Senest opdaterede spørgsmål
Er der mulighed for, at en del af undervisningen i grundskolen foregår på engelsk eller ukrainsk?
Ja. Folketinget har vedtaget en lovændring, som betyder, at undervisningen midlertidigt kan foregå på engelsk eller ukrainsk - med undtagelse af undervisningen i faget dansk - for børn og unge med ophold i Danmark efter særloven. Lovændringen er trådt i kraft.
Beslutning om brug af engelsk eller ukrainsk træffes lokalt, ud fra en pædagogisk og faglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af elevgruppen.
Undervisning på engelsk eller ukrainsk skal til enhver tid opfylde folkeskolelovens mål, og stå mål med folkeskolens undervisning i øvrigt.
Kan børn fra Ukraine starte i modtagelsesklasser, modtage specialundervisning eller dansk som andetsprog?
Modtagelsesklasser, specialundervisning og dansk som andetsprog er en del af tilbuddet i folkeskolen. De fleste børn fra Ukraine vil være undervisningspligtige og kunne indskrives i folkeskolen eller en fri grundskole.
Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre.
Hvis barnet har fået midlertidig opholdstilladelse efter særloven (lov om midler-tidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine), vil der være undervisningspligt.
For børn, der er fordrevet fra Ukraine, som endnu ikke har fået midlertidig opholdstilladelse efter særloven, gælder følgende:
Er opholdet oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst seks måneder, indtræder undervisningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig at skulle vare mindst seks måneder. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet.
Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt efter, at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.
Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering. Ministeriet kan derfor ikke svare klart og samlet på, om fordrevne børn fra Ukraine omfattes af undervisningspligt i de enkelte kommuner. Men det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine i de fleste tilfælde må antages at indebære, at børn fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, vil være omfattet af undervisningspligten.
Kommunen opfordres i forbindelse med indskrivning af et barn fra Ukraine i folkeskolen til at bede forældrene om at oplyse, hvorvidt de enten har ansøgt eller agter at ansøge om opholdstilladelse efter særloven samt til at oplyse forældrene om rettigheder forbundet hermed.
Der er juridisk intet til hinder for, at en kommune imødekommer et ønske om indskrivning i folkeskolen af et udenlandsk barn i den undervisningspligtige alder, selvom det ikke er sikkert, at barnets ophold i Danmark er bestemt til at vare seks måneder, eller hvis spørgsmålet om varigheden af opholdet endnu ikke er afgjort.
Hvordan skal kommunerne behandle de henvendelser, de får ind fra ukrainske flygtninge, der gerne vil indskrive deres børn i deres skoler?
De fleste ukrainske børn vil være undervisningspligtige og kunne indskrives i folkeskolen. Modtagelsesklasser er en del af tilbuddet i folkeskolen.
Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet.
Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt, efter at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.
Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering.
Der henvises herudover til følgende spørgsmål/svar:
- Må ukrainske børn indskrives i skole, når de er her som turister?
Kan fjernundervisning foregå på enten engelsk eller ukrainsk?
Ja, fjernundervisning af elever med ophold efter særloven kan - med undtagelse af undervisning i faget dansk - foregå på engelsk eller ukrainsk. Det giver mulighed for at benytte undervisningsmateriale, der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske aktører og derfor er målrettet den omfattede gruppe.
EU Kommissionen har samlet virtuelt undervisningsmateriale fra det ukrainske undervisningsministerium på SchoolEducationGateway.eu. Derudover kan der findes en oversigt over tilgængeligt virtuelt undervisningsmateriale på ukrainsk på Europarådets hjemmeside coe.int.
Beslutning om brug af fjernundervisning på engelsk eller ukrainsk træffes lokalt, ud fra en saglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af elevgruppen.
Undervisning tilrettelagt som fjernundervisning skal til enhver tid opfylde folkeskolelovens mål og stå mål med folkeskolens undervisning i øvrigt.
Kan fjernundervisning benyttes i undervisningen af elever på alle klassetrin?
Fjernundervisning af klasser eller hold med elever fra Ukraine med ophold efter særloven vil i praksis kun undtagelsesvist kunne anvendes i forhold til yngre elever og kun i et vist omfang i forhold til ældre elever.
