Om ungdomsskolen formål og indhold

Ungdomsskolen skal tilbyde specialundervisning som en del af sine aktiviteter. Det fremgår af ungdomsskolelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Reglen vedrører fritidsundervisningen i ungdomsskolen.

Specialundervisningsbegrebet er ikke fastlagt nærmere, men det må antages, at en elev skal have den støtte, som er nødvendig for elevens deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven, på samme måde som en elev i folkeskolen. Hensynene bag kravet om specialundervisning er således grundlæggende de samme i folkeskolen og ungdomsskolen.

Fordi elever typisk kun har få ugentlige undervisningstimer i ungdomsskolens fritidsundervisning, er folkeskolelovens krav om, at en elev skal have behov for mindst 9 ugentlige støttetimer om ugen for at være omfattet af specialundervisningsbegrebet ikke direkte anvendelig ved afgrænsning af ungdomsskolens fritidsundervisning.

Specialundervisning kan fx bestå af tilpasset brug af folkeskolelovens regler om undervisningsdifferentiering, supplerende undervisning eller personlig støtte, der hjælper eleven med at overvinde praktiske udfordringer i fritidsundervisningen.

Det er op til ungdomsskoleinspektørens konkrete vurdering, om en elev har brug for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, og i så fald hvor meget der er behov for.

Inden for disse rammer har kommunalbestyrelsen, ungdomsskoleinspektøren og ungdomsskolebestyrelsen frihed til at beslutte, hvordan kravet om specialundervisning skal gennemføres lokalt.

Det er vigtigt at fremhæve, at ungdomsskolelovens § 3, stk. 1, nr. 3, ikke giver mulighed for at oprette specialundervisningstilbud, som elever kan henvises til for at opfylde deres undervisningspligt eller 10. klasse. Ungdomsskolen kan heller ikke fungere som et specialundervisningstilbud, hvortil unge visiteres i henhold til folkeskolelovens regler om specialundervisning. Se nærmere i svarene på spørgsmål 4 og 5.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskolen skal tilbyde heltidsundervisning. Det står i ungdomsskolelovens § 3, stk. 2, nr. 2.

Efter 7. klasse kan en elev opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i heltidsundervisning i ungdomsskolen. Det fremgår af folkeskolelovens § 33, stk. 3.

Heltidsundervisningen i ungdomsskolen skal stå mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det fremgår af ungdomsskolebekendtgørelsens § 1.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde eleven specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der står mål med det, eleven ville skulle have tilbudt i folkeskolen.

Ungdomsskolen kan dog ikke fungere som et specialundervisningstilbud, som elever bliver visiteret til efter folkeskolelovens regler. Tilbuddet i ungdomsskolen er altid frivilligt for både elever og deres forældre. Se nærmere herom i svarene på spørgsmål 4-6.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskolen skal tilbyde undervisning i de fag og emner, der er obligatoriske i folkeskolen, samt valgfag for elever på 7.-10. klassetrin. Det fremgår af ungdomsskolelovens § 3, stk. 2, nr. 5 og folkeskolelovens § 22, stk. 6 og § 33, stk. 8.

Ifølge folkeskolelovens § 22, stk. 6, kan undervisningen for 7.-10- klassetrin i de fag, som fremgår af bestemmelsen, organiseres som fælles undervisning for elever fra flere skoler.

Denne undervisning kan også planlægges i samarbejde med ungdomsskolen. Eleverne skal dog have mulighed for at modtage hele deres årlige undervisningstimetal inden for folkeskolen i de pågældende fag, hvis de ønsker det.

Skolelederen kan endvidere give tilladelse til, at en elev i 7.-9. klasse delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i fag fra folkeskolens fagrække i ungdomsskolen, hvis forældrene ønsker det.  Det følger af folkeskolelovens § 33, stk. 8.

Elever med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der står mål med det, eleven skulle have tilbudt i folkeskolen. Det indebærer, at elever ikke ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen, herunder ved delvis opfyldelse af undervisningspligten i ungdomsskolen, må stilles ringere, end ved undervisning i folkeskolen, herunder ved imødekommelse af deres særlige behov.

Nej.

Det fremgår af folkeskoleloven, hvordan specialundervisning kan organiseres. Ungdomsskolen er ikke et tilbud, hvor kommunen kan visitere elever, der har behov for undervisning på specialskoler, i specialklasser eller mindst 9 timers støtte om ugen i en almindelig klasse.

Ifølge folkeskolelovens § 20, stk. 5, kan specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives i behandlings- og specialundervisningstilbud godkendt efter lov om behandlings- og specialundervisningstilbud, eller på børne- og ungehjem godkendt efter lov om socialtilsyn. Ungdomsskolen kan heller ikke være sådanne tilbud.

Kommunen har ansvar for at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, der har behov for det, på de måder, som er nævnt i folkeskoleloven. Kommunens tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan ske mod forældrenes vilje, hvis det er påkrævet af hensyn til elevens udvikling.

Ungdomsskolens tilbud er altid frivillige, og det er op til elever og forældre at vælge dem. Ungdomsskolen vil kunne give elever tilbud om specialundervisning, der efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde er sagligt begrundet og vil kunne opfylde en elevs behov for hensyntagen og/eller støtte.

Der er derfor intet i vejen for, at elever og forældre frivilligt vælger ungdomsskolen, så længe de er fuldt informeret om deres rettigheder i forhold til specialundervisningstilbud efter folkeskoleloven. Dette inkluderer oplysninger om klagemuligheder til Klagenævnet for Specialundervisning og de rammer, som de fravælger ved at vælge ungdomsskolens mere fleksible tilbud.

