Hop til indhold

Alle børn er, i kraft af deres bopæl eller opholdssted, tilknyttet en bestemt distriktsskole. Som udgangspunkt har de ubetinget ret til optagelse på den pågældende skole.

Barnet har samtidig ret til at blive optaget i skolens fritidsordning, hvis der er etableret en sådan, og der er plads.

Særlige forhold

Kommunen kan henvise barnet til en anden skole eller et andet undervisningstilbud ud fra følgende kriterier:

  • Hvis barnets udvikling kræver særlige hensyn eller støtte, der ikke kan gives på distriktsskolen. Det kan for eksempel være, hvis barnet skal tilbydes specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
  • Hvis en elev har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det er pædagogisk påkrævet at henvise eleven.

Frit skolevalg

Hvis forældrene ikke ønsker, at deres barn skal gå på distriktsskolen, kan de søge om plads på en anden skole efter eget valg.

Det kan enten være i forældrenes egen kommune eller i en anden kommune. Barnet kan kun optages på den valgte skole, hvis der er plads, og hvis skolen har et relevant undervisningstilbud til eleven. Hvis barnet får plads på den valgte skole, får det også ret til at blive optaget i skolefritidsordningen, hvis der er etableret en sådan, og hvis den har plads til barnet.

Hvordan indskrives barnet?

Forældrene ansøger kommunen om at få indskrevet deres barn i folkeskolen via kommunens digitale ansøgningsløsning.

Kommunens befordringsforpligtelse

Skolebørn har ret til befordring mellem skolen og hjemmet eller tæt på hjemmet afhængigt af, hvilket klassetrin de går på, og hvor langt de bor fra skolen. 

Hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet, skal kommunen også sørge for befordring. 

Syge og invaliderede elever har ret til befordring til og fra skole uanset skolevejens længde. 

Kommunen kan for eksempel opfylde sin befordringsforpligtelse ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.

Befordring og frit skolevalg

Hvis forældrene benytter sig af det frie skolevalg, betyder det, at barnet hverken har krav på fri befordring, hvis den valgte skole ligger i egen kommune, eller hvis den ligger i en anden. Kommunen kan dog selv vælge at yde helt eller delvis fri befordring - for eksempel for at understøtte det frie skolevalg.

For syge og invaliderede som benytter det frie skolevalg, skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde, hvis eleven gik på sin distriktsskole, eller hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til.

Ofte stillede spørgsmål og svar

Frit skolevalg

Opdateret 10/01 2023 kl. 13:04

Ja. Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2 er udgangspunktet, at et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig. Særlige behov for specialundervisning eller sprogstøtte kan dog begrunde, at barnet ikke optages i distriktsskolen. Derudover kan forældrene selv vælge en anden skole efter reglerne om frit skolevalg.

Opdateret 10/01 2023 kl. 13:06

Kommunen har pligt til at stille vederlagsfri undervisning til rådighed i folkeskolen. Forældre til børn i den undervisningspligtige alder kan frit vælge et andet undervisningstilbud, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen kan for eksempel foregå på en friskole, privat grundskole eller ved hjemmeundervisning.

Inden for folkeskolen har forældre endvidere krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3.

For elever med særlige behov for, eksempelvis specialundervisning, sprogstøtte eller optagelse i modtagelsesklasse, er det endvidere en forudsætning, at den valgte skole har et relevant tilbud i forhold til barnets særlige behov, og at der er plads i tilbuddet på skolen.

Vælger man en fri grundskole, optages eleverne som udgangspunkt efter kriterier fastsat af skolerne selv.

Opdateret 10/01 2023 kl. 13:55

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den skolekapacitet, kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte skoler. Sådanne retningslinjer skal bygge på objektive kriterier som for eksempel afstands- og søskendekriterier mv. Ud fra retningslinjerne træffes der afgørelse om i hvilken prioriteret rækkefølge, eleverne optages på den ønskede skole.

Opdateret 10/01 2023 kl. 13:57

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5 bestemmer kommunalbestyrelsen, hvor mange elever der kan optages i en klasse, indtil den lukkes for tilgang af elever fra andre distrikter i kommunen og fra andre kommuner. Ofte ligger grænsen på 24, 25 eller 26 elever. Når det kommunalt fastsatte klassemaksimum er nået, så afslås optagelse af elever via det frie skolevalg. Klassemaksimum kan være fastsat forskelligt fra skole til skole – og fra klassetrin til klassetrin på samme skole.

