Alle elever skal have det bedste ud af deres skolegang og gode forudsætninger for at styrke deres faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen indføres som et nyt værktøj, der skal understøtte og kvalificere dialogen mellem elev, forældre og skole, så der er et fælles sigte for elevens læring og trivsel.
Krav til meddelelsesbogen
Alle elever fra børnehaveklassen til 9. klasse skal have en meddelelsesbog. Der er få formelle krav til meddelelsesbogen, og skolerne har frihed til at udvikle og tilpasse den, så det giver mening for det lokale arbejde med evaluering og opfølgning.
Kravene til meddelelsesbogen er:
- Den skal være skriftlig.
- Den skal benyttes regelmæssigt og gøres tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året.
- For elever i børnehaveklassen skal man i meddelelsesbogen komme ind på kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed.
- For elever i 1. til 9. klasse skal der også være indhold, som kommer ind på fagene dansk og matematik.
- For elever i 7.-9. klasse skal meddelelsesbogen indeholde overvejelser om elevernes uddannelse efter folkeskolen, og processen for at opnå de faglige krav, der eventuelt skal opfyldes i forbindelse med optagelse på en ungdomsuddannelse.
- For elever med udfordringer skal meddelelsesbogen indeholde information om de indsatser og den opfølgning, som skolen har iværksat for at afhjælpe udfordringerne.
Få væsentlige fokuspunkter til gavn for elevens udvikling
Meddelelsesbogen bruges som afsæt for en konstruktiv dialog mellem elev, forældre og skole, så der i fællesskab arbejdes med de næste skridt i elevens læring og trivsel.
Meddelelsesbogen bør indeholde få aktuelle fokuspunkter, som handler om elevens faglige og alsidige udvikling. Fokuspunkterne skal være praksisnære og konkrete.
Meddelelsesbogens få væsentlige fokuspunkter identificeres af det pædagogiske personale omkring eleven, som løbende og i fællesskab udvælger og drøfter med elever og forældre, hvad der er mest centralt at fokusere på i elevens udvikling.
For elever i udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen desuden have indhold, der vedrører indsatser og opfølgning, som skolen har iværksat for at understøtte elevens behov og udvikling. Meddelelsesbogen skal ikke indeholde al viden om en elev i udfordringer, men det som aktuelt er relevant for dialogen mellem skole og hjem, og som omhandler, hvordan skole, og eventuelt forældre og elev, kan følge op på indsatserne for at opnå den ønskede forandring.
Den lokalt forankrede meddelelsesbog
Meddelelsesbogen skal ses i samspil med den øvrige dialog mellem elev, forældre og skole, herunder kommunikation via Aula, skole-hjem-samtaler, elevsamtaler, forældremøder mv.
Arbejdet med meddelelsesbogen skal give mening lokalt på skolen og i det daglige arbejde. Både skolebestyrelse, skoleledelse og det pædagogiske personale spiller en central rolle i at sikre en god implementering af meddelelsesbogen.
Det besluttes lokalt om meddelelsesbogen skal være analog eller digital.
Vejledning til udvikling og anvendelse af meddelelsesbogen
Lovgivning og relevante paragraffer
- Folkeskoleloven: § 13 b om meddelelsesbogen
Spørgsmål og svar til Meddelelsesbog
Er fri- og privatskoler omfattet af krav om meddelelsesbog?
Det er ikke lovpligtigt, at fri- og privatskoler udarbejder meddelelsesbøger for deres elever. Fri- og privatskolerne er omfattet af friskoleloven (lov om friskoler og private grundskoler). Kravet om at udarbejde meddelelsesbog for elever fra børnehaveklasse til 9. klasse følger af folkeskoleloven.
Hvad sker der med meddelelsesbogen når en elev skifter skole?
Meddelelsesbogen skal følge eleven i forbindelse med skoleskift. Det fremgår af vejledningen at meddelelsesbogen er lokalt forankret på skolerne men at det er kommunen der er dataansvarlig. I medfør af forvaltningslovens § 28, stk. 1, må en myndighed (skolen) videregive personoplysninger til en anden myndighed (skole) i det omfang det følger af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen (GDPR). Det er derfor kommunernes ansvar at sikre, at videregivelsen sker efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det er STUKs anbefaling, at den dataansvarlige kommune i deres oplysningstekst til meddelelsesbogen, eksplicit oplister hvilke eksterne aktører meddelelsesbogen kan videregives til. Dette så både de registrerede elever og deres forældre er oplyst om, at meddelelsesbogen følger eleven i forbindelse med skoleskift.
