; Hop til indhold

Siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014 har Børne- og Undervisningsministeriet hvert år udarbejdet en statusredegørelse for folkeskolens udvikling. Formålet med statusredegørelserne er at følge udviklingen i folkeskolen, herunder udviklingen i de nationale mål, som blev aftalt i folkeskolereformen.

Statusredegørelsen 2019/2020 viser, at de nationale mål endnu ikke er indfriet. Resultaterne i læsning og matematik har for de fleste årgange været stabile eller haft svag tilbagegang siden 2014/2015 og 2017/2018. Det er især andelen af elever med gode resultater i læsning, der er faldet. Der er dog også fremgang på enkelte årgange i begge fag. Derudover har den generelle trivsel ligget på et stabilt højt niveau siden reformstart. Elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau har fortsat stor betydning for deres resultater i de nationale test. 

”Der er fortsat udfordringer i folkeskolen. Desværre. Jeg tror, at vejen frem er, at vi politikere sætter os sammen med parterne i folkeskolen – og ser, hvilke knapper vi skal skrue på – og gør det med respekt for alt det gode, der sker i skolen. Folkeskolen har ikke brug for en ny, stor reform. Samtidig har regeringen sammen med aftalepartierne bag finansloven for 2020 afsat flere penge, så der tiltrængt kan ansættes flere lærere i folkeskolen,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. 

De nationale mål for folkeskolen

Med folkeskolereformen fra 2014 blev der aftalt tre nationale mål for folkeskolens udvikling. De tre mål er operationaliseret i fire resultatmål, som følges årligt.

Nationale mål Resultatmål
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 2.1 2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 3.1 Elevernes trivsel skal øges

De nationale test

Tre af de fire resultatmål baserer sig på de nationale test. Regeringen og folkeskoleforligskredsen indgik en aftale om nationale test den 21. februar 2020 på baggrund af en omfattende evaluering deraf. Med aftalen skulle et repræsentativt udsnit af landets klasser i 2019/2020 gennemføre de nationale test, så det er muligt at følge det faglige niveau nationalt. Der er således ikke gennemført en heldækkende undersøgelse blandt alle landets klasser, som det var tilfældet i de foregående år. Repræsentativiteten af det elevudsnit, som har gennemført de nationale test i 2019/2020 er testet. På den baggrund formodes resultaterne at være repræsentative for resultaterne på landsplan.

Læs mere om de nationale test for skoleåret 2019/2020 på uvm.dk.

Læs statusredegørelsen 2019/2020 (pdf)