Hop til indhold

Kommunalbestyrelsen kan henvise børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på de regionsdrevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Undervisningen tilbydes i henhold til folkeskoleloven.

Disse undervisningstilbud er primært henvendt til børn med funktionsvanskeligheder, der kræver et særligt specialiseret undervisningstilbud.

Metode

Tilsynet med de regionale undervisningstilbud skal give indblik i det daglige virke på skolen, og i hvordan skolen lever op til kravene i folkeskoleloven.

Fra 2022 planlægges det at tilsynet omfatter følgende syv fokuspunkter:

  1. Tilbuddets elevgruppe, herunder en beskrivelse af særlige behov og funktionsnedsættelser. Desuden elevtal fra de sidste tre skoleår.
  2. Den samlede undervisningstid og timetal i den faglige undervisning.
  3. Procedurer ved afgørelse om fritagelse af en elev for undervisning i et eller flere fag i folkeskolens fagrække.
  4. Undervisningens indhold når eleverne undervises på et lavere niveau end det klassetrin, som elevernes skolealder svarer til (anvendelse af Fælles Mål).
  5. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og folkeskolens prøver.
  6. Gennemførelse af de obligatoriske trivselsmålinger.
  7. Registrering af elevfravær.

Tilsynet foretages ved, at styrelsen beder undervisningstilbuddene om at indsende en række relevante oplysninger og dokumenter om skolen og skolens praksis i forhold til lovens krav og de ovenstående fokuspunkter.

Derudover kan tilsynet suppleres med virtuelle møder eller  besøg på skolen, hvori der indgår møder med skolens ledelse og observation af undervisningen på skolen.

Lovgivning og relevante paragraffer

  • Tilsyn med regionsdrevne undervisningstilbud: § 47b
Sidst opdateret: 15. november 2023