Hop til indhold

Værdiregelsæt og ordensregler skal sikre trivsel og et trygt og godt læringsmiljø

Det er vigtigt, at elever og lærere i samarbejde skaber et godt arbejdsklima. Til at hjælpe med at skabe et godt arbejdsklima skal alle skoler fastsætte deres egne værdiregelsæt og ordensregler. Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 4, at skolebestyrelsen skal fastsætte skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Det er centralt, at eleverne har forståelse for skolens ordensregler og øvrige normer for det gode samvær i skoletiden. Elevernes forståelse for ordensregler og værdiregelsæt styrkes, når eleverne oplever at have medejerskab for begge dele. Skolebestyrelsen kan med fordel sikre medejerskabet ved at inddrage elevrådet aktivt i arbejdet med at lave og vedligeholde ordensreglerne og værdiregelsættet.

Ordensreglerne udgør de daglige rammer, som elever og personale skal holde sig inden for. De kan for eksempel omfatte, hvor man må opholde sig på skolen i frikvarterer, hvad man må medbringe på skolen, hvordan klassen ryddes op.  Værdiregelsættet er retningslinjer for god opførsel på skolen og skal indeholde skolens antimobbestrategi. Værdiregelsættet kan for eksempel indeholde elementer om respekt for hinanden, at man passer på skolens ting, tryghed og samarbejde.

Skolens leder skal i starten af hvert skoleår orientere elever og forældre om skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Når ordensregler og værdiregelsæt overtrædes

Skolen skal altid søge at forebygge overtrædelse af ordensregler og værdiregelsæt gennem det pædagogiske arbejde med eleverne. I dette arbejde indgår også, at skolen giver eleverne en klar forståelse for ordensregler og værdiregelsæt på skolen. Skolen skal have en dialog med elever, som begynder at opføre sig uhensigtsmæssigt og give advarsler om konsekvenser, hvis den dårlige opførsel fortsætter. Undertiden sker det alligevel, at en elev gentagende gange bryder skolens ordensregler og generelle normer for god opførsel. Skolens leder vurderer, hvornår det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger for at hjælpe eleven, som opfører sig uhensigtsmæssigt og for at beskytte det sociale og undervisningsmæssige fællesskab i klassen.

Enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder og skal være rimelig i forhold til det, eleven har gjort.

Når det er nødvendigt for skolen at reagere for at stoppe en elevs uhensigtsmæssige adfærd, er det vigtigt at skolen ikke nøjes med at iværksætte foranstaltninger. Foranstaltningerne er ikke beregnet til at stå alene. Det er vigtigt, at foranstaltningen er et led i skolens pædagogiske arbejde; at skolen tager stilling til behov for inddragelse af relevante personer – for eksempel ATK-vejleder, kommunens PPR, social kontaktperson – og forældrene, så de kan følge op på foranstaltningen derhjemme. Ligeledes er det vigtigt også at inddrage eleven i processen. Eleven skal have mulighed for til at fortælle om sin version af hændelsesforløbet og skolen arbejde for at eleven får et medejerskab i udviklingen af egen opførsel.

Hvilke juridiske regler gælder, når skolen vil iværksætte foranstaltninger over for elever

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne. Det følger af folkeskolelovens § 52, 1. pkt. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Bekendtgørelsens regler er yderligere udfoldet i en vejledning.

Bekendtgørelsen og vejledningen udgør rammen for de foranstaltninger, som skolens leder kan tage i brug over for elever, der ikke overholder skolens ordensregler samt almindelig god opførsel. Der kan også bruges mindre indgribende foranstaltninger end dem, som bekendtgørelsen opremser.

Ofte stillede spørgsmål

Opdateret 13/10 2021 kl. 12:29

Ja, skolen kan iværksætte foranstaltninger, hvis en elev bryder skolens ordensregler i sin fritid, herunder på de sociale medier. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Det er dog en betingelse, at elevens adfærd har haft en direkte indflydelse på undervisningsmiljøet i skolen. Det kan for eksempel være, hvis eleven mobber andre elever eller lærere på de sociale medier.

Det bemærkes, at sager som handler om noget, elever gør i fritiden og på de sociale medier kan være meget komplekse og vanskelige at afdække som skoleleder. Det er derfor fortsat afgørende, at forældre tager ansvar for deres børn i fritiden og for deres børns færden på nettet.

Opdateret 13/10 2021 kl. 09:26

Skolerne har en række handlemuligheder som er fastsat i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Det drejer sig om:

  1. Eftersidning i op til 1 time
  2. Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge
  3. Overflytning til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole
  4. Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden afdeling ved samme skole
  5. Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen
  6. Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin.

Det fremgår af bekendtgørelsens §§ 7-14, hvad der skal til for at kunne bruge de forskellige foranstaltninger over for en elev.

