Ansøgningsfrist udløbet
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 29. august 2018, og puljen kan derfor ikke længere søges.
Hvem kan søge
Alle, dog i overensstemmelse med punkt 1.2 i Vejledning om Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2018.
Formål
Puljens formål er at støtte projekter, der omfatter udarbejdelse af materialer, redskaber og undervisningsforløb, som kan formidles digitalt ved hjælp af video, audio og tekster, og som kan bruges i undervisningen og til at udvikle undervisning.
I 2018 har puljen fokus på et indsatsområde: Styrket indsats for højtbegavede.
Hvad kan der søges tilskud til
Der kan søges om midler til udarbejdelse af materialer, redskaber, aktivitets- og undervisningsforløb, som stilles til fri disposition for offentligheden ved projektets afslutning. Der ydes ikke tilskud fra puljen til kommercielle projekter.
Hvordan søges der om tilskud
Læs Vejledning om Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2018 for at få information om ansøgningsprocedure, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under Ansøgningsmateriale, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Midler til fordeling
Puljen i 2018 er på 16,8 millioner kroner.
Tilskud til projekter ydes med minimum 250.000 kroner. Ministeriets tilskud kan maksimalt udgøre 50 procent af projektets samlede budget.
Ansøgningsfrist
Frist for indsendelse af ansøgning er onsdag den 29. august 2018 klokken 12.00.
Fordeling af udlodningsmidlerne 2018
Ansøgningsmateriale
- Vejledning om Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2018 (pdf)
- Aktstykke om udlodningsmidler til undervisning 2018 (pdf)
- Ansøgningsskema til Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2018 (service.uvm.dk)
- Projektbeskrivelse til Undervisningsministeriets udlodningsmidler (skabelon) (docx)
- Timelønssatserne for undervisningspersonale 2018 (pdf)