Hop til indhold

Religion over den enkeltes frie valg, social kontrol og manglende respekt for lighed mellem kønnene og islamkritik. De udfordringer genkender mellem 20-40 procent af lederne på de ungdomsuddannelser, som har medvirket i Undervisningsministeriets undersøgelse om demokratisk dannelse på gymnasie- og erhvervsuddannelserne.

Undersøgelsen viser blandt andet, at hver fjerde leder på de gymnasiale uddannelser og næsten hver tredje leder på erhvervsuddannelserne, der har deltaget i undersøgelsen, har oplevet, at nogle elever ”sætter religiøse værdier højere end det enkelte individs rettigheder og frie valg” og ”ikke tolererer andres holdninger, hvis de går imod egne religiøse værdier”. Samtidig tilkendegiver hver femte gymnasieuddannelsesleder og hver tredje erhvervsuddannelsesleder i undersøgelsen, at de har oplevet, at der ”udøves social kontrol i form af at elever, der ikke følger bestemte regler i islam ekskluderes fra en gruppe”.

”Det er bekymrende, at en så relativ stor del af lederne på ungdomsuddannelsesinstitutionerne oplever elever med udemokratiske værdier. Resultaterne understreger behovet for, at demokrati og rettigheder i højere grad skal være en del af ungdomsuddannelserne. Derfor ser jeg også frem til at modtage anbefalinger fra det dialogforum for demokratisk dannelse, som jeg har nedsat,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

I maj sidste år nedsatte undervisningsministeren et dialogforum for demokratisk dannelse, som skal komme med anbefalinger til, hvordan demokratisk dannelse kommer til at spille en større rolle på ungdomsuddannelserne. Dialogforummet forventes at komme med deres anbefalinger i starten af dette år.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen ”Demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne” er udarbejdet af Rambøll på vegne af Undervisningsministeriet. Undersøgelsen består af en surveyundersøgelse og caseindsamling om demokratisk dannelse på udvalgte institutioner.

Surveyundersøgelsen har forholdt sig til primært lederenes opfattelser af potentielle udfordringer i relation til demokratisk dannende læringsmiljøer og institutionernes arbejde med at skabe netop det. Alle institutioner med ungdomsuddannelser er blevet inviteret til at deltage i surveyundersøgelsen. På gymnasieuddannelsesområdet er svarprocenten for lederne ca. 68 pct., og på erhvervsuddannelsesområdet er svarprocenten for lederne ca. 43 pct. Resultaterne af suveyundersøgelsen er formidlet i en tabelrapport og et notat.

Caseindsamlingen af praksiseksempler af arbejde med demokratisk dannelse foregik på otte udvalgte skoler og er formidlet i otte skolerapporter.

Undersøgelsens resultater har løbende fungeret som en del af det vidensgrundlag, som dialogforum for demokratisk dannelse baserer deres arbejde på. 

Udvalgte resultater fra de adspurgte ledere:

  • 25 procent af gymnasieuddannelseslederne og 30 procent af erhvervsuddannelseslederne har oplevet, at nogle elever ”sætter religiøse værdier højere end det enkelte individs rettigheder og frie valg” og ”ikke tolererer andres holdninger, hvis de går imod egne religiøse værdier”
  • 23 procent af gymnasieuddannelseslederne og 32 procent af erhvervsuddannelseslederne har oplevet, at der ”udøves social kontrol i form af at elever, der ikke følger bestemte regler i islam ekskluderes fra en gruppe”.
  • Omkring 30 procent af gymnasieuddannelseslederne har oplevet, at nogle elever ”ikke respekterer lighed mellem kønnene (for eksempel kvinders ret til at bestemme over egen krop og seksualitet)” og ”ikke respekterer seksuelle minoriteter”. For erhvervsuddannelseslederne gælder det 40 procent. 
  • 23 procent af gymnasieuddannelseslederne og erhvervsuddannelseslederne har oplevet, at elever ”afviser at drøfte specifikke temaer eller bruge specifikke undervisningsmidler med henvisning til egne religiøse værdier”.
  • 21 procent af gymnasieuddannelsesledernee og 23 procent af erhvervsuddannelseslederne har oplevet, at nogle elever ikke ”respekterer islam-kritik”.