Fremme af god orden i folkeskolen

Ja, skolen kan iværksætte foranstaltninger, hvis en elev bryder skolens ordensregler i sin fritid, herunder på de sociale medier. Det fremgår af § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Det er dog en betingelse, at elevens adfærd har haft direkte indflydelse på god orden i skolen – herunder undervisningsmiljøet. Det kan for eksempel være, hvis eleven mobber andre elever eller lærere på de sociale medier.

Det bemærkes, at sager som handler om noget, elever gør i fritiden og på de sociale medier, kan være meget komplekse og vanskelige at afdække som skoleleder. Det er derfor fortsat afgørende, at forældre tager ansvar for deres børn i fritiden og for deres børns færden på nettet.

Skolerne har en række handlemuligheder, som er fastsat i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Det drejer sig om:

1. Eftersidning i op til 1 time
2. Overførsel til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af skoledagen
3. Omgående udelukkelse for resten af skoledagen
4. Udelukkelse fra undervisningen i op til 10 dage inden for samme skoleår- 
5. Overflytning til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole
6. Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden afdeling ved samme skole
7. Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen
8. Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin
9. Tilbageholdelse af genstande

Det fremgår af §§ 7-14 i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, hvad der skal til for at kunne bruge de forskellige foranstaltninger over for en elev.

Skolen  kan også iværksætte mindre indgribende foranstaltninger end dem, der er nævnt herover. Det følger af § 3, stk. 2.  Eleven kan eksempelvis sendes uden for døren resten af timen. Skolen kan også aftale med forældrene, at de afhenter eleven på skolen. Sidstnævnte kaldes aftalt hjemsendelse. Det kan der læses mere om i bekendtgørelsens § 5.

Skolens leder kan beslutte at udelukke en elev fra undervisningen i hele skoledage, hvis der forinden er givet besked til elevens forældre, og hvis eleven er under det nødvendige tilsyn, mens udelukkelsen finder sted. Udelukkelse kan normalt finde sted to gange og maksimalt i 7 skoledage sammenlagt inden for samme skoleår. I særligt grove tilfælde kan udelukkelse dog finde sted flere gange og op til 10 skoledage sammenlagt inden for samme skoleår.

Udelukkelse i hele skoledage er beregnet til situationer, hvor udelukkelsen forventes at motivere eleven til bedre opførsel. Udelukkelse kan også benyttes, hvor elevens uhensigtsmæssige opførsel er stoppet, men hvor den har været så alvorlig, at den fortsat har negativ indflydelse på klassen eller på holdet. Dette kunne eksempelvis være, at eleven har chikaneret en underviser eller en anden klassekammerat så alvorligt, at det er nødvendigt at give klassen og den chikanerede elev en pause, mens andre indsatser overvejes/iværksættes.

Det er op til skolens leder i den konkrete sag at skønne, hvornår der er tale om ”grove tilfælde”, så udelukkelse kan ske i op til 10 dage. Det kunne for eksempel være vold og gentagende grove forsømmelser af skolens ordensregler. Grove forsømmelser kunne være hærværk, trusler eller voldelig adfærd imod lærere eller andre elever eller grov mobbeadfærd (også digital). Det fremgår af bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen § 6, nr. 3, og er uddybet i § 10.

Der er tale om udelukkelse, når en elev hjemsendes fra undervisningen i hele undervisningsdage. Det er en afgørelse, som træffes på baggrund af et alvorligt brud på skolens ordensregler. Da det er en afgørelse, skal de forvaltningsretlige regler følges.

Skolen har mulighed for at tage foranstaltninger i brug, der er mildere end de opremsede i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.

Skolen kan også tage kontakt til forældrene, som beskrevet i § 5 i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, og aftale, at forældrene henter eleven hjem for resten af dagen. Her er der ikke tale om en udelukkelse fra undervisningen, men aftalt hjemsendelse for et kortere tidsrum. Det er en frivillig aftale mellem forældre og skolens leder. Skolens leder skal oplyse forældrene om, at de ikke har pligt til at hente eleven. En aftalt hjemsendelse er ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Det kan være i konkrete situationer, hvor eleven, i løbet af skoledagen, fx har mistet besindelsen og trænger til en pause.

Aftalt hjemsendelse kan derfor ikke bruges, hvis der er sket et mere alvorligt brud på ordensreglerne fx hærværk eller mobning. Her vil skolen skulle iværksætte en egentlig foranstaltning over for eleven.

Det er skolens leder, der træffer afgørelse om at iværksætte foranstaltninger, men beslutningskompetencen kan uddelegeres til lærerne. Beslutningen træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. I vurderingen indgår blandt andet elevens alder, alvoren af den konkrete hændelse og om eleven har gjort noget tidligere.

Når skolens leder beslutter at bruge en foranstaltning over for en elev, skal foranstaltningen være rimelig i forhold til det, eleven har gjort. Skolens leder må altså ikke anvende en hårdere foranstaltning, hvis en mindre indgribende er tilstrækkelig.

De fleste foranstaltninger i bekendtgørelsen er afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Skolen skal derfor overholde kravene til afgørelser, som følger af forvaltningsloven. Det vil blandt andet sige, at forældre/elev skal partshøres inden afgørelsen, og der skal være skriftlig begrundelse for afgørelsen.

