Ingen signifikant udvikling i læsning
Danmark ligger med 495 point omkring OECD-gennemsnittet på 493 point. Der er sket en lille stigning fra 494 point i 2006 til 495 point i 2009, men denne stigning er ikke statistisk sikker. Sammenlignet med læseresultaterne i PISA 2000, hvor læsning sidst var hoveddomæne, er der sket et lille fald fra 497 point i 2000 til 495 point i 2009. Dette fald er heller ikke statistisk sikkert. Blandt de 65 deltagende lande er Danmark placeret som nummer 24, og blandt OECD-landene er Danmark nummer 18.
Danmark dårligst blandt de nordiske lande
Det fremgår af figuren oven over, at de danske elevers testscore i læsning ikke er signifikant forskellig fra de svenske elevers resultater i PISA 2009. Til gengæld klarer både islandske, norske og finske elever sig signifikant bedre end de danske elever. Elevernes resultater i Norge og Island er gået frem fra PISA 2006 til PISA 2009, således at eleverne i de to lande i gennemsnit scorer signifikant over det internationale gennemsnit.
Færre dårlige læsere
Andelen af danske elever med manglende funktionel læsekompetence er faldet. I PISA 2000 var der 18 procent med manglende funktionel læsekompetence, og i PISA 2006 var andelen 16 procent. Andelen med manglende funktionel læsekompetence er i PISA 2009 reduceret til 15 procent. Ændringen er ikke signifikant, og man skal være varsom med konklusioner, da andelen af danske elever, der på grund af særlige behov ikke deltager i undersøgelsen, har været stigende fra PISA 2000 til PISA 2009.
Danmark har knap 5 procent virkeligt gode læsere, hvilket er færre end OECD-gennemsnittet på 8 procent. Andelen af virkelig gode danske elever i læsetesten er faldet lidt siden PISA 2006, hvor der var knap 6 procent virkelig gode læsere blandt de danske elever. Denne ændring er heller ikke signifikant.
Tosprogede elever læser stadig dårligere end elever med dansk som modersmål
Tosprogede elever, som er elever, der taler et andet sprog end dansk hjemme, opnår i gennemsnit 434 point på den samlede læseskala. Elever med dansk som modersmål opnår 501 point. Forskellen på 67 point er signifikant. OECD har i PISA 2009 beregnet, at 39 point svarer til et klassetrin, det vil sige, at de tosprogede elever i gennemsnit forlader skolen et - to klassetrin under deres klassekammerater med dansk som modersmål. 38 procent af de tosprogede elever mangler funktionel læsekompetence, mens det gælder for 13 procent af eleverne med dansk som modersmål.
Social baggrund har stor betydning i Danmark
I Danmark spiller den sociale baggrund en forholdsvis stor rolle for elevernes læsefærdigheder og forklarer 15 procent af variationen i elevernes læseresultater. Denne andel er på niveau med OECD-gennemsnittet (14 procent) og procentandelen i Sverige (13 procent). I de øvrige nordiske lande Norge, Finland og Island er procentandelen, som kan forklare læseresultaterne, under 9 procent. Disse resultater tyder på, at den sociale arv betyder mindre i de tre sidstnævnte lande, end det gør i Danmark og Sverige.
Danmark har en forholdsvis lille kønsforskel i læsning
I alle lande scorer piger bedre end drenge i læsetesten, men i Danmark er kønsforskellen mindre end gennemsnittet i OECD. I Danmark scorer pigerne i gennemsnit 509 point i læsetesten, mens danske drenge i gennemsnit scorer 480 point. Kønsforskellen i læsefærdigheder blandt piger og drenge er en del mindre i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Forskellen skyldes, at danske piger i snit opnår en lavere score end pigerne i de øvrige nordiske lande, mens danske drenge klarer sig på samme niveau som drenge i de andre nordiske lande (Finland undtaget). Dette er en tendens, som også er set i de foregående runder af PISA.
Færre elever læser dagligt
PISA undersøger elevernes læseengagement ved at spørge eleverne om deres lyst til at læse, den tid de anvender på at læse i fritiden, samt hvad de læser. Der kan ses et tydeligt fald i elevernes læseengagement fra PISA 2000 til PISA 2009 i stort set alle de deltagende lande. Det er en tendens, som også går igen i de nordiske lande. For danske elever gælder det, at der i PISA 2009 er 7 procent færre elever, der dagligt læser i sammenligning med PISA 2000.
Læseengagement påvirker læsefærdigheder
Der er signifikant sammenhæng mellem elevernes læseengagement og læseresultater. Det betyder, at elever, der er engageret i at læse, også har bedre læseresultatet. Denne sammenhæng gælder også, selvom der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrunde. Det viser sig samtidig, at drenge gennemsnitligt oplever mindre glæde ved læsning end piger. Forskellen i læseengagement kan derfor være en del af forklaringen i forskellen i pigers og drenges læsefærdigheder.
En halv times læsning for fornøjelsens skyld giver bedre læsefærdigheder
Danske elever, der læser for deres egen fornøjelses skyld en halv time eller mindre hver dag, læser 39 point bedre på den samlede læseskala end de elever, der ikke læser hver dag. OECD-gennemsnittet er en forskel på 44 point, og forskellen mellem de elever, der læser, og de elever, der ikke læser, er signifikant. (39 point svarer i PISA 2009 til et klassetrin.)
Bedre læseresultater på store skoler
Skolestørrelsen har betydning for elevernes læsefærdigheder. Eleverne på store skoler på 800 eller flere elever scorer i gennemsnit signifikant bedre i læsetesten end elever på skoler med 400-499 elever. Forskellen findes, selvom der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Der er ingen forklaringer i PISA-undersøgelsen på, hvorfor elever fra de største skoler læser bedre.
Bedre læsefærdigheder i store klasser
PISA 2009 viser endvidere, at elever i små klasser gennemsnitligt opnår lavere resultater i læsetesten end andre elever. Elever i meget små klasser med 15 eller færre elever klarer sig relativt dårligere end elever i større klasser. PISA 2009 kan ikke forklare, hvorfor det er tilfældet. Mulige forklaringer kan ifølge de danske forskere involveret i PISA være, at de små klasser er små, fordi de rummer mange svage børn, eller fordi forældre til fagligt stærke børn har valgt at flytte dem til andre klasser eller skoler.
