Hop til indhold

Udviklingsprogrammet er en del af den politiske aftale ’Fra folkeskole til faglært’

Udviklingsprogrammet for elevers fundament for valg af ungdomsuddannelse er en del af udmøntningen af Det nationale program for udskoling og valg af ungdomsuddannelse, der samler en rækker initiativer i den politiske aftale ’Fra folkeskole til faglært’. Fælles for initiativerne er, at de skal styrke danske folkeskoleelevers fundament for valg af ungdomsuddannelse gennem øget fokus på vejledningsindsatsen. Desuden skal initiativerne indeholde en sammenhængende plan, der skal sikre, at alle elever i grundskolen præsenteres for en systematisk indsats, hvor undervisningsbaserede udskolingsaktiviteter og vejledning kobles tæt sammen.

Sammen med en række skoler og kommuner søger programmet:

  • At inspirere lærere og vejledere til at støtte de unge, så de bliver klædt på til livet efter folkeskolen.
  • At identificere eksisterende gode og innovative vejledningsaktiviteter.
  • At udvikle nye aktiviteter og praksisser for både lærere og vejledere, der understøtter vejledningsindsatsen.

Programmet skal på sigt inspirere lærere og vejledere nationalt til at arbejde med karrierelæring og uddannelsesvalg i undervisningen.

Udviklingsprogrammet gennemføres i samarbejde med en række aktører, der alle har indflydelse på, hvordan unge udvikler kompetencer til at træffe gode og oplyste uddannelsesvalg, når de forlader folkeskolen. Det er skoler, ungdomsuddannelser, forvaltninger og kommunernes ungeindsatser (KUI). Det er således et arbejde, der går på tværs af folkeskole-, vejlednings-, gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet.

Arrangementer

På emu.dk findes arrangementer, der er relevante for arbejdet med elevers fundament for valg af ungdomsuddannelse. 

Sidst opdateret: 4. marts 2024