Den politiske styring af folkeskolens udvikling foregår med politiske aftaler. Her er de vigtigste aftaler siden 2002.
Aftalen sætter rammerne for nyt landsdækkende forsøg med skolemad. Initiativet udspringer af aftale om finansloven 2025. Der er med finanslovsaftalen afsat 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i 2026-2028 til initiativet.
Pulje til afprøvning af skolemadsordninger i den nationale forsøgsordning for skolemad (2025-2028)
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse - består af i alt 33 initiativer, der skal skrue ned for den centrale styring af folkeskolen, så færre beslutninger træffes på Christiansborg, og flere kan træffes lokalt.
Skolerne skal også i det kommende skoleår have mulighed for at konvertere al understøttende undervisning til blandt andet tovoksenordninger. Desuden fjernes kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for skoler med bekymrende kvalitet.
Der er afsat i alt 44,8 millioner kroner i 2022 og 123,4 millioner kroner årligt i perioden 2023-2025 til at løfte fritidspædagogikken i områder med en høj andel af sårbare og udsatte børn.
Ordblindepakke IV indeholder blandt andet initiativer om udvikling af tidlig indsats i dagtilbud, et fokus på andre skrive- og læsevanskeligheder end ordblindhed i grundskolen og midler til etablering af ordblindevenlige læringsmiljøer på den forberedende grunduddannelse (FGU).
Det er ikke længere lovligt for børn og unge under 18 år at tolke, hvis deres forældre og andre familiemedlemmer er i mundtlig kontakt med det offentlige.
Klasseloftet sænkes for nye årgange i 0.-2. klasse til 26 elever.
Kommunerne får mulighed for at etablere særlige tilbud for fordrevne børn og unge fra Ukraine og større fleksibilitet til at tilrettelægge tilbud på dagtilbuds- og grundskoleområdet. Samtidig bliver det muligt at undervise fordrevne fra Ukraine på engelsk og ukrainsk i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner.
Aftalen indebærer blandt andet, at anbragte og udsatte børn og unge får den undervisning, de har krav på. Det kommunale myndighedsansvar styrkes ved at offentlige og private tilbud skal indgå en kvalitetsaftale med kommunen. Det skal følges op med et forstærket tilsyn og en bedre koordinering på tværs af tilsynsmyndighederne.
De udvidede frihedsgrader om fuld kompetencedækning og konverteringen af den understøttende undervisning i folkeskolen forlænges i skoleåret 2022/23 sammen med muligheden for at anvende fjernundervisning i grundskolen.
Der afsættes 52,5 millioner kroner til at styrke indsatsen for digital dannelse af børn og unge.
Der sættes fokus på voksne med ordblindhed, og undervisningsmiljøet for ordblinde elever på FGU skal forbedres.
Aftalen indebærer blandt andet, at de nuværende nationale test erstattes med Folkeskolens Nationale Færdighedstest og at der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed og højtbegavede elever.
Medarbejdere og ledere i fire kommuner fritages fra hovedparten af den statslige og kommunale regulering på dagtilbuds- og folkeskoleområdet i tre år. Forsøgene skal løfte kvaliteten af velfærden og arbejdsglæden hos medarbejderne, og danne grundlag for velfærdsaftalerne.
Det skal være lettere at komme igennem skolen og uddannelsessystemet som ordblind, og det skal fire nye mål og ni nye initiativer understøtte.
Det er aftalt, hvordan 275 millioner kroner ekstra til folkeskolen i 2020 skal fordeles.
Det nye evaluerings- og bedømmelsessystem skal skabe gennemsigtighed for forældre og elever i forhold til elevens faglige standpunkt, understøtte det pædagogiske arbejde i klasseværelserne, give et styringsmæssigt indblik i skolernes faglige formåen og et ledelsesmæssigt indblik i lærernes undervisning.
Fem til syv procent af den danske befolkning er ordblinde, men med den rigtige hjælp kan de klare sig næsten lige så godt, som alle andre børn. Aftalen indeholder fire mål for ordblindeområdet og veje derhen
Der justeres i fagrækken (dansk, tysk/fransk, historie, idræt, billedkunst, håndværk og design samt madkundskab) og den understøttende undervisning. Desuden afkortes skoleugens længde, og der ændres på rammerne for ansættelse af skoleledere. Kompetencedækningsmålsætningen ændres også. Ændringerne i fagrækken gælder fra skoleåret 2020/21, mens resten af ændringerne gælder fra skoleåret 2019/20.
Aftalen fra den 30. januar 2019 (pdf)
Erhvervsskoler får mulighed for at undervise af elever fra folkeskolen, enten på erhvervsskolen eller i folkeskolen. Aftalen indebærer også, at eleverne skal til en obligatorisk prøve på 8. klassetrin i deres obligatoriske praktiske/musiske valgfag, og at prøven skal indgå i bestå-kravet til folkeskolens afgangseksamen. Ændringerne gælder fra og med skoleåret 2019/20.
Aftalen fra den 22. november 2018 (pdf)
Det bliver obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget kan afsluttes med en prøve. Eleverne får ret til erhvervspraktik, og den praktiske faglighed skal fylde mere i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Ændringerne gælder fra og med skoleåret 2019/20.
Aftalen fra den 12. juni 2018 (pdf)
Der indføres sprogprøver i 0. klasse kombineret med intensiv støtte til at styrke elevernes sprog på udvalgte skoler. Forældreansvaret styrkes ved at indføre krav til at børn deltager i undervisningen i folkeskolen, og der indføres øgede sanktioner over for institutioner med dårlige resultater.
Der indføres ekstra obligatoriske test i engelsk og matematik fra og med skoleåret 2016/2017.
En række initiativer skal videreudvikle folkeskolens prøver, blandt andet med mulighed for flere produkt- og projektorienterede prøver, øget anvendelse af IT i forbindelse med prøverne og prøver, der tager udgangspunkt i partnerskaber mellem skolerne og lokale foreninger og virksomheder.
Kommunerne forpligtes til at tilbyde en erhvervsrettet 10. klasse (eud10). Endvidere ændres den såkaldte 20/20-ordning til et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra den 24. februar 2014 (pdf)
Aftale om en udvikling af den danske folkeskole.
Aftalen fra den 7. juni 2013 (pdf)
Aftalen blev indgået i forlængelse af aftalen ”Flere unge i uddannelse og job” fra november 2009 og giver blandt andet kommunerne mulighed for at oprette 10. klasse på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse. Der er også mulighed for at tilbyde 10. klasse som et 20/20 forløb.
Lovforslaget, der udmøntede initiativerne (retsinformation.dk)
Aftalen indebærer blandt andet, at undervisningspligten bliver udvidet fra ni til ti år.
Aftalen fra den 10. januar 2008 (pdf)
I denne aftale bliver der givet flere timer til dansk og historie, elevplanerne kommer til, og folkeskolens formålsparagraf bliver ændret.
Aftalen fra den 24. januar 2006 (pdf)
10. klasse bliver målrettet unge med behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Der bliver indført obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelse, og en række fag målrettes ungdomsuddannelserne.
Aftalen handler blandt andet om obligatoriske prøver og styrket evaluering. Blandt andet ved at indføre nationale test som pædagogisk redskab i folkeskolen.
Aftalen fra den 23. september 2005 (pdf)
Denne aftale giver blandt andet flere timer til dansk, matematik og engelsk.
Regeringens aftaler med KL (Kommunernes Landsforening) om kommunernes økonomi:
Aftale om kommunernes økonomi for 2024 (fm.dk)
Titel: Departementet
E-mail: uvm@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 50 00
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 9-14