Dette skyldes, at den enkelte skole også i forbindelse med fjernundervisning har pligt til at føre det fornødne tilsyn med eleverne i skoletiden, jf. bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.
Skolens tilsynsforpligtelse kan i forbindelse med fjernundervisning uden fysisk tilstedeværelse gennemføres ved virtuel instruktion af eleverne, herunder forklaring af, hvad eleverne skal lave hvornår og hvordan.
Kan en del af undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning?
Ja, den enkelte skole kan beslutte at gøre brug af fjernundervisning i undervisningen af klasser eller hold, hvor der alene undervises elever fra Ukraine med ophold efter særloven.
Det skyldes, at Folketinget har vedtaget en lovændring, som betyder, at under-visningen midlertidigt kan tilrettelægges som fjernundervisning for børn og unge med ophold i Danmark efter særloven. Lovændringen er trådt i kraft.
Beslutning om brug af fjernundervisning træffes lokalt, ud fra en pædagogisk og faglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af elevgruppen.
Undervisningen kan alene tilrettelægges som fjernundervisning, såfremt det er foreneligt med undervisningen i det pågældende fag. Undervisning tilrettelagt som fjernundervisning skal til enhver tid opfylde folkeskolelovens mål og stå mål med folkeskolens undervisning i øvrigt.
I tilfælde, hvor fordrevne elever fra Ukraine med ophold efter særloven indskrives direkte i almenklasser, kan der udelukkende anvendes fjernundervisning i timer, der foregår på særlige hold, hvor der alene undervises elever med ophold efter særloven, uden for den almene undervisning.
Hvordan besluttes det, hvilket klassetrin et barn eller en ung fra Ukraine skal indplaceres på?
Skolelederen for den givne skole beslutter, hvilket klassetrin en elev er egnet til at placeres på. Beslutningen træffes på baggrund af en pædagogisk vurdering af elevens undervisningsbehov, og elevens synspunkter tillægges i den forbindelse passende vægt under hensyntagen til elevens modenhed og alder.
Børne- og Undervisningsministeriet har udviklet et afdækningsredskab til brug for skolernes arbejde med, at afdække nyankomne elevers sprog og skolebaggrund tidligt i deres skoleforløb.
Redskabet kan findes på ’Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer’ på emu (emu.dk)
Kan fri- og privatskoler udleje eller udlåne lokaler til husning af ukrainske flygtninge?
Fri- og privatskole har mulighed for at udleje eller eventuelt udlåne overskydende kapacitet i en midlertidig og kortere periode. Det betyder som udgangspunkt, at der kan udlejes/udlånes i en udlejningsperiode på ét år eller mindre. Det er også en forudsætning, at skolen har mulighed for at gøre brug af kapaciteten til dens almindelige skoledrift snarest, når behovet genopstår. Derfor skal enhver kontrakt, der måtte indgås i forbindelse med udlejning eller udlån, have et kort opsigelsesvarsel. Det vil som udgangspunkt sige et opsigelsesvarsel på én måned eller mindre.
Indgår fordrevne børn og unge fra Ukraine i tilskudsgrundlaget for en fri- eller privatskole?
Når en forældremyndighedsindehaver eller værge til et barn eller en ung, der er fordreven fra Ukraine, har fået opholdstilladelse, kan barnet eller den unge indgå i tilskudsgrundlaget per 5. september.
Barnet skal på tælledagen deltage i det almindelige undervisningstilbud og være CPR-registreret i en bopælskommune.
Uledsagede ukrainske unge, der er meddelt opholdstilladelse, uden en forældre-myndighedsindehaver eller værge, indgår ligeledes i tilskudsgrundlaget per. 5 september, såfremt de er CPR-registreret i en bopælskommune, og på tælledagen indgår i det almindelige undervisningstilbud.
Vil efterskolerne få mulighed for at optage fordrevne unge fra Ukraine som dagelever?
Optagelse af unge fra Ukraine som dagelever på efterskoler kræver forudgående godkendelse af STUK. Det følger af tilskudsbekendtgørelsens § 12, stk. 2.
