Hop til indhold

Overgang til uddannelse beskriver overgange mellem uddannelserne, fx hvor mange der fuldfører gymnasiet og fortsætter på videregående uddannelse. Ved overgang forstås personer, der har haft afgang fra én uddannelse eller uddannelsesdel, og som på statustidspunktet er i gang med en anden uddannelse eller uddannelsesdel.

Overgangen belyses ved hjælp af uddannelse og institution på hhv. tidspunktet for elevens afgang og statustidspunktet for overgang. Elevens bevægelse har således både en afgangsuddannelse og en statusuddannelse, en afgangsinstitution og en statusinstitution.

I nogle rapporter er der også mulighed for at vælge, hvordan afgangsuddannelsen skal være afsluttet (dvs. skal den være fuldført eller afbrudt).

Elevernes overgang mellem uddannelser måles på statustidspunkterne 1, 2, 3 og 6 måneder samt den 30. september i hhv. år 0, 1, 2, 3, og 5 efter afslutningen af afgangsuddannelsen.

Se mere om overgang mellem uddannelser på det gymnasiale område og på området om grundskolen.

Sidst opdateret: 14. september 2022