Selv om klassemaksimum er nået, skal der dog fortsat optages elever, der flytter til det pågældende skoledistrikt. Tilflyttere til et skoledistrikt har således krav på optagelse i distriktsskolen.

Opdateret 10/01 2023 kl. 13:59

Specialundervisningselever har som udgangspunkt også ret til at blive gående i den skole, som de er optaget i. Eleven kan dog henvises til en anden skole, hvis det ved en pædagogisk-psykologisk vurdering viser sig, at elevens specialundervisningsbehov har ændret sig.

En henvisning til specialundervisning er midlertidig, og elevens udvikling og behov for specialpædagogisk bistand følges og vurderes løbende. Mindst én gang om året tages der stilling til, om den specialpædagogiske bistand, til den pågældende, elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyn til elevens alder og modenhed.

Folkeskolelovgivningen er ikke til hinder for, at bopælskommunen til enhver tid kan foretage en pædagogisk-psykologisk vurdering af, om en elevs specialundervisningsbehov har ændret sig i forhold til det tilbud, som eleven tidligere er visiteret til enten af bopælskommunen eller af skolekommunen. Bopælskommunens visitering vil herefter være bindende for skolekommunen, for så vidt angår tilbuddets karakter, og skolekommunen vil ikke kunne henvise eleven til et mere vidtgående tilbud end det tilbud, som bopælskommunen har visiteret eleven til. Hvis bopælskommunen vurderer, at det tilbud, som eleven er i gang med, er mere vidtgående, må forældrene enten benytte det tilbud, som bopælskommunen henviser til eller vælge et andet tilbud, som ikke er mere vidtgående.

Opdateret 10/01 2023 kl. 14:00

Hvis forældrene ikke ønsker at benytte det specialundervisningstilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til, har forældrene mulighed for at vælge et specialundervisningstilbud i bopælskommunen eller i en anden kommune, som svarer til det tilbud, som bopælskommunen har henvist til.

Forældrene kan ikke vælge et specialundervisningstilbud, som er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Forældrene vil godt kunne vælge et specialundervisningstilbud, som er mindre vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til. Det er en forudsætning, at der er plads på den ønskede skole, og at den ønskede skole har et tilbud, som er relevant for den pågældende elev.

Opdateret 10/01 2023 kl. 14:05

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette den kommunale forvaltning, hvis de, under udøvelsen af tjenesten eller hvervet, får kendskab til, eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter servicelovens regler. I forbindelse med skoleskift kan en skoleleder eksempelvis foretage en underretning, hvis skolelederen vurderer, at skoleskiftet er i strid med barnets tarv. Det kan for eksempel være i tilfælde af såkaldt skolezapperi, hvis eleven har skiftet skole så ofte, at det vurderes at kunne udgøre et problem for barnets trivsel. Der kan læses mere om offentligt ansattes underretningspligt i servicelovens § 153.

Opdateret 10/01 2023 kl. 14:08

Ja. Stillingtagen, vedrørende suspension af det frie skolevalg for konkrete klasser eller eventuelt klassetrin, kan delegeres til skolelederen.

Det er kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, om der kan suspenderes fra det frie skolevalg i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil herefter kunne delegere stillingtagen vedrørende konkrete klasser eller eventuelt klassetrin til skolelederen. I hvilke helt konkrete tilfælde og hvordan suspension nærmere skal finde sted, udmøntes herefter af forvaltningen.

Det er de almindelige principper for delegation i den kommunale forvaltning, der gælder. Skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår, som udgangspunkt, i den kommunale organisation på samme måde som andre kommunale ledere.

Opdateret 10/01 2023 kl. 14:09

Nej. Der kan alene ske suspension af det frie skolevalg for et konkret klasse eller en konkret klassetrin på baggrund af en vurdering af klassens sårbarhed og behov for beskyttelse.

Der kan ikke ske afvisning af elever afhængigt af den enkelte elevs forudsætninger eller lignende. Afvisning af en elev forudsætter, at der forinden er truffet beslutning om suspension for den pågældende klasse eller det pågældende klassetrin.

Sidst opdateret: 15. november 2023