Hvem kan søge
Udbydere af erhvervsuddannelser og udbydere af toårigt hf. Som minimum skal én udbyder af toårigt hf og én udbyder af erhvervsuddannelser ansøge i fællesskab.
Formål
Den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx) skal have fokus på en helhedsorienteret tilgang til undervisning, hvor teoretisk viden og praktiske færdigheder anvendes sammen. Der er behov for mere viden om, hvordan helhedsorienterede undervisningsforløb kan tilrettelægges, og hvilke kompetencer dette kræver.
Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler skal derfor i 2025 udmøntes til projekter, hvor udbydere af toårigt hf og erhvervsuddannelser i fællesskab kan arbejde med udvikling, afprøvning og evaluering af indsatser, der kan tilvejebringe viden om, hvad der kan understøtte helhedsorienteret undervisning. Projekterne skal desuden involvere samarbejde med udbydere af efter- og videreuddannelse til undervisere på erhvervsuddannelser og gymnasier.
Formålet er i forlængelse heraf, at udvikling, afprøvning og evaluering af indsatser kan bidrage med praksiserfaringer og viden, der understøtter implementeringen af den kommende epx-uddannelse.
Hvad kan der søges om tilskud til
Der kan søges om midler til projekter, som skal opbygge viden om, hvordan helhedsorienteret undervisning i hf og erhvervsuddannelser kan styrkes i praksis. Projekterne skal have karakter af en afprøvning, hvor konkrete indsatser udvikles med afsæt i eksisterende viden og erfaringer, afprøves og efterfølgende evalueres.
Hvordan søges der om tilskud
Læs ”Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2025: Helhedsorienteret undervisning i hf og erhvervsuddannelserne med henblik på at understøtte den nye erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx)” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Under ”Ansøgningsmateriale” findes de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Midler til fordeling
Der er i alt 36.576.904 kroner i puljen.
Ansøgningsfrist
Frist for indsendelse af ansøgninger er 3. oktober 2025 klokken 13.00.
Ansøgningsmateriale
- Akt. 258 af 19. juni 2025 om udmøntning af udlodningsmidlerne 2025 til undervisningsformål (ft.dk)
- Vejledning om Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2025: Helhedsorienteret undervisning i hf og erhvervsuddannelserne med henblik på at understøtte den nye erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) (pdf)
- Projektbeskrivelse: Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2025 (skabelon) (docx)
- Budget- og regnskabsskema: Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2025 (skabelon) (xls)
Materiale til afrapportering
Regnskabsskema: Her anvendes samme skema som er anvendt til budgettet (skemaet ligger under ”Ansøgningsmateriale”)