Alle folkeskoler, specialskoler, interne skoler på anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud indberetter hvert år deres planlagte undervisningstid – både den samlede undervisningstid og den fagopdelte undervisningstid til Undervisningsministeriet. Det skal sikre, at elever, uanset hvilken skole de går på, modtager den undervisning, de har krav på.
En gennemgang af folkeskolens planlagte undervisning for 2017/18 viser, at mellem 95 og 99 procent af skolerne planlægger et timetal, der overholder minimumstimetallene i fagene samlet set på hvert klassetrin. Det er en stigning i forhold til sidste skoleår, hvor mellem 93 og 99 procent af skolerne planlagde med at overholde minimumstimetallene i fagene samlet set på hvert klassetrin. Ligesom sidste år får særligt 6. klasseelever ikke de fagtimer, som de har krav på, mens skolerne generelt er bedre i mål, når det gælder elever i indskolingen og 9. klasse.
For specialundervisning viser tallene, at mellem 92 og 98 procent af skoler med specialundervisning planlægger et timetal, der overholder minimumstimetallene i fagene for hvert klassetrin. Det er også en lille stigning i andelen sammenlignet med sidste skoleår.
Skolerne, der ikke har fået dispensation til at forkorte skoledagen, planlægger overordnet set at overholde minimumtimetallene for skoledagens samlede længde. Der er flest skoler i indskolingen, som overholder minimumstimetallet - omkring 99 procent. Overholdelsesprocenten falder dog lidt i de øvre klassetrin og er på sit laveste i 8. klasse på omkring 97 procent.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med, at de lovpligtige minimumstimetal og/eller kravene til den mindste varighed af undervisningstiden overholdes og følger i den forbindelse op over for de kommuner/skoler, der ikke lever op til reglerne.
Tallene viser desuden, at flere folkeskoler bruger folkeskolelovens § 16 b. Bestemmelsen giver kommunerne mulighed for at godkende, at folkeskolerne afviger minimumsreglerne for undervisningstidens varighed ved at bruge mindre tid på den understøttende undervisning for bestemte klasser mod til gengæld at øge timetallet med ekstra personale i klassen for at give yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering. De nye tal viser, at 590 ud af 1194 folkeskoler (49 pct.) benyttede den mulighed i skoleåret 2017/18. Det er markant flere end året før, hvor tallet var 401 (34 pct.). Der er flest skoler, der gør brug af muligheden for at afkorte skoledagens længde på mellemtrinnet. Det bekræfter således den markante stigning i anvendelsen, som en undersøgelse af Epinion viste i oktober 2017, også for skoleåret 2017/18.
Undervisningsministeriet har i foråret 2018 sat gang i en ekstern undersøgelse af, hvordan folkeskolelovens § 16 b bliver brugt. Den skal blandt andet afdække kommunernes praksis, når det gælder omfanget af afkortning af skoledagen, hvordan og med hvilken begrundelse muligheden anvendes, og om de tilsigtede faglige og pædagogiske mål nås.