Hop til indhold

I Danmark er der 10 års undervisningspligt. Til gengæld er der ingen skolepligt. Det betyder, at forældre selv har ret til at vælge, hvordan deres børn skal undervises.

Der er ingen skolepligt. Det betyder, at forældre selv kan vælge, hvordan deres børn skal undervises.

Langt de fleste vælger folkeskolen.

Forældre kan også vælge en fri grundskole eller hjemmeundervisning.

Børn begynder i skole det år, de fylder seks

Der er undervisningspligt fra august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. 

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at børn bliver indskrevet i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Undervisningspligten gælder for alle børn, der bor i Danmark.

Den gælder også for børn, der skal opholde sig i Danmark i mindst seks måneder.

Undervisningspligten gælder ikke asylansøgere. De får i stedet undervisning efter reglerne i udlændingeloven.

Tidlig skolestart

Forældre kan lade deres barn begynde i børnehaveklasse et år tidligere.

Tidlig skolestart kræver, at barnet fylder fem år inden den 1. oktober, og at barnet kan følge undervisningen i børnehaveklassen.

Skolens leder kan, efter samråd med barnets forældre, afgøre, om barnet kan starte tidligt i skole. Afgørelsen sker ud fra en konkret vurdering af barnet, fx på baggrund af en skolemodenhedsprøve eller en udtalelse fra lederen i barnets dagtilbud. Ved vurderingen må det også indgå, om barnet kan følge med klassen op i 1. klasse. Der er ingen centralt fastsatte retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages.

Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de kontakte kommunens skoleforvaltning eller den lokale folkeskole. 

Udskudt skolestart

I nogle tilfælde kan et barn begynde i skole et år senere.

Det er kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt et barn skal have udsat skolestart med et år. Hvis kommunen vurderer, at et barn skal skoleudsættes på grund af barnets udvikling, skal det ske med forældrenes samtykke. Kommunen kan også træffe beslutningen på baggrund af en anmodning fra forældrene.

Skolestarten kan kun udsættes med ét år.

Beslutningen om udskudt skolestart skal træffes i kalenderåret, hvor barnet fylder seks år og senest den 1. august. Af hensyn til barnets tarv skal der tages stilling til skolestart i rette tid.

Kommunalbestyrelsen skal godkende, at barnet starter senere i skole. Godkendelsen af udskudt skolestart kan betinges af, at barnet fortsætter eller optages i en børnehave. Det gælder uanset, om barnet skal starte i folkeskolen eller en fri grundskole.

Dagtilbudsloven sætter nærmere rammer for vurderingen, om barnet er klar til at begynde i skole. Hvis der er tvivl, om barnet er klar til skolestart, er lederen i barnets dagtilbud ansvarlig for at lave en vurdering af, om barnet er klar til at begynde i skole ud fra barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Forældre kan også bede dagtilbuddet om at lave en vurdering.

Lederen laver vurderingen på baggrund af dialog med forældrene og skolelederen på den skole, barnet skal starte. Vurderingen skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet og skolelederens vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen.

Dagtilbudslederens vurdering af barnet indgår ved kommunalbestyrelsens afgørelse om udskudt skolestart.

Når først barnet er startet i skole, er barnet omfattet af undervisningspligten. Barnet kan derfor ikke skoleudsættes efter skolestart. Det ændrer dog ikke ved, at det i forhold til det konkrete barn kan være nødvendigt med særlige tiltag, fx at lade barnet gå i børnehaveklassen to gange eller modtage særlig bistand efter skolens vurdering.

Undervisningspligten slutter efter 9. klasse

Undervisningspligten ophører den 30. juni det år, barnet afslutter undervisningen i 9. klasse, dvs. efter 10 års undervisning i grundskolen. 

For elever, der går et eller flere klassetrin om, ophører undervisningspligten først, når eleven har afsluttet undervisningen i 9. klasse eller har afsluttet et uddannelsestilbud, der er ligestillet med grundskole - for eksempel på en fri skole eller ved et særligt tilrettelagt forløb.

Undervisningspligten ophører under alle omstændigheder den 30. juni i det år, barnet fylder 17 år.

Børn af udenlandske ambassadefunktionærer

Børn af udenlandske ambassadefunktionærer (fx diplomater) anses ikke for at have bopæl eller ophold i Danmark.

Derfor gælder undervisningspligten gælder ikke for dem, ligesom kommunerne heller ikke er forpligtede til at sørge for deres undervisning i folkeskolen.

Der har dog i mange år været praksis for, at Børne- og Undervisningsministeriet henstiller kommunerne til at optage børn af udenlandske ambassadefunktionærer i folkeskolen, hvis forældrene ønsker det, medmindre undervisningen af barnet er forbundet med ekstraordinære store omkostninger.

Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om de vil optage børnene i folkeskolen og dermed betale for undervisningens udgifter. 

Centrale regler

Folkeskoleloven:
  • §§ 32-35 om undervisningspligt
  • § 33, stk. 2, om alternativer til folkeskolen
  • § 34, stk. 2, om udsættelse af undervisningspligten
  • § 36 om indskrivning i folkeskolen og frit skolevalg
  • § 37 om tidlig skolestart
Dagstilbudsloven:
  • § 29 a om overgang fra dagtilbud til skole
Udlændingeloven:
  • Vær opmærksom på, at Udlændingeloven hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Sidst opdateret: 20. august 2025