Spørgsmål og svar

For specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem er der ingen formkrav til ansøgningen. Det vil sige, at en tilkendegivelse til beliggenhedskommunen om, at man ønsker at ansøge, vil være nok. 

For behandlings- og specialundervisningstilbud gælder det, at ansøgningen skal indeholde tilbuddets forslag til udfyldning af kvalitetsaftalen, og at ansøgningen i alt væsentligt skal indeholde de oplysninger om tilbuddets egne forhold, som er nødvendige for beliggenhedskommunens behandling af ansøgningen. Der kan læses mere herom i kvalitetsaftalebekendtgørelsens §§ 20 ff.

Behandlings- og specialundervisningstilbud skal således udfylde skabelonen med alle de relevante oplysninger, som tilbuddet kan give på tidspunktet for ansøgningen, med henblik på at indgå i en dialog med beliggenhedskommunen om den endelige udfyldelse af skabelonen.

Behandlings- og specialundervisningstilbud er det, der tidligere var kendt som dagbehandlingstilbud. Et behandlings- og specialundervisningstilbud yder både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, til børn og unge, der har behov for begge indsatser. Behandlings- og specialundervisningstilbuddet skal godkendes af kommunen i sin helhed, ved at tilbuddet indgår en kvalitetsaftale med kommunen.

Børne- og ungehjem er det, der tidligere var kendt som opholdssteder og døgninstitutioner. Det er steder, hvor børn bliver anbragt, og børne- og ungehjem skal godkendes efter socialtilsynsloven. Der kan være et specialundervisnings-tilbud tilknyttet et børne- og ungehjem, som skal lave en kvalitetsaftale med kommunen.

Ved et behandlings- og specialundervisningstilbud forstås en selvstændig juridisk enhed eller en geografisk selvstændig del af en juridisk enhed, der tilbyder både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning.

Ved en afdeling forstås et »lokalt undervisningssted«, det vil sige en enhed, hvori der foregår pædagogisk støtte og behandling samt undervisning, og som er beliggende på en matrikel, hvor der er en klar geografisk afstand til andre behandlings- og specialundervisningssteder i tilknytning til tilbuddet.

Kommunalbestyrelsens godkendelse vil skulle omfatte ethvert behandlings- og specialundervisningstilbud eller afdeling af et behandlings- og specialundervisningstilbud, som er beliggende i kommunen. Det betyder, at man som beliggenhedskommune skal indgå en kvalitetsaftale for hver selvstændig afdeling.

Se eksempler på indgåelse af kvalitetsaftale ved flere matrikler eller afdelinger (pdf)

Undervisningen på et børne- og ungehjem må foregå i fysisk gåafstand (ca. 1 km) til børne- og ungehjemmet. Det er i den forbindelse centralt, at eleverne skal have en oplevelse af at det er ét tilbud på trods af afstanden. Den korte afstand tager afsæt i, at målgruppen af elever til specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem har så store adfærdsmæssige vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i deres børne- og ungehjem på en sådan måde, at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede tilbud i børne- og ungehjemmet. 

Afstandskriteriet på ca. 1 km. er udtryk for STUK’s vejledning om reglerne til kommuner og tilbud om, hvordan de skal forholde sig til indgåelse af kvalitetsaftaler. Der er ikke tale om et krav. STUK udelukker herved ikke, at der kan være tilfælde, hvor afstanden efter en konkret vurdering kan være større eller mindre, og hvor andre kriterier kan tillægges større vægt. Det er i sidste ende kommunerne, der vurderer, om kvalitetsaftalerne er udfyldt korrekt og om tilbuddene opfylder betingelserne for at indgå kvalitetsaftale.

Se eksempler på indgåelse af kvalitetsaftale ved flere matrikler eller afdelinger (pdf)

Tilbud, som allerede modtager elever efter de hidtidige regler, og som før den 1. januar 2024 har indgået en overenskomst med beliggenhedskommunen, skal inden den 1. april 2024 ansøge beliggenhedskommunen om at indgå en kvalitetsaftale.

Specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, som ikke ansøger om at indgå en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen inden den 1. april 2024, og ikke har indgået en kvalitetsaftale senest den 30. juni 2024, kan ikke fortsætte med at modtage elever fra henholdsvis den 1. april og den 1. juli 2024. 

Tilsvarende gælder for behandlings- og specialundervisningstilbud, som ikke har ansøgt inden den 1. april 2024, og som ikke har indgået en kvalitetsaftale og dermed ikke er godkendt som behandlings- og specialundervisningstilbud senest den 30. juni 2024.

Hvis et behandlings- og specialundervisningstilbud ikke er godkendt af beliggenhedskommunen (det vil sige at der ikke er indgået en kvalitetsaftale), kan der ikke henvises elever til tilbuddet. Der er dog en overgangsordning for dagbehandlingstilbud, som før den 1. januar 2024 har indgået en overenskomst med beliggenhedskommunen efter de hidtidige regler. For yderligere vejledning se kapitel 7 i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud og kapitel 6 i kvalitetsaftalebekendtgørelsen.