Adgang til undervisning
Er der hjemmel til, at ukrainske forældre i stedet for indskrivning i lokal kommunal skole kan vælge, at deres børn følger online-undervisning (dvs. overtager ansvaret for undervisningsforpligtelsen)?
Ja. Der er mulighed for hjemmeundervisning. Det vil sige, at forældrene eller en underviser sørger for undervisning af børn i den undervisningspligtige alder. Forældrene skal meddele det skriftligt til den kommune, hvor de bor, og før undervisningen begynder.
Kommunen fører tilsyn med hjemmeundervisning. Kommunen kan hvert år afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det kan ikke kræves af kommunen, at prøverne afholdes på et andet sprog end dansk.
I faget dansk skal der undervises på dansk.
Kan der oprettes basisundervisning/modtagelsesklasser til undervisningen i folkeskolen på tværs af flere kommuner?
Nej. Der er ikke hjemmel til at danne modtagelsesklasser eller særlige hold med basisundervisning på tværs af flere kommuner.
Hvordan skal kommunerne behandle de henvendelser, de får ind fra ukrainske flygtninge, der gerne vil indskrive deres børn i deres skoler?
De fleste ukrainske børn vil være undervisningspligtige og kunne indskrives i folkeskolen. Modtagelsesklasser er en del af tilbuddet i folkeskolen.
Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet.
Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt, efter at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.
Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering.
Der henvises herudover til følgende spørgsmål/svar:
- Må ukrainske børn indskrives i skole, når de er her som turister?
Må børn fra Ukraine indskrives i skole, når de er her som turister?
Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre.
Er opholdet oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst seks måneder, indtræder undervisningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig at skulle vare mindst seks måneder. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet.
Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt efter, at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.
Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering. Ministeriet kan derfor ikke svare klart og samlet på, om fordrevne børn fra Ukraine omfattes af undervisningspligt i de enkelte kommuner. Men det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine i de fleste tilfælde må antages at indebære, at børn fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, vil være omfattet af undervisningspligten.
Kommunen opfordres i forbindelse med indskrivning af et barn fra Ukraine i folkeskolen til at bede forældrene om at oplyse, hvorvidt de enten har ansøgt eller agter at ansøge om opholdstilladelse efter særloven samt til at oplyse forældrene om rettigheder forbundet hermed.
Der er juridisk intet til hinder for, at en kommune imødekommer et ønske om indskrivning i folkeskolen af et udenlandsk barn i den undervisningspligtige alder, selvom det ikke er sikkert, at barnets ophold i Danmark er bestemt til at vare seks måneder, eller hvis spørgsmålet om varigheden af opholdet endnu ikke er afgjort.
Kan børn fra Ukraine starte i modtagelsesklasser, modtage specialundervisning eller dansk som andetsprog?
Modtagelsesklasser, specialundervisning og dansk som andetsprog er en del af tilbuddet i folkeskolen. De fleste børn fra Ukraine vil være undervisningspligtige og kunne indskrives i folkeskolen eller en fri grundskole.
Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre.
Hvis barnet har fået midlertidig opholdstilladelse efter særloven (lov om midler-tidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine), vil der være undervisningspligt.
For børn, der er fordrevet fra Ukraine, som endnu ikke har fået midlertidig opholdstilladelse efter særloven, gælder følgende:
Er opholdet oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst seks måneder, indtræder undervisningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig at skulle vare mindst seks måneder. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet.
Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt efter, at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.
Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering. Ministeriet kan derfor ikke svare klart og samlet på, om fordrevne børn fra Ukraine omfattes af undervisningspligt i de enkelte kommuner. Men det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine i de fleste tilfælde må antages at indebære, at børn fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, vil være omfattet af undervisningspligten.
Kommunen opfordres i forbindelse med indskrivning af et barn fra Ukraine i folkeskolen til at bede forældrene om at oplyse, hvorvidt de enten har ansøgt eller agter at ansøge om opholdstilladelse efter særloven samt til at oplyse forældrene om rettigheder forbundet hermed.