Skolelederens afgørelser kan ikke påklages til kommunalbestyrelsen. Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 2. Læs mere om forvaltningsretlige regler, der ligger til grund for håndtering af skolelederens afgørelser her: Ny vejledning til skoleledere om forvaltningsretlige regler | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Når skolens leder træffer en afgørelse om at iværksætte foranstaltninger over for en elev, bør skolens leder overveje, hvad en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes. Det kan være, at der er dårlige sociale dynamikker i klassen, at eleven er udsat for en særlig belastning på grund af problemer i hjemmet eller at eleven har behov for specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Hvis sidstnævnte kunne være tilfældet, skal skolelederen inddrage pædagogiskpsykologisk rådgivning. 

Sker det, at en elev har været udelukket fra undervisningen to gange i løbet af skoleåret og fortsat ikke overholder skolens ordensregler, må skolens leder overveje (eller genoverveje) hvilke andre foranstaltninger, der i stedet kan være egnede til at stoppe elevens uhensigtsmæssige opførsel. Det kan for eksempel overvejes, om eleven kunne have gavn af at flytte til en anden klasse, en anden afdeling af skolen eller en helt ny skole.

Skolens leder skal også overveje, hvorvidt den pågældende elev har behov for særlig støtte i henhold til den sociale lovgivning. Skolelederen skal søge at inddrage forældrene, inden der eventuelt indberettes til de sociale myndigheder.

Reglerne herom følger af bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, § 18.

Ja. Skolen må gerne tilbageholde en elevs private ejendom, når eleven overtræder skolens ordensregler for at medbringe og anvende genstandene i skoletiden eller skolens tilbud. Det er skolens leder, der bestemmer, hvornår genstanden kan afhentes. Som altid skal tilbageholdelsen være rimelig i forhold til det, eleven har gjort. Det er en betingelse for skolens tilbageholdelse af private genstande, at den sker af praktiske og pædagogiske grunde - eksempelvis hvis elevens brug af telefon har forstyrret undervisningen flere gange, så eleven har brug for konsekvenser.

De almindelige regler, om, hvornår magt må anvendes, gælder også ved magtanvendelse i folkeskolen. Det vil sige, at magt må bruges ved selvforsvar, nødret og lovlig retshåndhævelse. Fysisk afstraffelse og nedsættende behandling må ikke anvendes.

Det betyder blandt andet, at læreren for at afværge, at elever udøver vold mod sig selv, vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan anvende magt i nødvendigt omfang.

At magt kun må bruges i nødvendigt omfang betyder, at magtanvendelsen skal stoppe i samme øjeblik, den akutte situation er ophørt. Ellers er der tale om fysisk afstraffelse, og det er ikke tilladt.

Der er ikke noget lovkrav om, at magtanvendelse i folkeskolen skal registreres, men den involverede underviser bør notere hændelsen og underrette skolens leder hurtigst muligt, så skolens leder ligeledes, hurtigst muligt, kan orientere forældrene og, i samarbejde med dem, følge op på hændelsen. Dette kan eventuelt være med inddragelse af de sociale myndigheder og/eller indhentelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning. Flere kommuner har fastsat egne retningslinjer for registrering.

Når en skole bliver opmærksom på problemer med det psykiske undervisningsmiljø, skal skolen undersøge situationen nærmere. Hvis en skole konstaterer, at der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø, i form af mobning eller lignende, skal ledelsen udarbejde en handlingsplan, som beskriver hvilke foranstaltninger, der iværksættes for at problemerne effektivt bringes til ophør. Det følger af undervisningsmiljølovens § 1c. "Mobning eller lignende” betyder, at hændelser og adfærd, som kan beskrives med et eller flere karakteristika ved mobning, er omfattet af handlepligt, selv om skolen ikke mener, at der, helt eller endnu, er tale om decideret mobning.

Skolen kan, som led i sin forpligtelse til at træffe foranstaltninger for et godt undervisningsmiljø, vurdere, om den udviste adfærd også skal have konsekvenser over for de elever, der har udvist mobbelignende adfærd. Det kan eksempelvis være, at en elevs mobbelignende adfærd betyder, at eleven har overtrådt ordensreglerne så groft, at udelukkelse fra undervisningen vil være passende, og det findes nødvendigt for at kunne varetage fællesskabets interesse.

Nej, elever, som er omfattet af undervisningspligten, kan ikke ekskluderes fra folkeskolen. Det følger af folkeskolelovens § 20, stk. 1. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for undervisning i grundskolen til børn og unge, der bor eller opholder sig i kommunen, hvis forældrene ønsker dem optaget i folkeskolen.

En elev kan dog overflyttes til anden klasse eller skole, jf. bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, § 6, nr. 7 og § 13.

Endelig kan kommunalbestyrelsen beslutte at udskrive en elev på 10. klassetrin af en folkeskole efter samråd med eleven og forældrene, jf. bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, § 14, stk. 1. I den situation skal kommunalbestyrelsen inddrage den kommunale ungeindsats med henblik på at finde andre uddannelsesmuligheder for eleven.

Nej, ordensbekendtgørelsen handler kun om, hvilke foranstaltninger skolen kan iværksætte over for elever, som bryder skolens ordensregler. Hvis man vil klage over en lærers opførsel, er det et personalemæssigt spørgsmål, som man skal tage op med lærerens chef – det vil sige skolelederen.