Den pædagogiske læreplan og børns sproglige udvikling

Arbejdet i dagtilbud med børns sproglige udvikling tager overordnet afsæt i den pædagogiske læreplan. Som led i at styrke kvaliteten i dagtilbud blev det som en del af dagtilbudsaftalen, "Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet", fra 2017 aftalt, at der skulle udarbejdes en ny lovgivningsmæssig ramme for arbejdet med den pædagogiske læreplan i dagtilbud.

Den styrkede pædagogiske læreplan lægger op til, at børns sproglige udvikling er noget, der som udgangspunkt ikke skal arbejdes med isoleret set i et bestemt tidsrum, men noget, der skal tænkes ind den pædagogiske praksis hele dagen.

Dagtilbuddene skal i arbejdet med at understøtte børns sproglige udvikling overordnet sikre, at læringsmiljøet understøtter børns sproglige interaktioner med det pædagogiske personale og de andre børn. Samtidig skal dagtilbuddet sikre, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene.

Arbejdet med den pædagogiske læreplan, herunder arbejdet med børns sproglige udvikling, er reguleret i dagtilbudsloven §§ 8-9 samt bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

Den lovpligtige sprogvurdering

Som led i arbejdet med at understøtte børns sproglige udvikling skal kommunen sprogvurdere børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Med 3-års alderen menes der alderen fra 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder.

Kommunen skal desuden sprogvurdere alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. 

Kommunen kan også beslutte, at den lovpligtige sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år fremrykkes til omkring 2-årsalderen. Med 2-års alderen menes der alderen fra omkring 22 måneder til omkring 30 måneder. Kommunen kan, men skal ikke også foretage en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, hvis den beslutter at fremrykke sprogvurdering.

Arbejdet med den lovpligtige sprogvurdering er reguleret i dagtilbudsloven § 11.

Sprogvurderingsværktøjer

Der stilles ikke krav om, at kommunen skal anvende et bestemt sprogvurderingsværktøj til den lovpligtige sprogvurdering, herunder heller ikke krav om, at sprogvurderingsværktøjet skal være it-understøttet.

Til at understøtte arbejdet i kommunen med sprogvurdering har ministeriet fået udviklet en række forskningsbaserede sprogvurderingsværktøjer. Til sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år har ministeriet senest (2017) fået udviklet værktøjet, "Sprogvurdering 3-6".

Til sprogvurdering af børn i alderen omkring 2 år har ministeriet for nyligt (2019) fået udviklet værktøjet "Sprogvurdering 2 år". Sprogvurdering 2 år er blandt andet udviklet, så resultater ved brug af værktøjet er sammenlignelige med resultater ved brug af "Sprogvurdering 3-6".

Kommuner, der ønsker en it-understøttelse af værktøjerne, skal kontakte de it-leverandører, som tilbyder en it-understøttelse af disse. Sprogvurdering 2 år forventes tidligst it-understøttet ultimo 2019.

En tidligere udgave af ministeriets værktøj til sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen, er it-understøttet af og kan fortsat tilgås via Socialstyrelsen (FKO – Faglige Kvalitetsoplysninger).

Se nedenfor for yderligere oplysninger om ministeriets sprogvurderingsværktøjer.

Sprogstimulering

Kommunen har ansvar for, at børn får den sprogstimulering, som de har behov for. Sprogstimulering skal blandt andet tilrettelægges med afsæt i de udfordringer og ressourcer, som er identificeret i sprogvurderingen.

Når der er tale om børn, der går i dagtilbud, er fællesskaber med andre børn og med det pædagogiske personale det naturlige afsæt for den indsats, der skal iværksættes over for børn med behov for sprogstimulering.

Dansksprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og som har behov for sprogstimulering, skal modtage sprogstimulering for eksempel inden for de fysiske rammer af et dagtilbud. Tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og som har behov for sprogstimulering, skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Med tosprogede børn menes der børn, som har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk.

Arbejdet med sprogstimulering er reguleret i dagtilbudsloven § 12.

Kvalifikationskrav

Sprogvurdering og sprogstimulering skal varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage lige netop den opgave.

Generelt hedder det, at personer, der varetager sprogvurdering og sprogstimulering, enten skal være uddannet professionsbachelor som pædagog, eller på anden vis være kvalificeret til opgaven.

I forhold til tosprogede børn stilles der derudover krav om, at sprogvurdering og sprogstimulering varetages af personer, der har erhvervet sig den nødvendige faglige viden om andetsprogstilegnelse og tosprogede børns sprogudvikling, enten gennem uddannelse, eller gennem erfaring.

Kvalifikationskravet er reguleret i dagtilbudsloven § 11 stk. 9.

Sidst opdateret: 16. oktober 2019