Der er juridisk intet til hinder for, at en kommune imødekommer et ønske om indskrivning i folkeskolen af et udenlandsk barn i den undervisningspligtige alder, selvom det ikke er sikkert, at barnets ophold i Danmark er bestemt til at vare seks måneder, eller hvis spørgsmålet om varigheden af opholdet endnu ikke er afgjort.
Hvilke forpligtelser er der i forbindelse med modersmålsundervisning?
Ukrainere har ikke ret til modersmålsundervisning, da Ukraine ikke er hverken et EU- eller EØS-land.
Må kommunerne tilbyde undervisning til børn fra Ukraine i skolen uden at indskrive dem formelt?
Nej. Børn fra Ukraine skal indskrives formelt. De fleste børn fra Ukraine vil være undervisningspligtige og kunne indskrives i folkeskolen.
Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre.
Er opholdet oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst seks måneder, indtræder undervisningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig at skulle vare mindst seks måneder. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet.
Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt efter, at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.
Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering. Ministeriet kan derfor ikke svare klart og samlet på, om fordrevne børn fra Ukraine omfattes af undervisningspligt i de enkelte kommuner. Men det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine i de fleste tilfælde må antages at indebære, at børn fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, vil være omfattet af undervisningspligten.
Kommunen opfordres i forbindelse med indskrivning af et barn fra Ukraine i folkeskolen til at bede forældrene om at oplyse, hvorvidt de enten har ansøgt eller agter at ansøge om opholdstilladelse efter særloven samt til at oplyse forældrene om rettigheder forbundet hermed.
Der er juridisk intet til hinder for, at en kommune imødekommer et ønske om indskrivning i folkeskolen af et udenlandsk barn i den undervisningspligtige alder, selvom det ikke er sikkert, at barnets ophold i Danmark er bestemt til at vare seks måneder, eller hvis spørgsmålet om varigheden af opholdet endnu ikke er afgjort.
Sprog og tolkebistand
Hvordan skal skolerne håndtere, at de ukrainske elever ikke taler dansk?
Efter folkeskoleloven har kommunalbestyrelsen pligt til at sikre, at der i fornødent omfang gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6, 1. pkt., og § 19 i, stk. 2. Nyankomne Tosprogede elever, der optages i folkeskolen, og som har behov for sprogstøtte, skal derfor modtage folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog i overensstemmelse med deres behov og forudsætninger. Det vil som udgangspunkt være tilfældet for nyankomne elever, at de skal modtage basisundervisning i dansk som andetsprog basis, da deres sprogstøttebehov typisk er stort.
Basisundervisningen i dansk som andetsprog kan gives i modtagelsesklasser eller på særlige hold (eller som enkeltmandsundervisning) uden for klassens rammer.
Der er ikke noget til hinder for, at nyankomne elever, der modtager basisundervisning, straks deltager i undervisningen i den almindelige klasse i nogle ugentlige timer i de fag eller dele af fag fx inden for den praktiske/musiske fagblok, hvor eleverne har mulighed for at få et meningsfyldt udbytte af undervisningen. Det skal i givet fald ske med fornøden sprogstøtte. Det vil afhænge af en konkret vurdering, i hvilket omfang eleven kan deltage i den almindelige undervisning i klassen.
Er der mulighed for, at en del af undervisningen i grundskolen foregår på engelsk eller ukrainsk?
Ja. Folketinget har vedtaget en lovændring, som betyder, at undervisningen midlertidigt kan foregå på engelsk eller ukrainsk - med undtagelse af undervisningen i faget dansk - for børn og unge med ophold i Danmark efter særloven. Lovændringen er trådt i kraft.
Beslutning om brug af engelsk eller ukrainsk træffes lokalt, ud fra en pædagogisk og faglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af elevgruppen.
Undervisning på engelsk eller ukrainsk skal til enhver tid opfylde folkeskolelovens mål, og stå mål med folkeskolens undervisning i øvrigt.
Har ukrainske forældre adgang til tolkebistand?
