Hvis en elev vurderes ikke-uddannelsesparat til en eller flere typer af ungdomsuddannelser, så skal uddannelsesønsket afklares.

Helhedsvurdering

På baggrund af skolens oplysninger foretager den kommunale ungeindsats en helhedsvurdering af de elever, der ikke umiddelbart lever op til forudsætningerne for at være uddannelsesparat. Helhedsvurderingen er en vejledningsfaglig vurdering af elevens forudsætninger i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. De faglige forudsætninger er ufravigelige. Helhedsvurderingen sker i tæt dialog med elevens skole.

Skriftlig meddelelse

Hvis eleven vurderes ikke-uddannelsesparat meddeler skolen det skriftligt til elev og forældre, med begrundelse samt beskrivelse af videre forløb. Det videre forløb kan være en invitation til en samtale, tilbagemelding af uddannelsesønske eller lignende. Det forventes ikke, at der laves handleplaner på dette stadie, da eleven skal foretage sit uddannelsesønske på baggrund af den skriftlige meddelelse.

Den ønskede uddannelse

Når eleven er gjort bekendt med resultatet af UPV'en skal den kommunale ungeindsats sikre, at elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til en eller flere typer af ungdomsuddannelser tilkendegiver, hvilken type af ungdomsuddannelse, eleven påtænker at søge ind på efter grundskolen (den ønskede uddannelse). Eleven skal først tilkendegive den ønskede uddannelse efter at eleven kender sin UPV.

Ret til individuel skole- og vejledningsindsats

Det er kun elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til den ønskede uddannelse, der har ret til en individuel skole- og vejledningsindsats. Elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til uddannelser, de ikke ønsker skal blot deltage i den kollektive vejledning, da hvis de er uddannelsesparate til den ønskede uddannelse.

Den aftalte skole- og vejledningsindsats beskrives i elevplanen, som fra 8. klasse skal være med til at afklare elevens uddannelsesvalg. 

Skoler, hvor kommunalbestyrelsen står for vejledningen

For elever i folkeskolen og i kommunale ungdomsskolers heltidsundervisning består den særlige vejledningsindsats blandt andet af individuelle eller gruppebaserede vejledningsforløb og mulighed for deltagelse i brobygning i 2-10 dage. Skoleindsatsen kan eksempelvis bestå af særlige forløb i dansk og matematik, eller systematisk arbejde med personlige og sociale forudsætninger i forhold til aktiv deltagelse i undervisningen. Den kommunale ungeindsats er ansvarlig for vejledningsdelen og skolens leder er ansvarlig for den skolemæssige indsats. Der er tale om en fælles indsats, som ud over den kommunale ungeindsats og skolen også involverer elev og forældre.

Skoler, hvor kommunalbestyrelsen ikke står for vejledningen

På skoler, som selv forestår vejledningen, bestemmer skolens leder hvilken indsats, der skal iværksættes. Brobygning kan tilbydes ikke-uddannelsesparate elever i 9. klasse på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Brobygning er obligatorisk i 10. klasse.

Revurdering 

Hvis skolen vurderer, at eleven er ikke-uddannelsesparat til den ønskede ungdomsuddannelse, sender skolen information herom til elevens hjemkommune. Kommunalbestyrelsen vurderer derefter, om den unge er uddannelsesparat ud fra de fastsatte kriterier.

Ansøgning til ungdomsuddannelser

vejlederen skal sikre, at ikke-uddannelsesparate elever udarbejder ansøgningen i samarbejde med forældre, uanset hvilken type skole, eleven går på. Det er forældrenes ansvar, at ansøgningen underskrives senest 1. marts.

Sidst opdateret: 18. oktober 2019