Skolen også kan iværksætte mindre indgribende foranstaltninger end dem, der er nævnt herover. Det følger af § 3, stk. 2.  Eleven kan eksempelvis sendes uden for døren resten af timen. Skolen kan også aftale med forældrene, at de afhenter eleven på skolen. Sidstnævnte kaldes aftalt hjemsendelse. Det kan der læses mere om i bekendtgørelsens § 5.

Opdateret 13/10 2021 kl. 09:28

Skolens leder kan beslutte at udelukke en elev fra undervisningen i hele skoledage, hvis der forinden er givet besked til elevens forældre, og hvis eleven er under det nødvendige tilsyn, mens udelukkelsen finder sted. Udelukkelse kan normalt finde sted to gange og maksimalt i 7 skoledage sammenlagt inden for samme skoleår. I særligt grove tilfælde kan udelukkelse dog finde sted flere gange og op til 10 skoledage sammenlagt inden for samme skoleår.

Udelukkelse i hele skoledage er beregnet til situationer, hvor udelukkelsen forventes at motivere eleven til bedre opførsel. Udelukkelse kan også benyttes, hvor elevens uhensigtsmæssige opførsel er stoppet, men hvor den har været så alvorlig, at den fortsat har negativ indflydelse på klassen eller på holdet. Dette kunne eksempelvis være, at eleven har chikaneret en underviser eller en anden klassekammerat så alvorligt, at det er nødvendigt at give klassen og den chikanerede elev en pause, mens andre indsatser overvejes/iværksættes.

Det er op til skolens leder i den konkrete sag at skønne, hvornår der er tale om ”grove tilfælde”, så udelukkelse kan ske i op til 10 dage. Det kunne for eksempel være vold og gentagende grove forsømmelser af skolens ordensregler. Grove forsømmelser kunne være hærværk, trusler eller voldelig adfærd imod lærere eller andre elever eller grov mobbeadfærd (også digital). Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, nr. 3, og er uddybet i § 10.

Opdateret 13/10 2021 kl. 09:29

Der er tale om udelukkelse, når en elev hjemsendes fra undervisningen i hele undervisningsdage. Det er en afgørelse, som træffes på baggrund af et alvorligt brud på skolens ordensregler. Og da det er en afgørelse, skal de forvaltningsretlige regler følges.

Skolen har mulighed for at tage foranstaltninger i brug, der er mildere end de opremsede i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.

Skolen kan også tage kontakt til forældrene, som beskrevet i bekendtgørelsens § 5, og aftale, at forældrene henter eleven hjem for resten af dagen. Her er der ikke tale om en udelukkelse fra undervisningen, men aftalt hjemsendelse for et kortere tidsrum. Det er en frivillig aftale mellem forældre og skolens leder. Skolens leder skal oplyse forældrene, at de ikke har pligt til at hente eleven. En aftalt hjemsendelse er ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Det kan være i konkrete situationer, hvor eleven i løbet af skoledagen fx har mistet besindelsen og trænger til en pause.

Aftalt hjemsendelse kan derfor ikke bruges, hvis der er sket et mere alvorligt brud på ordensreglerne, fx hærværk eller mobning. Her vil skolen skulle iværksætte en egentlig foranstaltning over for eleven.

Opdateret 13/10 2021 kl. 12:25

Det er skolens leder, der træffer afgørelse om at iværksætte foranstaltninger, men beslutningskompetencen kan uddelegeres til lærerne. Beslutningen træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. I vurderingen indgår blandt andet elevens alder, alvoren af den konkrete hændelse og om eleven har gjort noget tidligere.

Når skolens leder beslutter at bruge en foranstaltning over for en elev, skal foranstaltningen være rimelig i forhold til det, eleven har gjort. Skolens leder må altså ikke anvende en hårdere foranstaltning, hvis en mindre indgribende er tilstrækkelig.

De fleste foranstaltninger i bekendtgørelsen er afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Skolen skal derfor overholde kravene til afgørelser, som følger af forvaltningsloven. Det vil blandt andet sige, at forældre/elev skal partshøres inden afgørelsen, og der skal være skriftlig begrundelse for afgørelsen.

Skolelederens afgørelser kan ikke påklages til kommunalbestyrelsen. Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 2. Læs mere om forvaltningsretlige regler, der ligger til grund for håndtering af skolelederens afgørelser her: Ny vejledning til skoleledere om forvaltningsretlige regler | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Opdateret 13/10 2021 kl. 09:33

Når skolens leder træffer en afgørelse om at iværksætte foranstaltninger over for en elev, bør skolens leder overveje, hvad en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes. Det kan være, at der er dårlige sociale dynamikker i klassen, at eleven er udsat for en særlig belastning på grund af problemer i hjemmet eller at eleven har behov for specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Hvis sidstnævnte kunne være tilfældet, skal skolelederen inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning. 