En forvaltningsmyndighed i almindelighed må sikre, at den er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge i forhold til sager inden for myndighedens sagsområde. Efter omstændighederne må myndigheden således om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende. Det gælder generelt og ikke kun, hvor der i særlovgivningen eller en international konvention er pligt til tolkebistand.
Støtte
Hvad er forpligtelsen for folkeskoleelever i forhold til befordring mellem bopæl og skole for henholdsvis børn på turistvisum og børn på midlertidigt opholdsgrundlag?
Der er ikke fastsat særlige regler om befordring af folkeskoleelever, som har lovligt turistophold i Danmark, eller som har fået midlertidigt ophold her i landet efter særloven. Folkeskolelovens almindelige regler om befordring gælder derfor også for disse elever.
I det omfang eleverne måtte være omfattet af kommunalbestyrelsens almindelige befordringsforpligtelse efter folkeskolelovens § 26, stk. 1 (afstandskriterier og trafikfarlig vej), gælder befordringsforpligtelsen mellem skole og hjem eller dettes nærhed (- dog helt til hjemmet, såfremt vejen omkring hjemmet må betegnes som trafikfarlig).
Befordringsforpligtelsen gælder som hovedregel i forhold til det hjem, hvor barnet er folkeregistreret eller har ophold.
Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen også er forpligtet til at sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever efter reglerne i folkeskolelovens § 26, stk. 2, jf. dog stk. 7.
Kan ukrainske børn blive tilbudt hjælp fx i regi af PPR, hvis der er behov for det, og forældrene ønsker det?
Henvisning til pædagogisk psykologisk rådgivning følger af folkeskoleloven. De fleste ukrainske børn vil være undervisningspligtige og kunne indskrives i folkeskolen.
Undervisningspligten gælder alle børn, der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder, medmindre barnet er omfattet af undervisningspligt i anden lovgivning. Det kunne fx være udlændingeloven, som regulerer undervisningspligten for børn af asylansøgere, der er indkvarteret på asylcentre.
Er opholdet oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst seks måneder, indtræder undervisningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig at skulle vare mindst seks måneder. Ved tvivl om varigheden af opholdet vil formodningen være, at barnet skal indskrives i folkeskolen. Seks måneders- kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl her i landet.
Barnet må som udgangspunkt antages at bo eller opholde sig i kommunen, når barnet har haft ophold i kommunen i en periode på mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder. Pligten til at tilbyde undervisning indtræder således ganske hurtigt efter, at et undervisningspligtigt barn har taget ophold i kommunen.
Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningspligtigt på baggrund af en konkret vurdering. Ministeriet kan derfor ikke svare klart og samlet på, om de ukrainske børn omfattes af undervisningspligt i de enkelte kommuner. Men det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine i de fleste tilfælde må antages at indebære, at ukrainske børn, som har lovligt turistophold i Danmark, vil være omfattet af undervisningspligten. Der er juridisk intet til hinder for, at en kommune imødekommer et ønske om indskrivning i folkeskolen af et udenlandsk barn i den undervisningspligtige alder, selvom det ikke er sikkert, at barnets ophold i Danmark er bestemt til at vare seks måneder, eller hvis spørgsmålet om varigheden af opholdet endnu ikke er afgjort.
Fritidstilbud
Må børn fra Ukraine indskrives i fritidstilbud, når de er her som turister?
Forældre med lovligt opholdssted her i landet har ret til ydelser efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til større børn og unge (dagtilbudsloven). Ved vurderingen af, om forældrene har opholdssted i Danmark, kan der lægges vægt på opholdets længde, folkeregisteradresse, hvorvidt personen har til hensigt at tage fast bopæl eller opholde sig midlertidigt i Danmark, opholdsgrundlaget samt barnets bedste.
Personer på turistvisum vil som udgangspunkt kunne være i Danmark op til 3 måneder uden folkeregisteradresse eller hensigt om at tage fast bopæl, hvorved de ikke vil have adgang til fritids- og klubtilbud mv. Det er kommunen, der på baggrund af en konkret vurdering afgør, om personen har opholdssted, der giver ret til fritids- og klubtilbud mv.
