Hop til indhold

Data for elever med indvandrerbaggrund bliver indhentet som led i PISA. Siden 2009 er der er i Danmark indsamlet ekstra data for elever med indvandrerbaggrund, hvilket muliggør særskilte analyser af målgruppen.

Elever med indvandrerbaggrund har forældre, der begge er født uden for Danmark. I PISA 2018 havde 10,7 pct. af de deltagende elever indvandrerbaggrund, hvilket svarer til i alt 1.551 elever.

PISA Etnisk 2018 er udarbejdet af VIVE for Børne- og Undervisningsministeriet.  

I PISA 2018 var læsning hoveddomænet og derfor fokusområdet for undersøgelsen. Nedenstående tabel opsummerer resultaterne for elever med og uden indvandrerbaggrund i læsning.

Tabel 1: Resultater i læsning opdelt på indvandrerbaggrund, PISA 2009-2018
  PISA 2009 PISA 2012 PISA 2015 PISA 2018
Uden indvandrerbaggrund 502 504 507 509
Med indvandrerbaggrund 438 445 448 444
Forskel i point -64 -59 -59 -65

 

En stor andel af elever med indvandrerbaggrund er lavt præsterende i læsning

I PISA 2018 er 35 pct. af elever med indvandrerbaggrund lavt præsterende i læsning. Til sammenligning er 13 pct. af elever uden indvandrerbaggrund meget svage læsere. Andelen af lavt præsterende elever i læsning er uændret siden 2009 for begge elevgrupper.

Elever med indvandrerbaggrund klarer sig også signifikant dårligere i matematik og naturfag

Ligesom i læsning, klarer elever med indvandrerbaggrund sig dårligere end deres klassekammerater uden indvandrerbaggrund i både matematik og naturfag.

Forskellen reduceres, når der tages højde for elevens og skolens socioøkonomiske baggrund

Op mod to tredjedele af forskellen i kompetencer mellem elever med og uden indvandrerbaggrund forsvinder, når der bliver taget højde for andre baggrundsforhold såsom elevens og skolens socioøkonomiske baggrund. I læsning er niveauforskellen mellem elever med og uden indvandrerbaggrund i gennemsnit 65 point. Den forskel reduceres til 21 point, når der tages højde for andre baggrundsforhold, fx elevens socioøkonomiske baggrund og om der tales dansk i hjemmet og skolens socioøkonomiske sammensætning.

Figur 1: Pointforskel mellem elever med og uden indvandrerbaggrund før og efter korrektion for elev- og skolebaggrund, PISA 2018

Pointforskel mellem elever med og uden indvandrerbaggrund før og efter korrektion for elev- og skolebaggrund, PISA 2018

Note: Alle forskelle er signifikante. Korrektion for elevbaggrund indeholder: Elevens køn, socioøkonomiske baggrund (ESCS), om der tales dansk i hjemmet og indvandringsalderen for førstegenerationsindvandrer. Kontrol for skolebaggrund indeholder: Skolens gennemsnitlige socioøkonomiske baggrund (elevgennemsnit ESCS), andel elever med indvandrerbaggrund, skolestørrelse (elevtal), skolens beliggenhed (land, by eller storby) og skolestatus (privat eller friskole). 
Sidst opdateret: 11. juni 2020