Der findes syv studievalgscentre i Danmark, og de tilbyder uafhængig og landsdækkende vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv i hele Danmark.
Studievalg giver vejledning til elever i ungdomsuddannelserne, og til unge og voksne, som søger information om videregående uddannelse og efteruddannelse.
Studievalg giver blandt andet vejledning om:
- Hvilken videregående uddannelse du skal vælge
- Hvordan du søger optagelse
- Hvilke job uddannelsen kan føre til
- Hvilke adgangskrav, der er på uddannelsen
- Suppleringskurser
- Økonomi under uddannelsen.
Læs mere om Studievalg, de syv centre og deres aktiviteter i dit lokalområde (ug.dk/studievalg)