Hop til indhold

Det er bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for institutionens drift og virksomhed. Ansvaret for institutionens daglige drift er forankret hos institutionens leder.

Bestyrelsens ansvar og opgaver

Selvejende uddannelsesinstitutioner, herunder erhvervsskoler, ledes af en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for institutionens drift og virksomhed i forhold til ministeren.

Ansvaret omfatter både institutionens administration og økonomiske drift og de undervisnings- og uddannelsesaktiviteter, som institutionen ifølge sit formål varetager.

Bestyrelsens ansvar og opgaver omfatter derfor blandt andet at:

  • træffe beslutning om institutionens udbud af uddannelser, aktiviteter og kapacitet
  • fastlægge retningslinjer for institutionens virksomhed
  • sikre forsvarlig forvaltning af institutionens midler
  • godkende budget og regnskab for institutionen
  • ansætte og afskedige institutionens daglige leder.

Som overordnet ledelse skal bestyrelsen varetage erhvervsskolens interesser og sikre optimale rammer for skolens virke.

Sidst opdateret: 22. august 2022