Evalueringen af de 15 gymnasier, der har deltaget i det toårige forsøg med karakterfritagelse i 1.g, ligger nu klar. Forsøget blev igangsat i forbindelse med gymnasiereformen fra 2016.
Undersøgelsen viser på den ene side, at fire ud af fem elever bliver mere usikre, når de ikke får karakterer, fordi de ikke kender deres faglige niveau. Omvendt føler to ud af tre elever sig mindre pressede, når der skrues ned for karaktergivningen.
De deltagende gymnasiers erfaring fra forsøget er samlet set, at karakterer er vigtige for eleverne, men at de skal anvendes med måde for ikke at skabe øget pres på de unge.
”Det er en balanceakt. Karakterer er i følge evalueringen vigtige for, at de unge ikke bliver usikre på deres faglige niveau. Men de skal omvendt anvendes med måde for ikke at skabe for stort et pres. Man skal simpelthen vide, hvordan man klarer sig for at trives og udvikle sig fagligt. Det er ikke mindst vigtigt for unge, der kommer fra ikke-boglige hjem. Men hvis de unge får karakterer hele tiden, kan det skabe pres. Vi skal derfor finde et passende niveau for, hvor mange karakterer der skal gives,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Ifølge undersøgelsen mister flertallet af eleverne motivationen, hvis karaktererne ikke bliver bedre, når man gør en ekstra indsats. Og det skal der gøres noget ved, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.
”Vi skal have lavet en karakterskala med mindre spring mellem karaktererne, så den ekstra indsats belønnes.”
Flere gymnasier i undersøgelsen fortæller, at de vil fortsætte arbejdet med, hvordan de kan mindske brugen af karakterer i det daglige.
Det er Danmarks Evalueringsinstitut, der har lavet evalueringen.
Resultater fra EVA’s slutevaluering
- Elevernes holdning til forsøget med karakterfritagelse er generelt ikke entydig, og EVA karakteriserer elevernes forhold til karakterer som præget af ambivalens.
- To ud af tre elever i forsøget (63 procent) føler sig mindre pressede, når de ikke får karakterer.
- Når eleverne ikke får karakterer, oplever fire ud af fem (80 %), at de bliver usikre, fordi de ikke ved, hvilket fagligt niveau de ligger på.
- De deltagende lærere og elever oplever, at elevernes fokus flyttes fra bekymringer om karakterer til faglig forståelse og læring, når karakterne fjernes og erstattes med formativ evaluering.
- Der er indikationer på, at elever og lærere oplever mindsket konkurrence i klasserummet og øget fokus på at hjælpe hinanden, når karakterne fjernes.
- 82 procent af eleverne i forsøget foretrækker at få både feedback og karakterer for en opgave.
- De deltagende gymnasierne fortæller, at eleverne i forsøget med karakterfritagelse har efterspurgt en tydelig tilbagemelding på deres faglige standpunkt.
- De deltagende gymnasier har oplevet, at fraværet af karakterer særligt kan være en udfordring i forhold til de elever, som ligger på dumpegrænsen, men som ikke har kunnet aflæse det i feedbacken.
- Nogle elever i forsøget har oplevet et fagligt efterslæb i 2.g, fordi de troede, at de var bedre med i 1.g. i forhold til de faglige mål, end det var tilfældet.