Hvis en elev ikke vurderes parat til en eller flere typer af ungdomsuddannelser, så skal uddannelsesønsket afklares.
Helhedsvurdering
På baggrund af skolens oplysninger foretager den kommunale ungeindsats en helhedsvurdering af de elever, der ikke umiddelbart lever op til forudsætningerne for at være uddannelsesparat. Helhedsvurderingen er en vejledningsfaglig vurdering af elevens forudsætninger i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. De faglige forudsætninger er ufravigelige. Helhedsvurderingen sker i tæt dialog med elevens skole.
Skriftlig meddelelse
Hvis eleven ikke er vurderet uddannelsesparat til en eller flere ungdomsuddannelser eller er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, meddeler skolen det skriftligt til elev og forældre, med begrundelse samt beskrivelse af videre forløb. Det videre forløb kan være en invitation til en samtale, tilbagemelding af uddannelsesønske eller lignende. Det forventes ikke, at der laves handleplaner på dette stadie, da eleven skal foretage sit uddannelsesønske på baggrund af den skriftlige meddelelse.
Den ønskede uddannelse
Når eleven er gjort bekendt med resultatet af uddannelsesparathedsvurderingen (UPV'en), skal den kommunale ungeindsats sikre, at elever, der ikke er vurderet parate til en eller flere typer af ungdomsuddannelser tilkendegiver, hvilken type af ungdomsuddannelse, eleven påtænker at søge ind på efter grundskolen (den ønskede uddannelse). Eleven skal først tilkendegive den ønskede uddannelse efter eleven kender sin UPV.
Ret til individuel skole- og vejledningsindsats
Det er kun elever, der ikke er vurderet parate til den ønskede uddannelse, der har ret til en individuel skole- og vejledningsindsats. Elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate til uddannelser de ikke ønsker, skal blot deltage i den kollektive vejledning, hvis de er uddannelsesparate til den ønskede uddannelse.
Den aftalte skole- og vejledningsindsats beskrives i elevplanen, som fra 8. klasse skal være med til at afklare elevens uddannelsesvalg.
Skoler, hvor kommunalbestyrelsen står for vejledningen
På skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, skal skolens leder sammen med den kommunale ungeindsats iværksætte en særlig målrettet skole og vejledningsindsats for de elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate til den ønskede uddannelse.
Skoler, hvor kommunalbestyrelsen ikke står for vejledningen
På skoler, som selv forestår vejledningen, bestemmer skolens leder hvilken indsats, der skal iværksættes. Brobygning kan tilbydes ikke-uddannelsesparate elever i 9. klasse på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Brobygning er obligatorisk i 10. klasse.
Ansøgning til ungdomsuddannelser
Vejlederen skal sikre, at elever som ikke er vurderet parate til den ønskede uddannelse udarbejder en ansøgning i samarbejde med forældre, uanset hvilken type skole, eleven går på. Det er forældrenes ansvar, at ansøgningen underskrives senest 1. marts.
Begrebet ikke uddannelsesparat afskaffes pr. 1. oktober 2022
En lovændring betyder, at begrebet ikkeuddannelsesparat pr. 1 oktober 2022 ikke længere anvendes i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering. Der indføres i stedet et nyt begreb: ”Parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser”.
Læs mere
- Uddannelsesparathed - vejledning (pdf)
- Bilag 1: Praksisfaglighed i fag, emner og vejledning (pdf)
- Bilag 2: Skriftlig meddelelse til elever og forældre om UPV (pdf)
- Vejledning om vurdering af personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger (pdf)
- Erhvervsuddannelser - adgang og optagelse
- Gymnasiale uddannelser - adgang og optagelse