Der er plads til forbedringer i samarbejdet mellem kommuner og institutioner for Forberedende Grunduddannelse (FGU). Det viser en ny rapport om det nye uddannelsestilbud til unge under 25 år uden for uddannelse og beskæftigelse.
Eksempelvis hersker der forskellige opfattelser af, hvilke unge der bør målgruppevurderes til FGU, hvordan den enkelte unges forløb skal se ud, og hvordan den unges uddannelsesplan bruges som et fælles redskab for kommunen og FGU-institutionen. Rapporten peger også på, at perioden med skolenedlukninger som følge af COVID-19 har gjort implementeringen ekstra svær.
”FGU-institutionerne har gjort en kæmpe indsats for at få et helt nyt uddannelsestilbud op at køre på kort tid. Samtidig har kommunerne skullet etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats på tværs af forvaltningsområder og har fået nye opgaver, ikke mindst målgruppevurdering til FGU. En pandemi oven i hatten har ikke gjort det arbejde nemmere. Jeg har fuld forståelse for, at vi endnu ikke er i mål med implementeringen. Vi vil fortsat følge udviklingen tæt, lytte til både sejre og udfordringer, der viser sig undervejs, og også drøfte, om der er behov for tilpasninger,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Den kommunale ungeindsats (KUI) oplever særligt udfordringer med egu-sporet på FGU. Det handler blandt andet om, at det er en udfordring at finde virksomhedspraktikpladser til eleverne, som er et helt centralt element i uddannelsen. Udfordringerne har indtil nu betydet, at færre elever end forventet er påbegyndt en egu, og at kommunerne kan være nødsaget til at sende nogle unge på FGU’s andre spor, selvom egu er mest oplagt.
Unge på FGU er kendetegnet ved at være uddannelsesmæssigt og sociodemografisk dårligere stillet end andre unge uden for uddannelse og beskæftigelse. Eksempelvis er flere vurderet ikke-uddannelsesparate og har lavere karakterer fra grundskolen. Desuden har flere været i kontakt med psykiatrien, været anbragt uden for hjemmet eller har en historik med kriminalitet.
Rapporten bygger på registerbaserede analyser, en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt kommunerne og interviews med dels kommunale repræsentanter og FGU-institutioner.
Læs mere
Om Forberedende Grunduddannelse (FGU)
FGU er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i arbejde. Uddannelsen erstatter en række af de tidligere forberedende tilbud, herunder produktionsskolerne og tilbud på VUC, og skal være med til at indfri det politiske mål om, at 90 procent af alle unge i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse.
FGU består af tre spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu) samt basis, som er et introducerende forløb til de forskellige spor. Det er den kommunale ungeindsats (KUI) i hver kommune, der har ansvar for at vurdere, om den enkelte unge er i målgruppen for FGU.
Børne- og Undervisningsministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører på vegne af ministeriet et evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til FGU, som er vedtaget med Aftale om bedre veje til uddannelse og job (oktober 2017).
Følgeforskningsprogrammet følger og analyserer implementering af FGU over en fireårig periode fra 2020-2023. Der udkommer i alt tre rapporter i perioden, som vil omhandle:
1) Målgruppen af elever på FGU og den kommunale ungeindsats (2021)
2) Implementering af FGU (2022)
3) Betydning af FGU for unges overgang til uddannelse og beskæftigelse (2023).