Kan kommunen beslutte, at meddelelsesbogen skal gemmes og kunne tilgås digitalt?
Intentionen er, at de nærmere rammer for meddelelsesbogen skal fastlægges lokalt, da det vil bidrage til at sikre, at der kan tages hensyn til den enkelte skoles behov og forudsætninger. Det indebærer, at det vil være op til hver enkelt skole eller kommune at finde en nærmere model for meddelelsesbogen, herunder om meddelelsesbogen skal være digital eller udarbejdes i papirform.
Kommunen har mulighed for at beslutte, at meddelelsesbogen skal gemmes og kunne tilgås digitalt. En forudsætning herfor er, at den digitale løsning ikke lægger hindringer i vejen for den enkelte skolebestyrelses mulighed for at fastlægge principper for skolens arbejde med meddelelsesbogen i dialog med skolens ledelse og den enkelte lærers mulighed for at udarbejde fokuspunkter og øvrige oplysninger i meddelelsesbogen. En digital løsning må således ikke opstille bindinger eller formater, som begrænser skolens mulighed for at fastlægge nærmere principper for skolens meddelelsesbog.
Kan Meddelelsesbogen ved skoleskift sendes fra den ene skole til den anden via sikkerpost?
Det er den dataansvarlige kommune, der skal vurdere, om meddelelsesbogen kan sendes via sikker post.
Kan skoleledelsen pålægge det pædagogiske personale at tilføje yderligere indhold i meddelelsesbogen ud over det obligatoriske?
Arbejdet med meddelelsesbogen skal bero på lokale principper, der fastsættes af skolebestyrelsen i dialog med skolens ledelse om, hvordan skolen skal arbejde med meddelelsesbogen, som en del af dialogen mellem skole og hjem. Principperne bør således sætte en overordnet ramme for skoleledelsen og det pædagogiske personales arbejde med meddelelsesbogen.
Her er det væsentligt at overveje, om der er lokale forhold, der skal tages hensyn til, eller relevante faggrupper som bør inddrages i udviklingen af principperne. Et princip skal give det pædagogiske personale mulighed for at udarbejde indhold til meddelelsesbogen, der er relevant for og tager udgangspunkt i den enkelte elev. Indholdet skal desuden vurderes relevant i dialogen mellem skole og hjem. Intentionen med meddelelsesbogen som værktøj er, at den tilpasses skolens lokale praksis og understøtter det pædagogiske arbejde med elevens udvikling og dialogen mellem elev, forældre og skole uden at være et bureaukratisk tungt værktøj.
Kommer der en vejledning til meddelelsesbogen på interne skoler?
Vejledningen til meddelelsesbogen opdateres med præcisering til arbejdet med meddelelsesbog på interne skoler, når lovgivning for aftalen om styrket undervisning for anbragte børn og unge er færdigbehandlet. Det forventes at bliver ved udgangen af 2023. Indtil da, skal arbejdet med meddelelsesbog foregå ud fra den ramme, der er præsenteret i vejledningen og af folkeskolelovens §13 b.
Skal forældrene, ved skoleskift, give tilladelse til, at Meddelelsesbogen følger med eleven?
Nej, meddelelsesbogen skal følge eleven i forbindelse med skoleskift.
Videregives personoplysninger fra en dataansvarlig til en anden dataansvarlig, skal der være et legitimt formål og hjemmel med videregivelsen. Ligesom den modtagende skole skal have et legitimt formål og hjemmel med at modtage personoplysningerne.
Det legitime formål med indsamling og behandling af almindelige personoplysninger skal være hjemlet i artikel 6, stk. 1 i persondataforordningen. Hvis der i den dataansvarlige kommune vurderes at være hjemmel til deling af meddelelsesbogen mellem skoler, skal der som udgangspunkt ikke indhentes forældresamtykke.