Det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine kan give anledning til, at personer fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, kan anses for at have opholdssted i Danmark. Årsagen er bl.a. udsigten til, at de forventes at overgå til et længerevarende opholdsgrundlag efter særloven.
Kommunen opfordres i forbindelse med indskrivning af et barn fra Ukraine i et fritidstilbud til at bede forældrene om at oplyse, hvorvidt de enten har ansøgt eller agter at ansøge om opholdstilladelse efter særloven samt til at oplyse forældrene om rettigheder forbundet hermed.
Ift. SFO gælder, at et barn kan optages i en skolefritidsordning (SFO), hvis barnet er optaget i skolen. Det betyder, at børn fra Ukraine, der måtte blive indskrevet i folkeskolen, også vil kunne indskrives i SFO.
Hvordan håndteres forældrebetaling i fritidstilbud?
Dagtilbudslovens regler om tilskud og forældrebetaling er gældende fsva. børn fra Ukraine, som er optaget i et fritids- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven, ligesom de pågældende forældre har ret til et økonomisk fripladstilskud, hvis forældrene opfylder betingelserne herfor.
Efter folkeskoleloven om skolefritidsordninger finder reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.
Klub- og anden fritidsvirksomhed i ungdomsskolen skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsvarende virksomhed efter folkeoplysningsloven.
Må ukrainske børn indskrives i fritidstilbud uden betalingskrav?
Dagtilbudslovens regler om tilskud og forældrebetaling er gældende fsva. børn fra Ukraine, som er optaget i et klub- eller fritidstilbud efter dagtilbudsloven, ligesom de pågældende forældre har ret til et økonomisk fripladstilskud mhp. nedsættelse eller bortfald af forældrebetaling, hvis forældrene opfylder betingelserne herfor.
Efter folkeskoleloven om skolefritidsordninger finder reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.
Klub- og anden fritidsvirksomhed i ungdomsskolen skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsvarende virksomhed efter folkeoplysningsloven.
Særligt for fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler
Indgår fordrevne børn og unge fra Ukraine i tilskudsgrundlaget for en fri- eller privatskole?
Når en forældremyndighedsindehaver eller værge til et barn eller en ung, der er fordreven fra Ukraine, har fået opholdstilladelse, kan barnet eller den unge indgå i tilskudsgrundlaget per 5. september.
Barnet skal på tælledagen deltage i det almindelige undervisningstilbud og være CPR-registreret i en bopælskommune.
Uledsagede ukrainske unge, der er meddelt opholdstilladelse, uden en forældre-myndighedsindehaver eller værge, indgår ligeledes i tilskudsgrundlaget per. 5 september, såfremt de er CPR-registreret i en bopælskommune, og på tælledagen indgår i det almindelige undervisningstilbud.
Kan fri- og privatskoler udleje eller udlåne lokaler til husning af ukrainske flygtninge?
Fri- og privatskole har mulighed for at udleje eller eventuelt udlåne overskydende kapacitet i en midlertidig og kortere periode. Det betyder som udgangspunkt, at der kan udlejes/udlånes i en udlejningsperiode på ét år eller mindre. Det er også en forudsætning, at skolen har mulighed for at gøre brug af kapaciteten til dens almindelige skoledrift snarest, når behovet genopstår. Derfor skal enhver kontrakt, der måtte indgås i forbindelse med udlejning eller udlån, have et kort opsigelsesvarsel. Det vil som udgangspunkt sige et opsigelsesvarsel på én måned eller mindre.
Har fordrevne unge fra Ukraine adgang til efterskoler og frie fagskoler?
En kommune kan visitere enhver undervisningspligtig elev til en efterskole og fri fagskole, ligesom efterskoler og frie fagskoler kan indgå aftale med en kommune om indskrivning på et 10. klassestilbud.
En kommune kan ikke yde driftstilskud til en efterskole eller fri fagskole. Det er dog muligt for den kommune, hvor en uledsaget ung fra Ukraine er visiteret til, at yde tilskud til en efterskoles eller en fri fagskoles driftsudgifter for en ung, der er kommet til Danmark uden sine forældre, jf. § 29 b i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det drejer sig om gruppen af uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17 år.
