Nye grundskolekarakterer viser, at elever af ufaglærte forældre klarer sig markant dårligere end andre

Folkeskolen lykkes ikke i tilstrækkelig grad med at løfte børn af ufaglærte forældre. Denne elevgruppe klarer sig nemlig betydeligt dårligere end andre elever ved folkeskolens prøver.

Faktisk er det kun knap tre ud af fire, der opnår mindst 2 i dansk og matematik, hvis deres forældre er ufaglærte. Det viser resultaterne af folkeskolens prøver fra skoleåret 2024/2025, som Børne- og Undervisningsministeriet nu offentliggør.

Særligt efter covid-19-epidemien ses en markant forringelse af karaktererne for elever af ufaglærte forældre. Mens 79,5 pct. af disse elever opnåede mindst 2 i dansk og matematik i 2018/2019, er tallet faldet helt ned til 72,3 pct. i dag.

Figur 1. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik, fordelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse

Anm.: Elever i specialklasse og privatister indgår ikke. Elever der opnår mindst 2 i dansk og matematik har aflagt samtlige bundne prøver og delprøver i dansk og matematik og opnået et samlet gennemsnit på mindst 2,0 i begge fag. Andelen beregnes på baggrund af alle elever med mindst 1 indberettet prøvekarakter eller undtagelseskode til Karakterdatabasen. *Data fra 2024/2025 er uden sygeprøver. Ufaglærte dækker over grundskole, gymnasial uddannelse og uoplyst uddannelse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger pba. registerdata

”Vi kan ikke være bekendt, at så mange ikke kan få minimum 2 i dansk og matematik. Og det er især trist, at udfordringen er så tæt knyttet til, hvilke familier eleverne kommer fra. Nogle børn af ufaglærte forældre svigtes i dag i skolen. Skolens løfte om lighed, færdigheder og dannelse indfries ikke, når vi taler om de ufaglærtes børn. Der er en markant social skævvridning. Jeg er derfor glad for, at vi har afsat et betragteligt beløb til at hjælpe de 10 pct. af eleverne, der har det sværest i dansk og matematik og bevilget ekstra økonomi til læse- og matematikvejledere. Vi skal simpelthen kunne gøre det bedre. Det er en kurve, vi skal knække,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Samlet set er karakterniveauet i de skriftlige delprøver i dansk og matematik (med undtagelse af dansk skriftlig fremstilling) på et lavt niveau sammenlignet med årene før covid-19.

Blandt elever af forældre, der er faglærte eller har en videregående uddannelse er andelen, der opnåede mindst 2 i dansk og matematik faldet fra 94,6 pct. i 2018/2019 til 91,4 pct. i 2024/2025.

Omkring en ud af ti elever opnår ikke 2 i dansk eller matematik

Samlet set er det cirka hver tiende elev, der ikke opnår mindst 2 i dansk og matematik. Dermed er andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik fortsat på et generelt lavt niveau sammenlignet med årene før covid-19.

Den faldende andel af elever, der opnår mindst 2 i både dansk og matematik, er særligt tydelig blandt piger. Her er andelen faldet fra 93,9 pct. i 2018/2019 til 88,9 pct. i 2024/2025. For drenge er andelen i samme periode faldet fra 92,3 pct. til 90,5 pct.

Lille fremgang i det samlede karaktergennemsnit

Elevernes samlede karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen i skoleåret 2024/2025 er 7,6. Dermed ses en mindre stigning i forhold til de to forudgående skoleår og de seneste skoleår inden covid-19

Figur 2. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen

Anm.: Elever i specialklasse og privatister indgår ikke. Gennemsnittet i folkeskolens afgangseksamen udregnes for elever i 9. klasse med en karakter i alle obligatoriske prøver efter 9. klassetrin. Fra og med 2021/2022 indgår også prøvekarakteren fra det praktiske/musiske valgfag på 8. klassetrin i gennemsnittet. *De indberettede prøvekarakterer fra 2019/2020 bygger alene på elevernes ophøjede standpunktskarakterer. **De indberettede prøvekarakterer fra 2020/2021 og 2021/2022 bygger på en kombination af prøvekarakterer og ophøjede standpunktskarakterer. ***Data fra 2024/2025 er uden sygeprøver.

Kilde: Styrelsen for IT og læring

Nye indsatser til løft af elever 

Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024 er igangsat en række indsatser for at fremme elevernes faglige udvikling og dannelse. Aftalen rummer bl.a. en styrket indsats for de elever med størst udfordringer med at læse, skrive og/eller regne.

Med aftalen afsættes 500 millioner kroner årligt til indsatser for de ca. 10 procent af eleverne pr. skole, der har de største udfordringer i dansk og/eller matematik. Det skal være med til at skabe stærke inkluderende læringsmiljøer på almene folkeskoler og bremse den nedadgående tendens i de to fag. Initiativet blev igangsat i efteråret 2024.

Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram er det desuden aftalt at reducere antallet af obligatoriske prøver i udskolingsårene fra otte til seks. Det sker ved at ændre mundtlig engelsk fra at være en bunden prøve til en udtræksprøve og ved at reducere antallet af udtræksprøver fra to til én. Ændringen er trådt i kraft fra skoleåret 2025/2026 og vil kunne ses ved resultaterne af folkeskolens prøver næste år.