Nej. Beliggenhedskommunen kan ikke afvise at behandle en ansøgning om at indgå en kvalitetsaftale for behandlings- og specialundervisningstilbud eller specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem beliggende i kommunen – heller ikke hvis kommunen ikke forventer at ville benytte tilbuddet.

En kommune skal behandle et tilbuds ansøgning om at indgå en kvalitetsaftale. En kommune skal indgå kvalitetsaftale med tilbuddet, hvis tilbuddet opfylder betingelserne og vurderes at have den fornødne kvalitet.

En kommune kan henvise elever til et specialundervisningstilbud på et børne-og ungehjem, også når eleven ikke bor der (er anbragt på børne- og ungehjemmet).

Der skal i så fald både være truffet en afgørelse om, at eleven har behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og være truffet en afgørelse om, at eleven har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Det skal endvidere være vurderet, at disse behov imødekommes bedst i specialundervisningstilbuddet på det pågældende børne- og ungehjem. 

Et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem kan således godt modtage dagelever, der bor andre steder.

Hvis institutionen er godkendt som et børne- og ungehjem, så vil institutionen være betragtet som ”børne- og ungehjem” og vil dermed ikke være et ”behandlings- og specialundervisningstilbud”.

Det er alene beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud.

Beliggenhedskommunen og den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, aftaler mellemkommunal refusion for betalingen.

Ja. En ansøger kan klage til Ankestyrelsen over beliggenhedskommunens afslag på at indgå kvalitetsaftale.

Det følger af reglerne, at behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse. 

Ved at fastsætte en minimumsstørrelse på 10 elever vil der kunne tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer. Når kommunalbestyrelsen skal vurdere, om en ansøger kan leve op til minimumskravet, kan det bl.a. tages i betragtning, om der er lokaler, personale og økonomi til en normering på mindst 10 elever, og om der er en formodning om, at det gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret vil være på 10 eller derover

Nej. Det er et krav, at behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse. Ved normering forstås det forventede gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret.

De to eneste undtagelser fra minimumskravet på 10 elever er specialundervisningstilbud på sikrede døgninstitutioner og – hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det – børne- og ungehjem med tilknyttede skibsprojekter.

Undervisningen på sikrede døgninstitutioner skal overholde bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 2 og 2 a om struktur og indhold, bortset fra de tilfælde hvor en elev tilbydes korte målrettede undervisningsforløb på op til otte uger.

Korte målrettede undervisningsforløb skal tilrettelægges individuelt ud fra en vurdering af elevens undervisningsbehov. De skal som minimum omfatte undervisning i fagene dansk og matematik.

Overenskomster, som er indgået før 1. januar 2024, gælder, indtil dagbehandlingstilbuddet senest den 30. juni 2024 er godkendt som behandlings- og specialundervisningstilbud, eller indtil døgninstitutionen eller opholdsstedet har indgået en kvalitetsaftale for et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem. Det er en betingelse, at dagbehandlingstilbuddet, døgninstitutionen eller opholdsstedet indgiver ansøgning om godkendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud inden den 1. april 2024.

Ja. De tilbud, som før 1. januar 2024 har indgået en overenskomst efter de tidligere regler, og som før 1. april 2024 har ansøgt beliggenhedskommunen om at indgå en kvalitetsaftale , må gerne modtage elever efter de tidligere regler indtil den 1. juli 2024.

For henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud eller et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem gælder generelt, at det skal være vurderet, at netop dette specialundervisningstilbud vil være det mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge.

Der ligger heri, at elever med særlige behov har ret til at få en undervisning, der modsvarer deres behov. Det skal som udgangspunkt ske i folkeskolen med den nødvendige støtte og hjælpemidler, herunder holddannelse, undervisningsdifferentiering, tolærerordninger, undervisningsassistenter og supplerende undervisning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, skal eleverne tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i folkeskolelovgivningen enten i tilknytning til almenundervisningen eller i segregerede specialundervisningstilbud, dvs. en specialklasse eller specialskole.

Det er kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der henviser eleven til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings- og specialundervisningstilbud. Henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en anden kommune end den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, kan kun ske efter forudgående aftale med den kommune, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende i.

Det er en betingelse for at henvise børn og unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud, at barnet eller den unge har behov for både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, og at tilbuddet vurderes at kunne imødekomme barnets eller den unges behov. Det er endvidere en betingelse, at kommunen både har truffet afgørelse om dagbehandling efter barnets lov og om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.

Der kan kun henvises børn og unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud, som har indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, og som herved er godkendt.

For henvisning til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem   er det kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune, der træffer afgørelse om elevens undervisningstilbud, herunder om eleven kan henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et specialundervisningstilbud på børne- og ungehjemmet. Dette kan dog kun ske efter forudgående aftale med beliggenhedskommunen for børne- og ungehjemmet med det tilknyttede specialundervisningstilbud.

Der kan både henvises elever til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, der bor (er anbragt) på børne- og ungehjemmet og dagelever, som ikke bor på børne- og ungehjemmet.

