I dag er det muligt for skolerne at organisere undervisningen i hold - også på tværs af årgangen, hvis der er praktiske og pædagogiske grunde til at gøre det.
Skolerne kan organisere undervisningen i hold, hvis der er praktiske og pædagogiske grunde til at gøre det. Det kan både ske inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Klassen skal fortsat være omdrejningspunkt for undervisningen, og holddannelse på tværs af klasserne på årgangen skal ske inden for folkeskolelovens rammer for holddannelse.
Skolerne finder inden for folkeskolelovens rammer selv den rette balance mellem at bevare stamklassen og bruge holddannelse til at differentiere undervisningen, så elevernes behov, faglige niveau og interesser imødekommes. I lovforarbejderne er det understreget, at klassen og klassefællesskabet, forstået som en fast afgrænset gruppe af elever, skal udgøre en fast base for elevernes undervisning og trivsel.
Elever i børnehaveklassen og 1.-3. klasse skal i udgangspunktet undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i fag og obligatoriske emner, mens elever på 4.-10. klassetrin i væsentligt omfang skal undervises i både fag og obligatoriske emner med udgangspunkt i deres stamklasse. Alle fag på alle klassetrin er omfattet af dette.
Vurderingen af, hvad der lever op til kravet om ”i væsentligt omfang”, for 4.-10. klasse skal ses i forhold til klassens samlede undervisningstid i fag og emner, ikke fag for fag. Det er en konkret vurdering, hvornår der er tale om, at undervisningen i væsentligt omfang foregår i klassen.
Holddannelsen kan for eksempel foregå ved, at:
en stamklasse deles i flere hold, som enten undervises af en lærer eller arbejder selvstændigt efter lærerens instruktion. Hvis eleverne roterer mellem holdene, kaldes det stationsundervisning. Er eleverne inddelt i et stort og et lille hold, som begge modtager undervisning, er der tale om alternativ undervisning. Er eleverne inddelt i lige store hold, kaldes det parallel undervisning.
flere klasser samles (enten inden for et klassetrin eller på tværs af klassetrin) og fordeles på hold. Der kan være lige så mange hold som klasser eller flere hold end klasser. Eleverne kan fordeles på hold af samme eller forskellig størrelse, og de kan arbejde selvstændigt eller modtage undervisning.
flere klasser samles på ét hold og modtager fælles undervisning.
Ovenstående liste er ikke udtømmende, men modeller for, hvordan holddannelse kan struktureres og bruges i skolen. Se nedenfor for mere udfoldede eksempler.
En 1. klasse har klassepædagogen to støttelektioner om ugen i dansktimerne, og dansklæreren har to støttelektioner i klassen. Klassepædagogen varetager desuden to lektioners trivsels- og bevægelseslektioner i klassen. Timerne er skemalagt, så der ligger en dansktime og en trivsels- og bevægelseslektion i forlængelse af hinanden to dage om ugen. Dansklæreren og klassepædagogen deler klassen i to lige store hold. Det sker to gange om ugen i to lektioner, tre perioder af fire uger i løbet af skoleåret. I de fire lektioner gennemfører dansklæreren kurser i læsning, og klassepædagogen kører trivsel- og bevægelsesforløb. Der roteres, så holdene både har dansklæreren og klassepædagogen i to lektioner hver uge.
En 3. årgang ønsker at bruge holddannelse til undervisningsdifferentiering. Årgangen består af to klasser, og lærerteamet består af to dansklærere og en matematiklærer. Skolen har fagfordelt tre holddelingslektioner på årgangen, og de tre lærere er skemalagt på klasserne i de første tre lektioner om tirsdagen. To af lektionerne er skemalagt som dansktimer, og den sidste som en matematiktime. Modellen giver lærerne mulighed for at arbejde fleksibelt med holddeling i de perioder af skoleåret, hvor det giver mening, og arbejde med to-lærerordninger og to-voksenordninger i de andre perioder. Lærerteamet aftaler tre perioder i skoleåret, hvor de holddeler over en periode på seks uger. Holddelingen sker ud fra tre forskellige kriterier (stavning, læsning og matematik), og holdene deles på baggrund af en test. Der differentieres i antallet af elever på de tre hold, men alle holdene laves mindre end hver af de to klasser. Lærerteamet aftaler for den enkelte periode, hvordan de fordeler holdene i de seks uger. I én af perioderne har de én times læsning, én times stavning og én times matematik. I den anden periode har én lærer det samme hold i alle tre lektioner to uger i træk, hvorefter holdene roterer.
En 5. årgang på en skole ønsker at bruge mulighederne for holddannelse til undervisningsdifferentiering i dansk. Skolens PLC har desuden en strategi om at få vejlederne tæt på det enkelte team, som en del af en forebyggelsesstrategi. Årgangen består af tre 5. klasser, som har hver deres dansklærer. Skemaet er lagt, så alle tre klasser har dansk i en dobbeltlektion. To gange om året i fire uger er en af skolens læsevejledere tilknyttet årgangen i disse timer. Den ene periode bruges til et stavekursus, den anden til et læsekursus. De tre klasser opdeles i fire hold i hver periode ud fra en forudgående test. Kurset planlægges af de fire lærere og læsevejlederen i fællesskab, og hver lærer/læsevejleder har det samme hold igennem hele perioden.
En 7. årgang på en skole består af to klasser. De to dansklærere har to lektioner om ugen, hvor timerne er parallellagte. For at benytte ressourcerne effektivt samlæser klasserne disse lektioner. Det giver lærerne en fleksibilitet, så fx én af lærerne kan give alle elever et fælles oplæg i dele af de to lektioner og arbejde med fx stationsundervisning eller andre to-lærerformer i resten af dobbeltlektionen. Da undervisningen planlægges i fællesskab, vil der kun være brug for én lærer, når der er fælles oplæg. Den anden lærer kan i stedet fx gennemføre elevsamtaler, observere undervisning eller ”gemme” undervisningstid til to-lærertimer i de enkelte klasser i andre lektioner i løbet af ugen.
Årgangstænkning
Skolerne har mulighed for at planlægge parallelklasser på en årgang koordineret. Det kan fx være ved parallellagte timer, holddannelse på tværs af klasserne på årgangen, og et team af lærere og pædagoger, der varetager alle opgaver på årgangen. Fordelene ved denne model er, at flere fagprofessionelle sammen om flere klasser øger mulighederne for differentiering og variation. Ligeledes kan forberedelse af læringsforløb optimeres med denne tilgang. Undervisningen skal varetages på en sådan måde, at den lever op til kvalifikationskravene i folkeskoleloven om varetagelse af undervisningen i folkeskolen.
Klassen skal fortsat være omdrejningspunkt for undervisningen, og holddannelse på tværs af klasserne på årgangen skal ske inden for folkeskolelovens rammer for holddannelse.