Hop til indhold

Skoleleder kan i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særlige behov et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i 8. og 9. klasse.

Elever under folkeskolelovens § 9, stk. 4

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb skal som minimum indeholde undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, og eleven skal som minimum aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver i disse fag.

Elever under folkeskolelovens § 33, stk. 5

Skolelederen kan aftale med eleven og forældrene, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag, og om eleven skal aflægge prøve i disse fag.

Elever under folkeskolelovens § 33, stk. 6

Elever, som opfylder undervisningspligten delvist ved erhvervsmæssig uddannelse, skal undervises og aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk og matematik.

Skolelederen kan aftale med eleven, forældrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning, om eleven skal undervises i andre fag, og om eleven skal aflægge prøve i disse fag.

Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, kan skolelederen efter aftale med eleven og forældrene beslutte, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag i den kommunale ungdomsskole, og om eleven skal aflægge prøve i de fag.

Der er ikke krav om aflæggelse af folkeskolens 9.-klasseprøver for elever, som opfylder undervisningspligten helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse.

Regelgrundlag

Regelgrundlaget fremgår af folkeskoleloven § 9.

Sidst opdateret: 2. august 2023