Den tætte involvering af arbejdsmarkedets parter er med til at sikre, at uddannelsernes indhold til enhver tid svarer til kravene på arbejdsmarkedet. På den måde bliver overgangen fra uddannelse til beskæftigelse så problemfri som muligt.
Faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg
Hver af de over 100 erhvervsuddannelser er styret af et fagligt udvalg, som er sammensat af arbejdsgivere og arbejdstagere fra det pågældende jobområde, som uddannelsen uddanner til.
Det faglige udvalg beslutter kompetencemålene for uddannelsen og fastsætter i samarbejde med ministeriet rammerne for uddannelsen. Rammerne udfyldes lokalt af skolerne i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg for den pågældende uddannelse.
Også det lokale uddannelsesudvalg består af arbejdsgivere og arbejdstagere fra det pågældende jobområde, men her er der typisk tale om repræsentanter fra det lokale erhvervsliv.
De faglige udvalgs opgaver
De faglige udvalg bestemmer uddannelsernes varighed og struktur, herunder fordelingen af skoleundervisning og oplæringen på de forskellige uddannelser.
De faglige udvalg bestemmer også uddannelsens mål og eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, for eksempel eventuelle niveaukrav og bestemmer indholdet i reglerne for oplæringen.
Det er ministeriet, som fastsætter reglerne på baggrund af udvalgenes ønsker. De faglige udvalg fastsætter uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser på grundlag af uddannelsesbekendtgørelserne.
Det faglige udvalg har til opgave at følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.
De faglige udvalg træffer desuden afgørelse om:
- godkendelse af oplæringsvirksomheder
- godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler
- afkortning eller forlængelse af uddannelser
- klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skoleoplæring.
Udvalgenes kompetence (bestemmelsesret) er ikke ubegrænset, men skal udfoldes inden for lovgivningens rammer, herunder inden for finansloven og de regler, som er fastsat for uddannelserne i almindelighed. For eksempel i:
- Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse om eksamen (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse om karakterskala mv. (retsinformation.dk)
Spørgsmål og svar om uddannelsesordninger
Uddannelsesordning
Hvad er en uddannelsesordning?
Uddannelsesordningerne fastsættes af de faglige udvalg i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 4, og § 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og skal supplere uddannelsesbekendtgørelserne. For eksempel er det i uddannelsesordningerne, at fagene i uddannelsernes hovedforløb er beskrevet.
Uddannelsesordningerne findes på hjemmesiden eud.uddannelsesadministration.dk.
Hvad omfatter de faglige udvalgs høring af skolerne om uddannelsesordningen?
Det faglige udvalg skal før uddannelsesordningen fastsættes eller ændres høre skolernes vurdering af, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer for uddannelsen. Det gælder også ved indførelsen af et nyt specialefag. Fristen er i alle tilfælde mindst 4 uger. Reglerne findes i hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 5.
Skolerne skal have hele den påtænkte uddannelsesordning til udtalelse for at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser. Skolerne vil om nødvendigt kunne indhente supplerende oplysninger i det faglige udvalg, hvis det er nødvendigt for forståelsen af udkastet til uddannelsesordning. Sådanne supplerende oplysninger bør i givet fald tilgå alle de skoler, som er hørt om den samme uddannelsesordning.
Skal alle skolerne høres om uddannelsesordningen?
Ja. Det er dog kun alle de skoler, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, som skal høres.
Hvad sker der, hvis en eller flere skoler og det faglige udvalg ikke er enige om, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer?
Det faglige udvalg og skolerne bør i disse tilfælde søge at nå til enighed gennem dialog. Hvis der alligevel ikke kan opnås enighed, skal det faglige udvalg underrette Undervisningsministeriet, som så træffer afgørelse om uddannelsesordningens indhold på det pågældende område.
Reglerne findes i hovedbekendtgørelsens § 4, stk. 6. Med begrebet skolerne menes her som alle andre steder i reglerne: Skolen som juridisk enhed, det vil sige bestyrelsen eller den, som bestyrelsen har bemyndiget til at handle på skolens vegne, typisk direktøren, eller den, som direktøren har bemyndiget til at tegne skolen i en bestemt sag.