Beretningen giver et samlet overblik over STUKs tilsynsaktiviteter på tværs af hele undervisningsområdet under Børne- og Undervisningsministeriet, herunder folkeskoler, frie grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler, VUC, AMU-centre og FGU-institutioner.
Tilsynsberetningen for 2024 redegør for, hvilke tilsyn STUK har gennemført i løbet af året, samt hvilke hovedresultater og tendenser der tegner sig.
Som led i tilsynsarbejdet opsøger styrelsen dialog om, hvordan tilsynenes formål og forløb kan blive mest effektive og udbytterige. Her præsenteres nogle af de læringspunkter, som STUK tager med sig.
Et læringspunkt fra det økonomisk-administrative tilsyn er, at det bliver stadig vigtigere for skoler og institutioner at forholde sig til de faldende ungdomsårgange. Økonomiske styringsværktøjer kan være en hjælp til at skabe overblik over behov og handlemuligheder for omkostningstilpasninger. På den måde kan der lægges et mere robust grundlag for en bæredygtig økonomi.
Læs alle læringspunkter og hele tilsynsberetningen for 2024
Hvad er en tilsynsberetning?
Tilsynsberetningen er STUKs årlige opsamling på tilsynsaktiviteter i det forgange år.
Formålet er at:
- skabe overblik STUKs tilsynsaktivitet
- dokumentere, hvilke tilsyn der er gennemført, og hvilke temaer der har været i fokus
- dele indsigter og erfaringer med sektoren
Beretningen beskriver, hvordan tilsynene er forløbet, og hvilke resultater de har ført med sig.