Et godt skole-hjem-samarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel og for undervisningsmiljøet i klassen. I et godt skole-hjem-samarbejde bliver forældrene inddraget i skolen.
Principper og ansvar
Skolebestyrelsen fastsætter principper for dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem og om, hvilket ansvar skole og forældre hver især har i samarbejdet.
I principperne om forældrenes ansvar kan fx indgå, hvad skolen forventer af forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler samt faglige og sociale aktiviteter på skolen.
I principperne om skolens og lærernes ansvar kan fx indgå, hvordan skolen håndterer en forskelligartet forældregruppe og tager højde for elevernes forskellige familierelationer i skole-hjem-samarbejdet.
Skolerne kan ud fra principperne udarbejde en strategi for skole-hjem-samarbejdet. Strategien kan fx sigte mod at give forældrene en aktiv rolle i at styrke deres barns skolegang.
Alle elever i folkeskolen skal desuden have en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal anvendes som et værktøj til samarbejde mellem elev, forældre og skole. Der er få formelle krav og dermed en høj grad af frihed til lokal udvikling af meddelelsesbogen, så den bliver et meningsfuldt, lokalt og dialogbaseret værktøj. Arbejdet med meddelelsesbogen skal derfor bero på lokale principper, der fastsættes af skolebestyrelsen i dialog med skolens ledelse, om, hvordan skolen skal arbejde med meddelelsesbogen som en del af dialogen mellem skole og hjem.
Læs mere om meddelelsesbogen i Børne- og Undervisningsministeriets vejledning (pdf).
Forældres indflydelse på skoledagen
Forældre kan få indflydelse på og støtte op om skolen på flere måder:
- Først og fremmest kan man som forælder støtte sit barn ved at tale med barnet om de emner, barnet har lært om i skolen.
- Man kan tale med skolen om barnets udvikling fx med afsæt i de fokuspunkter, som fremgår af barnets meddelelsesbog.
- Man kan komme med forslag til sociale og faglige aktiviteter, eller man kan tale med andre forældre i klassen om undervisningen og miljøet i klassen.
- Som forælder har man mulighed for at deltage aktivt i skolebestyrelsen, hvor forældre, elever og skolens personale samarbejder om skolens udvikling.
Underretning og dialog med forældre
Eleverne og forældrene skal regelmæssigt have besked om, hvordan læreren synes, at det går med eleverne i skolen og med deres udbytte af skolegangen. Som led i dette skal skolen gøre meddelelsesbogen tilgængelig for forældre mindst én gang årligt med henblik på dialog om elevens udvikling.
Skolens leder kan også give sin mening til kende.
Det er op til den enkelte skoleleder at tilrettelægge et hensigtsmæssigt skole-hjem-samarbejde. Det sker efter lokale ønsker og behov inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og efter skolebestyrelsens principper. Ofte omfatter skole-hjem-samarbejdet aktiviteter som skole-hjem-samtaler og forældremøder.
Et særligt forhold er, at skoler har ret og pligt til at orientere en forælder, som ikke har del i forældremyndigheden.
Læs mere om Skolers orienteringspligt (pdf).
Hjælp og viden til forældre
På emu kan du læse information om forældresamarbejdet i folkeskolen (emu.dk). Der er blandt andet oplysninger om, hvad elever skal lære på de forskellige klassetrin. Der er også gode råd til, hvordan man som forælder kan håndtere forskellige situationer omkring ens barn og skolen.
Lovgivning og relevante paragraffer
- Folkeskolelovens §§ 1 og 2 om folkeskolens formål
- Folkeskolelovens § 13 om skolens pligt til at evaluere eleverne
- Folkeskolelovens § 13 b om meddelelsesbog
Forældre som ikke bor sammen
Har en forælder uden forældremyndighed ret til at blive orienteret om sociale aktiviteter på barnets skole eller i barnets daginstitution?
Forældre uden forældremyndighed har ikke ret til at få orientering om eller adgang til at deltage i generelle sociale aktiviteter i barnets skole eller institution.
En orientering om og deltagelse i aktiviteterne kan alene ske efter aftale med den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, og som vil være nærmest til at orientere den anden forælder om eventuelle arrangementer.
Du kan læse bestemmelserne i forældreansvarslovens § 23.
Forældreansvarsloven hører nu under Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Må en skole eller daginstitution orientere om et barns forhold til forældre uden forældremyndighed?
En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til, efter anmodning, at få orientering om barnets forhold fra skoler og daginstitutioner. Denne forælder har også ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler eller i daginstitutioner.
Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.
En myndighed mv. har alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger en individuel og konkret anmodning om orientering fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.
Der skal således ikke ske løbende orientering, og en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes.
Den enkelte skole eller daginstitution beslutter selv, hvordan oplysningerne praktisk videregives. Det er muligt at orientere forælderen mundtligt og/eller skriftligt.
Skoler mv. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det vurderes at være til skade for barnet.
Familieretshuset kan i særlige tilfælde, efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller fra skolen eller daginstitutionen, fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter.
Du kan læse bestemmelserne i forældreansvarslovens § 23.
Forældreansvarsloven hører nu under Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Skal skolen inddrage begge forældremyndighedsindehavere, som ikke bor sammen, ved skolevalg eller skoleskift?
Når en skole er bekendt med uenighed mellem forældremyndighedsindehaverne om valg eller skift af skole, skal skolen inddrage begge forældre.
Ved inddragelsen bør skolen være opmærksom på, at begge forældres medvirken ikke fører til urimelig forsinkelse af afgørelsen om, hvor barnet skal gå i skole. I situationer, hvor begge forældre inddrages i et spørgsmål om skolevalg eller skoleskift, men hvor der ikke er udsigt til enighed, må skolen eller kommunen, inden for en rimelig tid i forhold til barnets fortsatte skolegang, træffe beslutning. Beslutningen træffes i overensstemmelse med folkeskolelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., hvorefter det er barnets bopæl, der er afgørende for, hvor barnet skal gå i skole, hvis ikke forældrene er enige om andet. Skolen eller kommunalbestyrelsen må, hvis det er nødvendigt, fastsætte en frist for eventuelle bemærkninger.
En distriktsskole er forpligtet til at indskrive et barn, hvis barnets bopælsforælder ønsker dette. Dette gør sig også gældende, selvom en forældremyndighedsindehaver, som barnet ikke har bopæl hos, er uenig i, at barnet skal gå i distriktsskolen.
Når en skole er bekendt med, at forældremyndighedsindehaverne bor hver for sig, og når det ikke er tilkendegivet over for skolen, at der er uenighed om skolevalg eller skoleskift, kan skolen gå ud fra, at den pågældende forælder også handler på den anden forælders vegne. Det kan udledes af folkeskolelovens § 54. Kun hvis den anden forælder udtrykkeligt har tilkendegivet sin uenighed om skolevalg eller skoleskift, bør skolen inddrage den anden forælder. Det følger heraf, at skolen ikke er forpligtet til at indhente begge forældres underskrift ved barnets indskrivning i skole og ved skoleskift.