Hvordan besluttes det, hvilket klassetrin et barn eller en ung fra Ukraine skal indplaceres på?
Skolelederen for den givne skole beslutter, hvilket klassetrin en elev er egnet til at placeres på. Beslutningen træffes på baggrund af en pædagogisk vurdering af elevens undervisningsbehov, og elevens synspunkter tillægges i den forbindelse passende vægt under hensyntagen til elevens modenhed og alder.
Børne- og Undervisningsministeriet har udviklet et afdækningsredskab til brug for skolernes arbejde med, at afdække nyankomne elevers sprog og skolebaggrund tidligt i deres skoleforløb.
Redskabet kan findes på ’Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer’ på emu (emu.dk)
Har fordrevne børn og unge fra Ukraine adgang til en fri- eller privatskole?
Fri- og privatskolerne afgør som udgangspunkt selv, hvilke elever de vil have på skolerne.
Fordrevne børn fra Ukraine kan lige som alle andre blive optaget på en fri- og privatskole mod forældrebetaling. Fri- og privatskolen kan vælge at bevillige en friplads til eleven for skolens egne midler.
Derudover kan en kommune, efter aftale med en fri- og privatskole, henvise et undervisningspligtigt barn til undervisning på fri- og privatskolen. Dette kræver forældrenes samtykke.
I det tilfælde, hvor elever henvises af kommunen og optages i det almindelige undervisningstilbud på en fri- eller privatskole, vil undervisningen være vederlagsfri for forældrene, idet kommunen skal betale skolepengene for eleven.
Kommunen har desuden mulighed for at indgå overenskomst med en fri- og privatskole om etablering af et særligt tilbud om grundskoleundervisning for tosprogede elever. Henvisning til dette tilbud kan ske, når bopælskommunen for barnet eller den unge vurderer, at der er et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevens behov for sproglig og faglig udvikling. Det kan indgå som en del af overenskomsten, at kommunen har henvisnings/anvisningsretten til pladserne i det særlige tilbud.
Disse tilbud skal finansieres fuldt ud ved kommunale tilskud eller andre indtægter. Der må ikke opkræves forældrebetaling af forældre til elever, der deltager i disse tilbud.
Vil efterskolerne få mulighed for at optage fordrevne unge fra Ukraine som dagelever?
Optagelse af unge fra Ukraine som dagelever på efterskoler kræver forudgående godkendelse af STUK. Det følger af tilskudsbekendtgørelsens § 12, stk. 2.
Vil fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler få mulighed for at give fripladser, evt. finansieret af skolernes egne midler?
Fripladstilskud kan gives til alle fri- og privatskoler, som er berettiget til tilskud i henhold til § 17, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., og tilskudsbekendtgørelsens § 14, stk. 2.
Desuden kan kommunen yde et tilskud til nedbringelse af skolepenge, jf. § 23, nr. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og § 29 a i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Det vil endvidere være muligt for efterskoler, frie fagskoler og fri- og privatskoler at tilbyde en friplads for skolens egne midler.
Personale
Kan kommunerne indhente børneattester på ukrainere med henblik på ansættelse i dagtilbud og skoler?
Der er ikke ændret i reglerne om indhentelse af børneattester. Der vil derfor fortsat skulle indhentes børneattester ved ansættelse af personale i dagtilbud og skoler m.v. – også selvom vedkommende er ankommet til Danmark for nyligt.
Efter indhentelse af børneattesten, er det op til den enkelte institution eller kommunen at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at ansætte den pågældende person.
Ungdomsskoler
Kan ukrainske børn opfylde undervisningspligten ved at deltage i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning i 8. og 9. klasse?
Ja. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskolen skal tilbyde heltidsundervisning i 8. og 9. klasse, hvori eleverne opfylder undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 3.
Ungdomsskolens heltidsundervisning i 8. og 9. klasse skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og eleverne skal som hovedregel aflægge folkeskolens afgangsprøver, jf. ungdomsskolelovens § 3 a.
Ungdomsskolens tilbud er frivilligt, og det er op til elev og forældre, om de hellere vil modtage undervisningen i folkeskolen.