Sker det, at en elev har været udelukket fra undervisningen to gange i løbet af skoleåret og fortsat ikke overholder skolens ordensregler, må skolens leder overveje (eller genoverveje), hvilke andre foranstaltninger, der i stedet kan være egnede til at stoppe elevens uhensigtsmæssige opførsel. Det kan fx overvejes, om eleven kunne have gavn af at flytte til en anden klasse, en anden afdeling af skolen, eller en helt ny skole.

Skolens leder skal også overveje, hvorvidt den pågældende elev har behov for særlig støtte i henhold til den sociale lovgivning. Skolelederen skal søge at inddrage forældrene inden indberetning til de sociale myndigheder eventuelt sker.

Reglerne herom følger af bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, § 18.

Opdateret 13/10 2021 kl. 09:34

Ja. Skolen må gerne tilbageholde en elevs private ejendom, når eleven overtræder skolens ordensregler for at medbringe og anvende genstandene i skoletiden eller skolens tilbud. Det er skolens leder, der bestemmer, hvornår genstanden kan afhentes. Som altid skal tilbageholdelsen være rimelig i forhold til det, eleven har gjort. Det er en betingelse for skolens tilbageholdelse af private genstande, at den sker af praktiske og pædagogiske grunde, fx hvis elevens brug af telefon har forstyrret undervisningen flere gange, så eleven har brug for konsekvenser.

Opdateret 13/10 2021 kl. 09:37

De almindelige regler om, hvornår magt må anvendes gælder også ved magtanvendelse i folkeskolen. Det vil sige, at magt må bruges ved selvforsvar, nødret og lovlig retshåndhævelse. Fysisk afstraffelse og nedsættende behandling må ikke anvendes.

Det betyder blandt andet, at læreren for at afværge, at elever udøver vold mod sig selv, vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan anvende magt i nødvendigt omfang.

At magt kun må bruges i nødvendigt omfang betyder, at magtanvendelsen skal stoppe i samme øjeblik, den akutte situation er ophørt. Ellers er der tale om fysisk afstraffelse, og det er ikke tilladt.

Der er ikke noget lovkrav om, at magtanvendelse i folkeskolen skal registreres, men den involverede underviser bør notere hændelsen og underrette skolens leder hurtigst muligt, så skolens leder ligeledes hurtigst muligt kan orientere forældrene og i samarbejde med dem følge op på hændelsen, eventuelt med inddragelse af de sociale myndigheder og/eller indhentelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning. Flere kommuner har fastsat egne retningslinjer for registrering.

Opdateret 13/10 2021 kl. 09:38

Når en skole bliver opmærksom på problemer med det psykiske undervisningsmiljø, skal den undersøge situationen nærmere. Hvis en skole konstaterer, at der er problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign., skal ledelsen udarbejde en handlingsplan, som beskriver hvilke foranstaltninger, der iværksættes for at bringe problemerne effektivt bringes til ophør. Det følger af undervisningsmiljølovens § 1c. "Mobning eller lignende” betyder, at hændelser og adfærd, som beskriver et eller flere karakteristika ved mobning, er omfattet af handlepligt, selv om skolen ikke mener, at der helt eller endnu ikke er tale om decideret mobning.

Skolen kan som led i sin forpligtelse til at træffe foranstaltninger for et godt undervisningsmiljø vurdere, om den udviste adfærd også skal have konsekvenser over for de elever, der har udvist mobbelignende adfærd. Det kan være fx være, at en elevs mobbelignende adfærd betyder, at eleven har overtrådt ordensreglerne så groft, at udelukkelse fra undervisningen vil være passende, og det findes nødvendigt for at kunne varetage fællesskabets interesse.

Opdateret 13/10 2021 kl. 09:40

Nej, elever, som er omfattet af undervisningspligten, kan ikke ekskluderes fra folkeskolen. Det følger af folkeskolelovens § 20, stk. 1. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for undervisning i grundskolen til børn og unge, der bor eller opholder sig i kommunen, hvis forældrene ønsker dem optaget i folkeskolen.

En elev kan dog overflyttes til anden klasse eller skole, jf. ordensbekendtgørelsens § 6, nr. 7 og § 13.

Endelig kan kommunalbestyrelsen beslutte at udskrive en elev på 10. klassetrin af en folkeskole, efter samråd med eleven og forældrene, jf. § 16, stk. 1. I den situation skal kommunalbestyrelsen inddrage den kommunale ungeindsats med henblik på at finde andre uddannelsesmuligheder for eleven.

Opdateret 13/10 2021 kl. 09:41

Nej. Ordensbekendtgørelsen handler kun om, hvilke foranstaltninger skolen kan iværksætte over for elever, som bryder skolens ordensregler. Hvis man vil klage over en lærers opførsel, er det et personalemæssigt spørgsmål, som man skal tage op med lærerens chef – det vil sige skolelederen.

Sidst opdateret: 13. oktober 2021