Det vil sige at henvisning til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem vil forudsætte:

• enten at eleven er anbragt på det pågældende børne- og ungehjem, jf. barnets lov, og der er truffet afgørelse om, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven på det børne- og ungehjem, hvor det er anbragt i en kortere eller længere periode, på en sådan måde, at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede tilbud i børne- og ungehjemmet
• eller at eleven ikke bor på det pågældende børne- og ungehjem (dagelev), men at der dels er truffet en afgørelse om, at der er behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og dels en afgørelse om, at der er behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Det skal endvidere være vurderet, at disse behov imødekommes bedst i specialundervisningstilbuddet på det pågældende børne- og ungehjem.

Der kan kun henvises elever til et specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, som har indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, og hvor socialtilsynet har godkendt børne- og ungehjemmet.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan beslutte, at elever med behov for et lille undervisningsmiljø, herunder elever, der af adfærdsmæssige eller psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre elever, som er henvist til et behandlings- og specialundervisningstilbud eller til specialundervisning på et børne- og ungehjem, kan henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et lille undervisningsmiljø i dette behandlings- og specialundervisningstilbud eller børne- og ungehjem.

Et lille undervisningsmiljø er således altid en del af et behandlings- og specialundervisningstilbud eller af et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem. Det er en betingelse at tilbuddet har indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, og at reglerne om minimumsstørrelsen for antal elever på tilbuddet er opfyldt.

Beliggenhedskommunen vurderer i samarbejde med henholdsvis den anbringende eller den henvisende kommune, efter behov og ud fra en konkret vurdering af den enkelte elevs behov, om den iværksatte specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den pågældende elev skal fortsætte eller ændres, og om eleven skal henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen – herunder i en specialklasse eller en specialskole.

Beliggenhedskommune skal i forbindelse med vurderingen indgå i en dialog med lederen af tilbuddet.

Kommunen træffer beslutning på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering, der forholder sig til elevens aktuelle situation og behov.

Nej. Reglerne om skolens leder fremgår af folkeskoleloven og gælder kun ledelsen af folkeskoler. Ledelsen af et behandlings- og specialundervisningstilbud eller et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem er ikke reguleret efter disse regler.

Reglerne om betaling med frigørende virkning i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge gælder, fra der er indgået en kvalitetsaftale mellem kommunen og tilbuddet.

Der er dog ikke noget til hinder for, at to kommuner – før der er indgået en kvalitetsaftale med et tilbud – laver en aftale om, at det er beliggenhedskommunen, der betaler og derefter søger refusion fra henvisende kommune.

Dagbehandlingstilbud, som har indgået overenskomst med beliggenhedskommunen inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2024, vil kunne fortsætte driften efter de hidtil gældende regler til og med senest den 30. juni 2024. Det betyder blandt andet, at den hidtidige praksis vedrørende betaling kan fortsætte, indtil der er indgået en kvalitetsaftale.

Det er styrelsens forventning, at kommunerne finder en løsning indbyrdes, således at tilbuddene bliver betalt, og at børnene får den undervisning, de har krav på.

Styrelsen vil endelig gøre opmærksom på, at der ikke er ændret på reglerne om, hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning endeligt påhviler.

Der er ikke hjemmel i folkeskoleloven til at betale en merpris for undervisning. Beliggenhedskommunen skal derfor sikre, at den pris, der betales for undervisningen på behandlings- og specialundervisningstilbud og på specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, udelukkende anvendes til formålet. 

Det indgår i kvalitetsaftalen, at tilbuddet har et særskilt budget for undervisningen, der viser, at der er økonomi til at løfte undervisningsopgaven, og at økonomien udelukkende anvendes til undervisningsformål.

Alle kommuner skal yde pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). Det kan hedde noget forskelligt og være forskelligt organiseret fra kommune til kommune.

PPR i elevens handlekommune har ansvaret for at udarbejde en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) ved henvisning til specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem eller behandlings- og specialundervisningstilbud. Se hertil barnets lov §§ 22, stk. 4 og 52, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vurderer i samarbejde med anbringende eller henvisende kommune efter behov og ud fra en konkret vurdering af den enkelte elevs behov, om den iværksatte specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den pågældende elev skal fortsætte eller ændres, eller om eleven skal henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen, herunder til et undervisningstilbud i en specialklasse eller en specialskole. I vurderingen indgår en dialog med lederen af specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet eller behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen træffer – efter inddragelse af tilbuddets leder og efter aftale med anbringende eller henvisende kommune – beslutning på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering, der forholder sig til elevens aktuelle situation og behov. Den pædagogisk-psykologiske vurdering sker efter samråd med eleven og elevens forældre eller værge. For anbragte børn og unge kan plejeforældre eller anbringelsessted inddrages. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Elevens forældre eller værge har efter anmodning ret til at få foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven én gang om året.

Der er aftalt en ansøgningspulje til kommunerne, som kan understøtte den lokale implementering og omstilling til de nye lovkrav. 

Puljen udmøntes fra 2023 til 2026 og udgør cirka 10 millioner kroner årligt.

Den 5. april 2024 er en ny ansøgningsrunde for puljen blevet offentliggjort på puljeoversigten og på Statens Tilskudspuljer (statens-tilskudspuljer.dk).

Fristen for kommunernes ansøgning til puljen er den 21. maj 2024.