Kan heltidsundervisningen i ungdomsskolens 8. og 9. klasse gives i modtagelsesklasser svarende til folkeskolens?
Ja, det er fastsat i bekendtgørelse om ungdomsskolen, at heltidsundervisning i 8. og 9. klasse skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det gælder derfor også undervisning i dansk som andetsprog. Der vil herunder kunne oprettes modtagelsesklasser som del af ungdomsskolen.
Ungdomsskolens tilbud er frivilligt, og det er op til elev og forældre, om de hellere vil modtage undervisningen i folkeskolen.
Kan folkeskolens undervisning foregå i ungdomsskolens lokaler?
Ja. Folkeskoleloven regulerer ikke den fysiske placering af undervisningen i folkeskolen. Undervisningen kan derfor godt foregå andre steder end på skolens område, hvis det i øvrigt er hensigtsmæssigt i forhold til den givne undervisningssituation.
Placeres undervisningen uden for skolens område, skal man være opmærksom på reglerne for tilsyn med eleverne, som blandt andet omfatter tilsyn med elevernes færden mellem forskellige undervisningssteder.
Kan folkeskolens leder tilbyde unge delvist at opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen?
Ja, folkeskolens leder kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i 7.-9. klasse delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.
Fjernundervisning
Kan en del af undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning?
Ja, den enkelte skole kan beslutte at gøre brug af fjernundervisning i undervisningen af klasser eller hold, hvor der alene undervises elever fra Ukraine med ophold efter særloven.
Det skyldes, at Folketinget har vedtaget en lovændring, som betyder, at under-visningen midlertidigt kan tilrettelægges som fjernundervisning for børn og unge med ophold i Danmark efter særloven. Lovændringen er trådt i kraft.
Beslutning om brug af fjernundervisning træffes lokalt, ud fra en pædagogisk og faglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af elevgruppen.
Undervisningen kan alene tilrettelægges som fjernundervisning, såfremt det er foreneligt med undervisningen i det pågældende fag. Undervisning tilrettelagt som fjernundervisning skal til enhver tid opfylde folkeskolelovens mål og stå mål med folkeskolens undervisning i øvrigt.
I tilfælde, hvor fordrevne elever fra Ukraine med ophold efter særloven indskrives direkte i almenklasser, kan der udelukkende anvendes fjernundervisning i timer, der foregår på særlige hold, hvor der alene undervises elever med ophold efter særloven, uden for den almene undervisning.
Kan fjernundervisning benyttes i undervisningen af elever på alle klassetrin?
Fjernundervisning af klasser eller hold med elever fra Ukraine med ophold efter særloven vil i praksis kun undtagelsesvist kunne anvendes i forhold til yngre elever og kun i et vist omfang i forhold til ældre elever.
Dette skyldes, at den enkelte skole også i forbindelse med fjernundervisning har pligt til at føre det fornødne tilsyn med eleverne i skoletiden, jf. bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.
Skolens tilsynsforpligtelse kan i forbindelse med fjernundervisning uden fysisk tilstedeværelse gennemføres ved virtuel instruktion af eleverne, herunder forklaring af, hvad eleverne skal lave hvornår og hvordan.
Kan fjernundervisning foregå på enten engelsk eller ukrainsk?
Ja, fjernundervisning af elever med ophold efter særloven kan - med undtagelse af undervisning i faget dansk - foregå på engelsk eller ukrainsk. Det giver mulighed for at benytte undervisningsmateriale, der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske aktører og derfor er målrettet den omfattede gruppe.
EU Kommissionen har samlet virtuelt undervisningsmateriale fra det ukrainske undervisningsministerium på SchoolEducationGateway.eu. Derudover kan der findes en oversigt over tilgængeligt virtuelt undervisningsmateriale på ukrainsk på Europarådets hjemmeside coe.int.
Beslutning om brug af fjernundervisning på engelsk eller ukrainsk træffes lokalt, ud fra en saglig vurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af elevgruppen.
Undervisning tilrettelagt som fjernundervisning skal til enhver tid opfylde folkeskolelovens mål og stå mål med folkeskolens undervisning i øvrigt.