ansvaret ligger hos institutionerne, da det er disse, der udbetaler skoleydelsen.

    Hvis der er konkret mistanke om, at eleven har oplyst falsk adresse for at modtage forhøjet skoleydelse med udeboende-sats, så skal institutionen tage kontakt til kommunen for at få verificeret den pågældende elevs adresse eller vurdere om der skal iværksættes andre tiltag for at få verificeret elevens adresse.

    Det er institutionen, der afgør, hvilke konsekvenser det skal have for en elev, der uberettiget har modtaget for meget i skoleydelse. Konsekvenserne kan være tilbagebetaling, modregning i kommende udbetalinger, midlertidig hjemsendelse m.v. Konsekvenserne må bero på en konkret og individuel vurdering fra sag til sag, og kan blandt andet bero på, hvor grov overtrædelsen er, hvor længe den har  stået på og/eller om eleven har været i god tro eller ond tro?

    Transport og bolig

    Opdateret 19/11 2020 kl. 13:05

    Ja, FGU-elever kan få ungdomskort, der giver rabat på transporten til og fra uddannelse. Reglerne for at få og bruge ungdomskort er de samme for FGU som for ungdomsuddannelser.

    Egu-elever kan også få et ungdomskort, når de er i skoleforløb eller er i virksomhedspraktik på FGU-institutionen, men ikke under lønnet praktik i en virksomhed, da de vil have en status som lønmodtagere. Som følge heraf er de omfattet af de almindelige skattemæssige regler om kørselsfradrag.

    FGU-elever kan under den såkaldte fleksible ordning" få rabat på offentlig transport ved korte og vekslende forløb. Rabatten gives på offentlig transport mellem bopæl og skole via fleksibel ordning, når eleven deltager i korte eller vekslende forløb og har et umiddelbart behov for hjælp til transport, hvor der ikke kan anvendes ungdomskort. Den fleksible ordning består i, at eleven for eksempel kan rejse med rejsekort til offentlig transport, når eleven er i kombinationsforløb eller erhvervstræning.

    Sidst opdateret: 11. december 2020