Unge med forskellige funktionsnedsættelser klarer sig bedre i grundskolen i forhold til gennemførsel af folkeskolens prøver end tidligere. Og størstedelen af unge med en funktionsnedsættelse påbegynder en ungdomsuddannelse.
Der er dog stadig væsentlige forskellige mellem, hvordan unge med og uden funktionsnedsættelser klarer sig i grundskolen og i overgang til ungdomsuddannelse.
Det fremgår af to nye undersøgelser, som er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i regi af VIBUS - Vidensenhed for børn og unge med særlige behov.
Formålet med notaterne er at give ny viden om børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser, herunder somatiske, sensoriske og psykiske funktionsnedsættelser, indlæringsvanskeligheder, adfærdsforstyrrelser og autismespektrumsforstyrrelser, udviklingshandicap samt ordblindhed. Resultaterne vil indgå i grundlaget for VIBUS’ anbefalinger til et fremtidigt fagligt grundlag for en styrket indsats for elever med særlige behov samt være afsæt for drøftelser om fremtidige vidensbehov.
Hovedpointer fra undersøgelsen om faglige resultater, fravær og trivsel i grundskole
- Andelen, af unge med funktionsnedsættelser der gennemfører folkeskolens obligatoriske prøver, er steget fra 52 procent til 75 procent, når fødselsårgang 1994 og 2004 sammenlignes. Stigningen er højere for unge med funktionsnedsættelser sammenlignet med unge uden funktionsnedsættelser.
- Karaktergennemsnittet er steget for de fleste af funktionsnedsættelsesgrupperne, op til et karakterpoint, når fødselsårgang 1994 og 2004 sammenlignes. Stigningen i karaktergennemsnit er dog højere eller lige så højt for unge uden funktionsnedsættelser.
- Lav elevtrivsel forekommer blandt en større andel af unge med funktionsnedsættelser (12 procent) end blandt unge uden funktionsnedsættelser (7 procent). Særligt unge med psykiske funktionsnedsættelser har mere end dobbelt så høj forekomst af lav elevtrivsel i forhold til elever uden funktionsnedsættelser (21 procent).
Hovedpointer fra undersøgelsen om overgang til, frafald fra og gennemførsel af ungdomsuddannelse
- Størstedelen af unge med funktionsnedsættelser påbegynder en ungdomsuddannelse efter endt grundskole. Dog er andelen, der er indskrevet på en ungdomsuddannelse efter afslutningen af grundskolen, lavere for unge med funktionsnedsættelser (73 procent) end for unge uden funktionsnedsættelser (87 procent).
- Unge med funktionsnedsættelser har overordnet set en højere frafaldsrate fra gymnasiale uddannelser (13 procent) end unge uden funktionsnedsættelser (7 procent). Unge med ordblindhed har et lavere frafald fra erhvervsuddannelser (27 procent) end unge uden funktionsnedsættelser (37 procent).
- En større andel af unge med funktionsnedsættelser har ikke gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige (32 procent) sammenlignet med unge uden funktionsnedsættelser (15 procent).
Forbehold for analysernes resultater
Konklusioner på baggrund af undersøgelsernes resultater bør tage følgende forhold i betragtning:
- Fra fødselsårgang 1994 til 2004 er der sket en stigning i andelen af unge, som registreres med ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser, autismespektrumsforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. Dette antages at have medført ændrede sammensætninger inden for grupperne, hvilket kan være en del af forklaringen på nogle af de markante udviklinger, der ses, for eksempel for unge med ordblindhed.
- Ikke alle med en diagnose indgår i funktionsnedsættelsesgrupperne. Det skyldes, at syv af funktionsnedsættelsesgrupperne er baseret på diagnoser registreret på sygehuse og dermed ikke inkluderer ungemed diagnoser givet hos alment praktiserende læger. Gruppen med ordblindhed er baseret på test og ikke diagnoser.
- Diagnoser giver kun ét af flere perspektiver på funktionsnedsættelser. Der kan imidlertid være store forskelle på, hvilken betydning en registreret funktionsnedsættelse har i hverdagen for den enkelte unge samt for den enkeltes mulighed for læring og trivsel.