Se nærmere herom i svaret på spørgsmål 5.

Der henvises i øvrigt til Klagenævnet for Specialundervisnings K-meddelelse nr. 48 af 7. juni 2024 om specialundervisning i ungdomsskolen.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen og for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det fremgår af folkeskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., jf. § 40, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens ansvar indebærer at sørge for, at elever, som har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte, får den nødvendige undervisning. Kommunalbestyrelsen er dermed ansvarlig for, at elever, der får tilbud i ungdomsskolen, får et tilbud, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Hvis en elev, der har behov for specialundervisning – fx en elev fra en specialskole, specialklasse, eller et behandlings- og specialundervisningstilbud – fremover skal opfylde sin undervisningspligt i ungdomsskolens heltidsundervisning, skal de proceskrav, der almindeligvis gælder for ændring af skoletilbud, være opfyldt.

Det betyder, at den pædagogisk-psykologiske rådgivning og vurdering skal indeholde en faglig vurdering af, om elevens undervisningsbehov har ændret sig og kan opfyldes i andre rammer end de tidligere, herunder i ungdomsskolens heltidsundervisning. Vurderingen skal ske i samarbejde med eleven, og forældrene skal give deres samtykke.

Forældrene skal også vejledes om, at de altid kan sige nej til et tilbud i ungdomsskolen. Hvis de mener, at deres barn stadig har brug for specialundervisning i folkeskolen, kan de klage over kommunalbestyrelsens beslutning om ikke at tilbyde dette.

Forældrene skal samtidig informeres om, at hvis de accepterer et tilbud i ungdomsskolen, kan de ikke klage over indholdet af undervisningen til Klagenævnet for Specialundervisning. Men de har altid ret til at afvise tilbuddet og vælge noget andet.

Der henvises nærmere herom til svar på spørgsmål 4.

Ungdomsskolen er en del af den kommunale undervisningsvirksomhed. Rammen for den kommunale ungdomsskole er derfor på mange punkter den samme, som gælder for folkeskolen. Kommunalbestyrelsen kan træffe enhver beslutning om forhold i ungdomsskolen inden for ungdomsskolelovens rammer.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ungdomsskolen i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i den kommunale styrelseslovgivning. Det fremgår af kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal lave en plan for ungdomsskolen i kommunen. Det fremgår af ungdomsskolelovens § 4. Planen skal blandt andet beskrive, hvordan ungdomsskolen er organiseret, hvilke lederstillinger der findes, og hvor mange der er af dem. Planen skal også indeholde oplysninger om antallet af ungdomsskolebestyrelser.

Derudover skal kommunalbestyrelsen lave en vedtægt, der beskriver, hvilke opgaver ungdomsskolebestyrelsen har, samt hvordan bestyrelsen er sammensat. Det fremgår af ungdomsskolelovens § 8, stk. 4, og § 7, stk. 1 og 2.

Ungdomsskolebestyrelsen har ansvaret for at lave budgettet for ungdomsskolens aktiviteter inden for den økonomiske ramme, kommunalbestyrelsen har fastsat. Det fremgår af ungdomsskolelovens § 5. På baggrund af budgettet beslutter bestyrelsen, hvilke aktiviteter og tilbud ungdomsskolen skal have, og hvor omfattende de skal være.

Ungdomsskoleinspektøren står for den daglige ledelse af skolen, både administrativt og pædagogisk, og er ansvarlig over for både ungdomsskolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af folkeskolelovens § 33, stk. 3, at undervisningspligten efter det 7. klassetrin kan opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole. Det vil normalt være folkeskolens leder, der giver et tilbud til en elev om at opfylde undervisningspligten i ungdomsskolens heltidsundervisning. Der er ikke fastsat egentlige godkendelseskrav hertil, men der er en række forhold, som skolens leder skal iagttage for at kunne give en elev et tilbud om at overgå til ungdomsskolen.

Det gælder blandt andet, at ungdomsskolens tilbud altid er et frivilligt alternativ til folkeskolen, og elev og forældre derfor altid aktivt skal vælge tilbuddet til. Eleven har ret til at gå i folkeskolen og der modtage en undervisning, der modsvarer elevens behov.

Ungdomsskolen kan, som det fremgår af svar på spørgsmål 4, ikke udgøre et specialundervisningstilbud, hvortil en elev kan henvises efter folkeskolelovens regler.

Folkeskolens leder vil kunne give en elev et tilbud, der efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde er sagligt begrundet og vil kunne opfylde den pågældende elevs behov for hensyntagen og støtte, hvis der vurderes at være et sådant.

Der er således ikke noget i vejen for, at elev og forældre frivilligt kan vælge ungdomsskolen, så længe de pågældende er fuldt oplyste om, hvilke rettigheder, herunder klagemuligheder til Klagenævnet for Specialundervisning, og rammer for undervisningen, de fravælger ved at vælge ungdomsskolens tilbud. Der henvises nærmere til svar på spørgsmål 4 og 5.

Ved hel eller delvis opfyldelse af undervisningspligten i særligt tilrettelagte forløb m.m., er det skolens leder, der kan give tilbuddet med inddragelse af den kommunale ungeindsats. Hensynet til eleven skal tale for, at tilbuddet gives. Dette fremgår af folkeskolelovens § 33, stk. 4-7.

Det er forudsat i lovforarbejderne, at mulighederne kun bruges i de helt særlige tilfælde, hvor det vurderes, at eleven sikres bedre fremtidige muligheder for at få en ungdomsuddannelse, jf. lovforslag nr. L 171 af 28. februar 2007 om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love. Se i øvrigt svarene på spørgsmål 4 og 5.