Erhvervsskolerne, de almene gymnasier og voksenuddannelsescentrene er omfattet af Energistyrelsens Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (jf. Bekendtgørelse nr. 714 af 27. maj 2015 om budget- og bevillingsmæssige forhold og energieffektivisering ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse). Ifølge dette cirkulære er institutionerne forpligtet til at bidrage til målsætningen om at reducere statens energiforbrug med mindst 14 pct. i 2020 i forhold til år 2006. Dette indebærer, at institutionerne er forpligtet til:

  • at udøve energieffektiv adfærd
  • at drive bygningerne så energieffektivt som muligt
  • at gennemføre rentable energibesparende tiltag
  • at overveje anvendelse af vedvarende energi
  • at købe energieffektive produkter og tjenesteydelser, såfremt det ud fra en konkret vurdering af det enkelte indkøb vurderes, at indkøbet vil være rentabelt ud fra en afvejning af samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold m.v.

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (retsinformation.dk)

Bekendtgørelse om budget- og bevillingsmæssige forhold og energieffektivisering ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse (retsinformation.dk)

Institutionerne er forpligtet til én gang årligt at indberette deres samlede energi- og vandforbrug til en central database, som varetages af Energistyrelsen. Det indberettede energi- og vandforbrug skal opgøres i faktiske forbrugsmængder. Forbruget skal opdeles i energiforbruget af el, energiforbruget til varme og køling samt forbruget af vand. Indberetningerne skal være foretaget inden 1. juni i det efterfølgende år.

Institutionerne skal sikre sig, at de bygninger, de anvender, er energimærket. Dette gælder såvel ejede som lejede bygninger. En energimærkning er gyldig i 10 år. Dog gælder det, at hvis der efter udarbejdelsen af energimærkningen er gennemført ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne, vil den tidligere udarbejdede energimærkning ikke længere være gyldig. For alle offentlige bygninger gælder, at energimærkningen skal være fornyet senest ved udløbet af gyldighedsperioden. Energimærket skal sættes op, hvor det er synligt for brugerne af bygningen.

Følgende bygninger er undtaget fra krav om energimærkning:

  • Udhuse
  • Garager med plads til et eller to køretøjer
  • Carporte
  • Bygninger, som er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger
  • Fritliggende bygninger med et samlet etageareal på under 60 m2
  • Bygninger, hvor det opvarmede areal er mindre end 60 m2 og dette areal højst udgør 25 pct. af det samlede etageareal.

Det påhviler institutionerne selv at sørge for, at institutionernes egne bygninger er energimærket. For så vidt angår bygninger, som institutionerne lejer helt eller delvist, påhviler det udlejer at sørge for, at lejemålet er energimærket, og at lejer (institutionen) inden lejemålet indgås, har fået udleveret energimærkningen for lejemålet.

Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (retsinformation.dk)

Ifølge Cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner skal institutionerne på deres hjemmeside offentliggøre:

  • Udarbejdede energimærker og energimærkningsrapporter
  • Udarbejdede energirådgivningsrapporter
  • Tiltag, som institutionen har sat i værk for at nå målet om reduktion af energiforbruget med angivelse af besparelseseffekten af tiltagene.

De bygningsselvejende institutioner skal bidrage til statens målsætning om en reduktion af energiforbruget med 14 procent i perioden 2006-2020. Samlet set har institutionerne reduceret energiniveauet (elforbrug og graddagekorrigeret varmeforbrug) med 8,1 procent i perioden 2006-2018. Samtidigt er den totale aktivitet i perioden 2007*-2018 steget med 9,2 %. 

Samlet Forbrug i 2006 Forbrug i 2018 Forskel i %
El/varme (MWh) 625.556 575.012 -8,1
Vand (m3) 1.110.806 964.918 -13,1
Gymnasier Forbrug i 2006** Forbrug i 2018 Forskel i %
Elektricitet (MWh) 36.127 36.275 0,4
Opvarmning (MWh) 119.957 120.692 0,6
Vand (m3) 235.471 237.612 0,9
Erhvervsskoler Forbrug i 2006 Forbrug i 2018 Forskel i %
Elektricitet (MWh) 124.104 98.199 -20,9
Opvarmning (MWh) 298.099 263.525 -11,6
Vand (m3) 805.592 622.290 -22,8
SOSU Forbrug i 2006 Forbrug i 2018 Forskel i %
Elektricitet (MWh) 4.265 4.517 5,9
Opvarmning (MWh) 12.255 12.962 5,8
Vand (m3) 28.621 33.974 18,7
VUC Forbrug i 2006 Forbrug i 2018 Forskel i %
Elektricitet (MWh) 8.614 10.548 22,4
Opvarmning (MWh) 22.135 28.295 27,8
Vand (m3) 41.122 71.043 72,8

*Gymnasier, SOSU-skoler og Voksenuddannelsescentrene blev først overdraget fra amterne i 2007.

