Hop til indhold

Forligskredsen bag folkeskoleloven indgik den 19. maj 2017 en aftale om at løsne bindingerne i Fælles Mål for at give skolerne og lærerne et større professionelt råderum til at tilrettelægge undervisningen. Den politiske aftale er udmøntet i en lovændring, der indebærer, at de overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal lære, fortsat er bindende, mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål er gjort vejledende.

På baggrund af den politiske aftale nedsatte undervisningsministeren i oktober 2017 en rådgivningsgruppe, der skulle rådgive ministeren og ministeriet om, hvordan aftalen om ændringer i Fælles Mål, bedst muligt kan implementeres.

Rådgivningsgruppen offentliggjorde den 20. juni 2018 sine anbefalinger sammen med fem pejlemærker for det fremtidige arbejde med Fælles Mål i folkeskolen.

Rådgivningsgruppens medlemmer

  • Lene Tanggaard Pedersen, professor, ph.d., Aalborg Universitet, Formand
  • Søren Madsen, lærer, Kastrupgårdsskolen, Tårnby Kommune
  • Helle Bjerg, pædagogisk leder, ph.d., Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommune
  • Vibeke Post Madsen, chef for Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats, Frederikshavn Kommune
  • Mette Frederiksen, lærer, Syvstjerneskolen, Værløse Kommune
  • Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening
  • Gitte Grabov, lærer, Baltorpskolen, Ballerup Kommune
  • Keld Skovmand, lektor, ph.d., University College Lillebælt
  • Thomas Illum Hansen, forskningschef og docent, Ph.d., University College Lillebælt
  • Søren Teglskov, konsulent, Skolelederforeningen
  • Thomas Kaas, lektor og ph.d.-stipendiat, Professionshøjskolen Storkøbenhavn og DPU
  • Peter Pannula Toft, kontorchef for Børn og Folkeskole, Kommunernes Landsforening
  • Nanna Lohman, skoleder på Holluf Pile Skole, Odense Kommune, Pr. 1. marts 2018 skolechef i Svendborg Kommune
  • Lise Tingleff Nielsen, områdechef, ph.d., Danmarks Evalueringsinstitut
Sidst opdateret: 7. november 2023