**Institutionerne er inddelt i institutionstyper efter deres aktuelle institutionstype i 2019. Der er siden år 2006 foretaget adskillige fusioner, som har rykket aktivitet mellem institutionstyperne. Sammenligning mellem 2006 og 2019 ville således være misvisende, hvis forbruget i 2006 havde været baseret på institutionskategorierne fra dengang.

Inspirationshistorier

De nedenfor nævnte institutioner har alle reduceret energiforbruget betragteligt. Under hver institution kan man læse om de energibesparende tiltag, den enkelte institution har gennemført, og hvor store energibesparelser, det har resulteret i.

Espergærde Gymnasium og HF har vundet Energi- og miljøprisen 2016. Prisen blev vundet for en vidtgående og helhedsorienteret indsats på tværs af gymnasiets elever, lærere, pedel og ledelse. Gymnasiet har nedsat et CO2 udvalg, som skal sikre, at de mindst CO2-belastende løsninger vælges, når der skal vedligeholdes eller renoveres bygninger. Klima og energi er blevet en del af pensum og indgår i en lang række undervisningsforløb. Skolen har opnået energibesparelser ved bl.a. identificering og udskiftning af utætte ruder og indførelse af regnvandsopsamling fra tage til toiletskyl. Herudover har gymnasiet opsat solceller og udskiftet til intelligente cirkulationspumper, ventilationsanlæg samt el-pærer til LED. Indsatsen har betydet, at gymnasiets energiforbrug til opvarmning (graddagekorrigeret forbrug) i perioden 2010 til 2015 er blevet reduceret med ca. 42 pct., og at gymnasiets vandforbrug er blevet reduceret med ca. 30 pct. i samme periode.

Læs mere om Espergærde Gymnasium og HF's indsats for at reducere energiforbruget.

EUC Nordvest har efterhånden opført fem nulenergibygninger. Den første bygning blev opført i samarbejde mellem studerende, undervisere og lokale håndværkere. Bygningen er udstyret med varmepumper og et solcelleanlæg på 6 kWp. Husets energiforbrug er anslået til 9,2 kWh/m2 pr. år (standard bygning fra 2012 bruger i gennemsnit 36,6 kWh/m2 pr. år.). Al energiforbrug inklusive belysning og solcellernes produktion er inkluderet i dette overslag. Senere har skolen opført et nul-energi kollegium ”Rotunden”, som indeholder 30 ungdomsboliger på ca. 32 m2 fordelt på 2 etager. Senest har skolen opført et teknisk gymnasium på ca. 2.000 m2 som et nulenergihus.

Nykøbing Katedralskole har siden 2011 haft en klar målsætning om at være en grøn skole, bl.a. ved at fokusere på energioptimering. Skolen har investeret i solceller på taget, nye cirkulationspumper, ny varmtvandsbeholder og nyt CTS-system. Alle investeringer har haft beregnede tilbagebetalingstider på 3 til 7 år. Besparelserne i perioden 2012-2015 har været 34 pct. på el- og varmeforbrug – og 20 pct. på vandforbruget. Skolen arbejder videre med projekter om opsamling af regnvand til toiletskyl, berøringsfrie armaturer ved håndvaske og opgradering af fjernvarmesystemet fra 1-strengs system til 2-strengssystem.

Læs mere om Nykøbing Katedralskoles energioptimeringsprojekter (pdf).

Middelfart Gymnasium og HF påbegyndte i 2011 en omfattende renovering af bygningsmassen. Renoveringen havde til formål dels at skabe mere plads dels at nedbringe udgifterne til energi. Udover at skabe plads til flere elever, har renoveringen nedbragt elforbruget med 47 pct., varmeforbruget med 29 pct. og vandforbruget med 57 pct. i perioden 2006-2015. Gymnasiet har erhvervet et nyt skræddersyet CTS-anlæg, udskiftet det gamle kombinerede varme-ventilationsanlæg fra 1970, installeret et traditionelt radiatoranlæg, investeret i nye cirkulationspumper, bevægelsessensorer i alle rum, reduceret antallet af lysarmaturer i alle rum, udskiftet samtlige blandingsbatterier og toiletter, monteret nye lavenergivinduer i hele bygningen og fået ekstra isolering på taget. 

Læs mere om Middelfart Gymnasium og HF's energirenoveringsprojekt (pdf).

Energikonferencer

Ministeriet har i samarbejde med UFM og SKI afholdt to konferencer om energieffektivisering. Læs mere om konferencerne og se oplæggene derfra.

Sidst opdateret: 10. januar 2020